Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
En kvinde med et østeuropæisk klingende efternavn fremsendte i maj 2024 en uopfordret ansøgning til en turistvirksomhed med ønske om at blive ansat som guide. I ansøgningen beskrev hun sin erfaring fra servicebranchen og sin motivation for stillingen.
Virksomheden besvarede mailen kortfattet ved at oplyse, at der ikke var ledige stillinger. Efter at ansøgeren havde takket for svaret, fremsendte virksomheden imidlertid uopfordret en længere uddybning af deres afslag. I denne mail beskrev virksomheden, hvordan de modtog mange ansøgninger fra yngre kvinder fra Østeuropa, og at de havde dårlige erfaringer med denne gruppe. Virksomheden hævdede, at ansøgere fra regionen ikke kunne leve op til danske standarder for timing og service.
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Gjorde gældende, at virksomhedens svar var udtryk for ulovlig diskrimination og generalisering baseret på national oprindelse. Hun mente, at virksomheden antog manglende kompetencer uden at vurdere hendes personlige kvalifikationer. |
| Indklagede | Anførte, at afslaget primært skyldtes manglende ledige stillinger. Virksomheden erkendte, at mailens ordlyd var uheldig, men fastholdt, at de havde haft negative erfaringer med ansøgere fra det sydlige og østlige Europa vedrørende punktlighed og kundeservice. |
Sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet med krav om en godtgørelse på 25.000 kr. for overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling og chikane på grund af etnisk oprindelse.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at virksomheden havde udsat klageren for chikane, men ikke for ulovlig forskelsbehandling i forbindelse med selve ansættelsesafslaget.
Nævnet fandt, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling ved selve afslaget på ansættelse. Dette blev begrundet med:
Nævnet vurderede derimod, at virksomhedens opfølgende mail udgjorde ulovlig chikane i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.
Nævnet lagde vægt på, at udtalelserne var generaliserende og nedværdigende over for østeuropæiske kvinder. Da bemærkningerne blev fremsat uprovokeret over for en person, der allerede havde fået afslag, skabte dette et ubehageligt klima for klageren.
Da virksomheden ikke kunne løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, blev klageren tilkendt en godtgørelse.
| Type | Beløb | Lovhjemmel |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 2.500 kr. | Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 |
Beløbet skal betales inden 14 dage med tillæg af procesrenter.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.



Sagen omhandler en mandlig ansøger fra Tyrkiet, der indbragte en klage over et dansk universitet for påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Klageren havde forud for sine ansøgninger været tilknyttet universitetet på et tre måneders screeningsstipendium, hvor formålet var at vurdere hans kvalifikationer til et ph.d.-studium.
Under opholdet arbejdede klageren i en specifik forskningsgruppe. Hans vejleder udfærdigede efterfølgende en særdeles positiv anbefaling, hvor klageren blev vurderet til at være blandt de bedste 5-10 procent inden for kategorier som professionelle kvalifikationer, motivation og intellektuelt potentiale. Vejlederen fremhævede, at det var usædvanligt for en studerende på det niveau at have flere videnskabelige publikationer.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har afdækket mulighederne for at måle negative holdninger og fordomme mod religiøse minoriteter i Danmark.
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har åbnet for ansøgninger til posten som formand med base i Paris.
Klageren indsendte i alt tre ansøger om optagelse som ph.d.-studerende på et projekt under den pågældende vejleder. Ved alle tre lejligheder modtog han afslag. Universitetet anførte i afslagene, at klageren var vurderet fagligt egnet, men at der var flere kvalificerede ansøgere end ledige stipendier.
Klageren gjorde gældende, at udvælgelsesprocessen var uretfærdig, og at han var blevet forbigået til fordel for en anden ansøger (C), der blev optaget i den samme forskningsgruppe. Han anførte følgende punkter:
Universitetet forsvarede sig med, at afslagene udelukkende skyldtes manglende finansiering. De fremhævede, at det er en ufravigelig forudsætning for optagelse på ph.d.-skolen, at der foreligger en fuld finansieringsplan for hele studieperioden. Da vejlederen ikke havde sikret ekstern finansiering til netop det projekt, klageren søgte, kunne han ikke optages. Universitetet fremlagde desuden statistik, der viste, at en betydelig andel af de optagne ph.d.-studerende var af udenlandsk herkomst, hvilket ifølge dem modbeviste påstanden om systematisk forskelsbehandling.

Sagen omhandler et forløb vedrørende besættelsen af en elevplads hos en virksomhed i foråret 2014. Klageren, der har pol...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig ansat i et luftfartsselskab, der oprindeligt var ansat som kabinepersonale i Sverige på sve...
Læs mere