Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en person med diagnoserne autisme og ADHD, der i september 2023 forsøgte at reservere et specifikt bord på en restaurant. Klager anmodede om at få tildelt et af fem bestemte borde, da hun har behov for at sidde med ryggen mod en væg for at bevare overblikket og kontrollen over situationen, hvilket er afgørende for hendes evne til at færdes i det offentlige rum.
Ved reservationen understregede klager, at ønsket om et specifikt bord skyldtes hendes autisme. Restauranten svarede, at de ikke kunne give en garanti for bestemte borde, men kun notere det som en anmodning, da de ved stor travlhed er nødt til at få bordplanlægningen til at gå op. Klager argumenterede heroverfor, at der er væsentlig forskel på et almindeligt ønske og et behov baseret på et handicap. Selvom restauranten senere bekræftede reservationen og oplyste, at de ville forsøge at imødekomme ønsket om et bestemt bord (bord 13), mødte klager ikke op, da hun ikke følte sig garanteret det nødvendige hensyn.
Klager gjorde gældende, at restaurantens praksis udgør indirekte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5, stk. 1. Hun anførte, at manglen på en fast garanti for specifikke borde afskærer personer med autisme fra at deltage i kulturelle oplevelser som restaurantbesøg på lige vilkår med andre.
Restauranten anførte derimod, at de altid forsøger at akkommodere gæster med specialbehov, men at de er nødt til at opretholde en fleksibel planlægning for at drive forretningen. De oplyste desuden, at de faktisk havde afsat et af de ønskede borde til klager den pågældende aften, men at hun udeblev uden afbud.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet med henvisning til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 6. Nævnet konstaterede, at selvom Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling, indeholder loven en væsentlig begrænsning uden for arbejdsmarkedet.
Nævnet lagde vægt på følgende punkter:
Da lovgivningen på det tidspunkt ikke pålagde private virksomheder uden for arbejdsmarkedet en pligt til at foretage rimelig tilpasning, faldt det klagede forhold uden for nævnets kompetence. Der blev derfor ikke taget stilling til, om der forelå forskelsbehandling, da selve emnet for klagen ikke var omfattet af de retsregler, nævnet kan påkende.
Social- og BoligministerietEn ny evaluering fra VIVE peger på, at kendskabet til loven fra 2018 er mangelfuldt blandt både borgere og fagfolk.
Sagen omhandler en pædagogisk døgnpædagog, der blev ansat i et botilbud for borgere med autisme. Da klager blev ansat den 1. april 2015, var arbejdsgiveren bekendt med, at han var ordblind, og der blev aftalt en prøveperiode på tre måneder.
Kort efter ansættelsen blev det konstateret, at klager havde udfordringer med den skriftlige del af arbejdet. For at afhjælpe dette indkøbte arbejdsgiveren it-programmet Dictus, som kan omsætte tale til skrift. Da der fortsat var usikkerhed om klagers præstationer, blev prøvetiden forlænget med to måneder frem til udgangen af august 2015.
Undervejs i forløbet blev der afholdt flere opfølgningsmøder, hvor ledelsen rejste kritik af en række forhold:
Det Centrale Handicapråd lancerer 16 anbefalinger, der skal gøre offentlig transport tilgængelig for alle.
En ny undersøgelse fra Videnscenter om handicap kortlægger barrierer og præsenterer anbefalinger til at gøre kulturlivet mere inkluderende.
Klager gjorde gældende, at afskedigelsen udelukkende skyldtes hans skriftlige udfordringer som følge af ordblindhed. Han påpegede, at Dictus-programmet i en periode ikke fungerede teknisk, og at han brugte meget fritid på at lære systemerne at kende. Han mente, at arbejdsgiveren burde have tilbudt yderligere støtte, såsom en personlig assistent eller ændret opgavefordeling.
Indklagede argumenterede for, at afskedigelsen skyldtes manglende faglige kompetencer og engagement, som ikke relaterede sig til ordblindheden. De fremhævede, at klager begik kritiske fejl i medicinhåndteringen og udviste manglende initiativ, hvilket var afgørende for sikkerheden og kvaliteten i arbejdet med beboerne.
| Tema | Arbejdsgiverens kritikpunkter | Klagers modsvar |
|---|---|---|
| Skriftlig dokumentation | Mangelfuld brug af journaler og fejl i medicinmapper. | Svært at bruge systemet pga. tekniske problemer med Dictus. |
| Fagligt engagement | Manglende initiativ og deltagelse i teamet. | Psykisk belastet af ledelsens konstante kritik. |
| Regelsæt | Testresultater i personalehåndbog langt under det forventede. | Udfordringer med at læse materialet grundet ordblindhed. |
Sagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordr...
Læs mereSagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der i efteråret 2009 søgte en stilling...
Læs mereBarnets lov: En ny hovedlov for støtte til børn og unge
