Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvinde, der i forbindelse med en fødsel i juni 2012 pådrog sig en alvorlig bristningsskade (sfinkterruptur grad IIIb). Selvom skaden blev forsøgt udbedret umiddelbart efter fødslen, oplevede hun over de efterfølgende 11 år tiltagende gener i form af analinkontinens og nedsat lukkemuskel-funktion.
Da hun i 2023 blev undersøgt af specialister, fik hun konstateret, at hendes lukkemuskel var 90 % ødelagt, og at skaden var permanent og invaliderende. Hun anmeldte herefter skaden til sit forsikringsselskab under sin private ulykkesforsikring.
Forsikringsselskabet afviste at dække skaden med to primære begrundelser:
Klageren anførte, at forsikringsselskabets praksis udgjorde kønsdiskrimination. Hun argumenterede for, at da kun kvinder kan føde, vil en udelukkelse af fødselsskader med henvisning til ulykkesdefinitionen reelt betyde, at en hel gruppe af kvindelige forsikringstagere udelukkes fra dækning ved alvorlige komplikationer.
| Punkt | Klagers synspunkt | Indklagedes synspunkt |
|---|---|---|
| Ulykkesbegrebet | Fødselsskader er pludselige og uforudsigelige ulykker. | Skaden er en "indefra kommende" proces, ikke en udefrakommende ulykke. |
| Diskrimination | Kun kvinder kan føde, så definitionen rammer skævt. | Definitionen er neutral og anvendes ens på alle skadestyper. |
| Forældelse | Kendskab til skadens permanente omfang skete først i 2023. | Kravet blev forældet i 2015, tre år efter selve fødslen. |
Selskabet fastholdt, at deres vurdering var baseret på saglige forsikringsretlige principper, og at gravide ikke befinder sig i en situation, der berettiger til fravigelse af de generelle betingelser for ulykkesforsikringen.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det var i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 1-3, at klageren fik afslag på forsikringsdækning.
Nævnet vurderede, at anvendelsen af den traditionelle ulykkesdefinition – med kravet om en "udefra kommende indvirkning" – i denne konkrete sag reelt fungerede som en dækningsundtagelse for skader sket under fødsel. Da kun kvinder kan føde og dermed risikere disse specifikke skader, fandt nævnet, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af køn.
Forsikringsselskabet formåede ikke at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 5.
Nævnet forholdt sig også til spørgsmålet om forældelse af godtgørelseskravet. Nævnet fastslog, at:
Indklagede blev pålagt at betale en godtgørelse til klageren i medfør af Ligestillingsloven § 3c.
Nævnet tog ved fastsættelsen af beløbet udgangspunkt i sagens karakter og alvoren af overtrædelsen i overensstemmelse med gældende praksis på området.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Flygtningenævnet
Denne sag omhandler en klagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring hos LB Forsikring A/S for personskade opstået under en fødsel. Klageren pådrog sig en grad 3b bristning af endetarmens eksterne lukkemuskel og efterfølgende skade i bækkenbunden, hvilket har medført varige fysiske og psykiske gener, herunder inkontinens og begrænset livsførelse.
Selvom mange kvinder oplever alvorlige fysiske mén efter fødslen, bliver de sjældent grebet af sundhedssystemet, og det kan give langvarige konsekvenser. Det er et ligestillingsproblem, der kræver politisk handling.
FN’s Børnekomité kritiserer Danmark for beslutningen om at udsende en indisk kvinde og hendes barn trods frygt for vold og æresrelaterede konflikter.
Klageren anfører, at skaden ikke var en naturlig eller uundgåelig konsekvens af en fødsel, men derimod en sjælden og kompliceret bristning, som sundhedsvæsenet betegnede som unormal. Hun mener, at selskabets afvisning af dækning er diskriminerende, da hun føler sig undtaget fra dækning, blot fordi skaden opstod under en fødsel. Hun ønsker, at skaden anerkendes som et ulykkestilfælde, så hun kan modtage erstatning for sit varige mén.
LB Forsikring A/S har afvist dækning med den begrundelse, at en fødsel ikke er et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand. Selskabet henviser til forsikringsvilkår 21-6, punkt 2.1, som definerer et ulykkestilfælde som en "pludselig hændelse, der forårsager personskade". Selskabet argumenterer for, at en fødsel er en naturlig og uundgåelig konsekvens af en graviditet, og at det pres/tryk, der opstår under fødslen, er forventet og nødvendigt. De fastholder, at ulykkesdefinitionens krav om en pludselig hændelse ikke er opfyldt, da personskaden ikke skyldes en konkret og specifik hændelse, men snarere en normal fødsel.
Selskabet har desuden henvist til en tidligere kendelse fra Ligebehandlingsnævnet (sag 21-6355 af 3/2 2022), hvor et andet forsikringsselskab afviste dækning for et brækket haleben under en fødsel. I den sag fandt Ligebehandlingsnævnet, at en undtagelse i forsikringsvilkårene, der specifikt udelukkede fødselsskader, var i strid med Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 3a, stk. 1, nr. 3. LB Forsikring A/S understreger dog, at deres afslag i den aktuelle sag ikke skyldes en sådan undtagelse, men en realitetsvurdering baseret på den generelle ulykkesdefinition.
Sagen inkluderer hospitalsjournaler fra 2016 og 2017, der beskriver fødselsforløbet, den konstaterede grad 3b bristning, behovet for re-operation på grund af blodansamling, og de efterfølgende gener. Journalerne bekræfter, at klageren fik en stor sphincterruptur og har haft mange gener. Derudover er Ligebehandlingsnævnets kendelse af 3/2 2022 i sag 21-6355 forelagt nævnet.
Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring for gener i halebenet og korsbenet, som...
Læs mereDenne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende afslag på dækning af...
Læs mere