Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen drejer sig om en kvinde af ukrainsk oprindelse, der sammen med sin familie flyttede til en dansk kommune i december 2021. I januar 2023 traf kommunen beslutning om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af familien, hvilket senere førte til en afgørelse om midlertidig anbringelse af børnene på en institution med henblik på pædagogiske observationer. Kommunen indstillede efterfølgende børnene til tvangsfjernelse.
Som led i sagsbehandlingen indhentede kommunen ekstern supervision fra et konsulentfirma med speciale i krydsfeltet mellem det socialfaglige og det kulturelle. Formålet var at få indsigt i forskelle mellem dansk og ukrainsk opdragelsesstil. I et internt dokument fra kommunen blev der opregnet en række punkter vedrørende ukrainsk kultur, herunder:
Klageren har gjort gældende, at kommunen har udsat hende for racistiske udtalelser og chikaneret familien i tre år. Hun anførte, at socialrådgiveren generaliserede ukrainere negativt og beskyldte hende for at være voldelig udelukkende på baggrund af hendes nationale oprindelse. Klageren mente, at de kulturelle beskrivelser i kommunens dokumenter udgjorde ulovlig forskelsbehandling, og hun fremsatte krav om en godtgørelse på 60.000 kr.
Kommunen afviste, at der var tale om forskelsbehandling. De anførte, at indsatsen var begrundet i gentagne underretninger fra børnenes dagtilbud og bekymring for børnenes trivsel og udvikling. De kulturelle undersøgelser blev iværksat for bedre at forstå forældrenes perspektiv, da det ikke var lykkedes at etablere et frugtbart samarbejde om støtte i hjemmet. Kommunen fastholdt, at anbringelsen var nødvendig af hensyn til børnenes sikkerhed og udvikling.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om, at de ikke kan behandle klagen. Nævnet vurderede, at de påklagede forhold ikke vedrørte race eller etnisk oprindelse, men derimod national oprindelse.
Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3 beskytter mod forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse, men ikke eksplicit nævner national oprindelse uden for arbejdsmarkedet.
Selvom Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1 indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af national oprindelse, finder denne lov kun anvendelse inden for arbejdsmarkedet. Da den aktuelle sag vedrører kommunale udtalelser og afgørelser på det sociale område (børne- og familiesager), falder den uden for denne lovs anvendelsesområde.
Da klagen vedrørte national oprindelse i en kontekst uden for arbejdsmarkedet, har Ligebehandlingsnævnet ikke lovhjemmel til at tage stilling til sagens realitet. Afvisningen skete med henvisning til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1, hvorefter nævnet kan afvise klager, der ikke er omfattet af dets kompetence.
FlygtningenævnetFN’s Børnekomité kritiserer Danmark for beslutningen om at udsende en indisk kvinde og hendes barn trods frygt for vold og æresrelaterede konflikter.
Social- og Boligstyrelsen
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for VelfærdSagen omhandler en kvinde født i Brasilien, som har boet i Danmark siden 1996. Hun er gift med en dansk mand og har to børn i landet. Efter en bilulykke i 2002 fik hun stillet diagnosen generaliseret myofascielt smertesyndrom, hvilket medførte, at hun måtte lukke sin frisørsalon. Hun har efterfølgende søgt om førtidspension, en sag der har været under behandling hos kommunen over en længere årrække.
Klager har i flere perioder mellem 2008 og 2012 været udrejst af Danmark, primært til Brasilien. Som følge af disse udrejser blev hun tre gange slettet i CPR-registeret. Klager anfører, at hun under sagsbehandlingen fik oplyst, at hun aldrig ville kunne få førtidspension, fordi hendes ophold i Brasilien blev modregnet i hendes optjeningstid. Hun føler desuden, at sletningen af hendes adresse i CPR-registeret skete for at skade hendes pensionssag.
Folderen forklarer processen ved anbringelse uden for hjemmet og styrker dialogen mellem kommunen og ukrainsktalende familier.
Thomas er 12 år, og på grund af underretninger og udfordringer i hjemmet har han brug for at blive anbragt. Bor han i én kommune, vil man også nå frem til, at han skal anbringes uden for hjemmet. Men bor han i en anden kommune, vil man nå til den modsatte beslutning. Nyt studie finder, at selv når man statistisk renser for baggrundskarakteristika og historik blandt børnene, de unge og deres familier, er der stadig betydelig forskel på anbringelsesbeslutninger på tværs af kommuner.
I løbet af sagsbehandlingen har der været uenighed om klagers medvirken til arbejdsevneafklaring:
Klager mener, at kommunens ageren udgør chikane og forskelsbehandling baseret på hendes etniske oprindelse. Hun påpeger, at lægelige vurderinger entydigt viser, at hun ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Indklagede kommune afviser påstandene om diskrimination og anfører, at de tidsmæssige forsinkelser i sagen skyldes klagers hyppige udrejser samt hendes manglende villighed til at deltage i de nødvendige afklaringstilbud, som er en forudsætning for at kunne træffe afgørelse om førtidspension.
Dette lovforslag er et følgelovforslag til det samtidigt fremsatte forslag til 'barnets lov'. Formålet er at gennemføre ...
Læs mereSagen omhandler en kvindelig ansat i et luftfartsselskab, der oprindeligt var ansat som kabinepersonale i Sverige på sve...
Læs mereLov om tilpasning af regler for modtagelse af fordrevne fra Ukraine på bolig-, social-, undervisnings- og sundhedsområdet
