Afvisning af klage over MitID-krav: Manglende kompetence uden for arbejdsmarkedet

Ligebehandlingsnævnet har tiltrådt sekretariatets afgørelse om at afvise sagen, da nævnet ikke har den fornødne kompetence til at behandle klagen.

Nævnets kompetence og begrundelse

Nævnet vurderede, at klagen over forskelsbehandling på grund af religion, tro eller politisk anskuelse falder uden for nævnets anvendelsesområde. Dette skyldes, at nævnets kompetence på disse specifikke områder er begrænset til sager, der vedrører arbejdsmarkedet i henhold til Forskelsbehandlingsloven.

Da den foreliggende sag vedrører adgang til offentlige tjenester og digitale platforme uden for et ansættelsesforhold, har nævnet ikke hjemmel til at vurdere, om der er tale om diskrimination. Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

• Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 vedrørende nævnets generelle kompetence.
• Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1, der giver mulighed for at afvise klager, som ikke er egnede til behandling.

Nævnet fandt således intet grundlag for at ændre sekretariatets tidligere afvisning af sagen.

Energiklagenævnets sammensætning

Energiklagenævnet nedsættes af erhvervsministeren og består af en formand, et antal næstformænd og et antal sagkyndige medlemmer. En væsentlig ændring er, at formanden og næstformændene skal være dommere. De sagkyndige medlemmer skal repræsentere et alsidigt kendskab til energi-, forsynings- og erhvervsmæssige forhold samt besidde juridisk, økonomisk og teknisk sagkundskab. Medlemmer beskikkes for op til fire år med mulighed for genbeskikkelse. Der indføres også mulighed for ad hoc-beskikkelse af sagkyndige medlemmer af direktøren for Nævnenes Hus, hvis en sag kræver særlig ekspertise, der ikke er dækket af de faste medlemmer.

Energiklagenævnets afgørelsesmåde og formandens kompetence

Sagsbehandlingen ved Energiklagenævnet er som udgangspunkt skriftlig. Dog kan formanden i særlige tilfælde beslutte, at en sag skal behandles mundtligt med deltagelse af sagens parter, typisk i sager af særlig principiel eller kompliceret karakter. Afgørelser træffes af formanden eller en næstformand og to, fire eller seks sagkyndige medlemmer ved stemmeflerhed. Formanden får udvidet kompetence til at træffe afgørelse på nævnets vegne i visse sagstyper, herunder:

• Afvise klager (f.eks. uden for kompetence, for sent indgivet, eller af ikke-klageberettigede).
• Afgøre om en klage skal tillægges opsættende virkning.
• Træffe afgørelse i sager om aktindsigt.
• Træffe afgørelse i sager om anmodning om genoptagelse.
• Træffe afgørelse i andre typer af sager efter aftale med nævnet, især i sager uden principiel betydning eller som alene beror på en juridisk vurdering. Formanden kan desuden delegere visse opgaver og beføjelser til sekretariatet for at sikre en effektiv ressourceudnyttelse.

Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse

Nævnet kan afvise klager, der er uegnede til at danne grundlag for sagens behandling. Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over, eller til de væsentlige forhold, hvis der er flere klagepunkter. Dog skal nævnet fortsat inddrage forhold, der strider mod EU-ret eller grundlæggende forvaltningsretlige principper.

En central bestemmelse er, at hvis en sag vedrører en afgørelse med betydning for etablering af vedvarende energianlæg i form af vindmølle- eller solcelleprojekter, skal nævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over. Desuden skal myndighedens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energianlæg indgå med betydelig vægt i nævnets prøvelse. Erhvervsministeren kan udvide denne bestemmelse til andre former for vedvarende energianlæg eller CO2-fangst/lagring.

Nævnet kan fastsætte frister for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for sagsbehandlingen og for afgivelse af udtalelser/oplysninger fra parter og myndigheder. Manglende overholdelse af disse frister kan føre til afvisning af klagen, medmindre særlige forhold foreligger, eller det strider mod internationale/EU-retlige forpligtelser. Nævnet kan også beslutte, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, og dermed begrænse yderligere indlæg.

Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden, kan fastsætte regler om gebyrer for klager (dog ikke uoverkommeligt dyrt i henhold til Århuskonventionen), og kan fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid, herunder med krav om orientering af Folketinget ved manglende overholdelse.

Administrative bestemmelser, klage og søgsmål

Energiklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus. Ansatte i Nævnenes Hus anses for at være ansat i Energiklagenævnet i spørgsmål om møderet for retten. Nævnets afgørelser kan som udgangspunkt ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andet følger af den specifikke lovgivning. Afgørelser kan indbringes for domstolene senest 6 måneder efter afgørelsen er truffet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen.

Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening

Indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation med Energiklagenævnet skal som hovedregel ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Dette gælder dog ikke for klagere, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post. Klager, der ikke er indgivet digitalt, skal som udgangspunkt afvises, medmindre der foreligger særlige forhold (f.eks. handicap, manglende digitale kompetencer, manglende MitID), det strider mod internationale/EU-retlige forpligtelser, eller der er klare økonomiske fordele ved at behandle sagen ikke-digitalt. Forvaltningslovens § 19 om partshøring finder ikke anvendelse for oplysninger, der er tilgængelige for en part via digital selvbetjening. Klager skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, som derefter videresender klagen til nævnet.

Ikrafttræden m.v.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Klager, der er indgivet før denne dato, men ikke færdigbehandlet, vil blive behandlet efter de nye regler. Beskikkelser af nævnsmedlemmer foretaget før lovens ikrafttræden fortsætter efter de hidtil gældende regler indtil udløb, men nye beskikkelser kan ske for en længere periode end 4 år for at ensrette perioderne.

Ændringer i anden lovgivning

Lovforslaget indebærer en række tekniske ændringer i eksisterende sektorlove (f.eks. lov om kontinentalsoklen, lov om fremme af vedvarende energi, varmeforsyningsloven, elforsyningsloven, gasforsyningsloven m.fl.), primært for at ophæve bestemmelser, der nu samles i den nye lov om Energiklagenævnet. Dette sikrer en mere strømlinet og centraliseret regulering af nævnet.

Territorialbestemmelse

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.