Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over ejeren af en hundepension, der på sociale medier har fremsat en række udtalelser rettet mod personer af kinesisk oprindelse. Klageren, der selv har kinesisk baggrund og bor i nærområdet, betragter udtalelserne som en direkte hindring for at benytte virksomhedens ydelser.
Ejeren af hundepensionen har i forbindelse med diskussioner om Yulinfestivalen i Kina lagt billeder og kommentarer op på Facebook. Dokumentationen i sagen inkluderer blandt andet følgende udtalelser:
Klageren gør gældende, at udtalelserne udgør forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Det anføres, at når en virksomhed afviser personer baseret på deres udseende eller ved at betegne dem som "kinesere" eller "asiater", er der tale om en handling rettet mod en etnisk gruppe frem for et statsborgerskab. Klageren mener, at udtalelserne skaber en reel risiko for forskelsbehandling af potentielle kunder, hvilket bør være omfattet af Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 2.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf oprindeligt en afgørelse om afvisning, som klageren efterfølgende påklagede til selve nævnet med påstand om, at sagen var fejlagtigt kategoriseret som vedrørende national oprindelse i stedet for etnicitet.
Ligebehandlingsnævnet har valgt at tiltræde sekretariatets afvisning af sagen. Nævnet konstaterer, at det ikke har kompetence til at behandle den konkrete klage, da forholdet falder uden for nævnets juridiske rækkevidde.
Nævnet har i sin vurdering lagt vægt på de specifikke begreber, der er anvendt i de fremlagte udtalelser. Da ejeren konsekvent har benyttet ordene "kinesere", "chinese" og "China", vurderer nævnet, at der er tale om udtalelser rettet mod national oprindelse.
| Tema |
|---|
| Vurdering |
|---|
| Anvendt terminologi | Kinesere, Chinese, China |
| Juridisk kategori | National oprindelse |
| Kompetenceområde | Kun inden for arbejdsmarkedet |
Det følger af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1, at nævnet kan behandle sager om national oprindelse, men kun når det sker inden for arbejdsmarkedet. Da denne sag vedrører adgang til serviceydelser (hundepasning) uden for arbejdsmarkedet, har nævnet efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 ingen hjemmel til at behandle klagen.
Afgørelsen om afvisning er truffet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.
Ankenævnet på EnergiområdetNævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Dansk SprognævnSagen vedrører en klage over forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med et besøg i en tøjbutiks stand under en messe i oktober 2013. Klageren, der bærer muslimsk hovedtørklæde, var ledsaget af en veninde, som ligeledes bærer tørklæde.
Klageren har oplyst, at hun besøgte den pågældende stand tre gange i løbet af dagen. Ved det tredje besøg oplevede hun, at en ekspedient udviste en særlig adfærd over for hende og hendes veninde. Klageren hævder, at ekspedienten:
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Sprognævnet anklager medier for manipulation efter artikler om racisme og varenavne, som institutionen aldrig har udtalt sig om.
Klageren har endvidere anført, at ekspedienten kom med direkte diskriminerende udtalelser, da hun blev konfronteret med sin adfærd. Ekspedienten skulle angiveligt have udtalt, at de holdt øje med kvinder med tørklæde, fordi de havde erfaring med, at denne gruppe stjal tøj.
Indklagede har beklaget klagerens oplevelse, men bestrider udlægningen af hændelsen. Butikken har forklaret, at forholdene på messen var præget af ekstremt kaos og mange tyverier. På grund af en konkret episode med et voldsomt tyveriforsøg tidligere på messen, blev personalet instrueret i at stramme kontrollen markant.
| Part | Påstand | Begrundelse |
|---|---|---|
| Klager | Direkte forskelsbehandling | Målrettet overvågning og verbale krænkelser grundet hovedtørklæde. |
| Indklagede | Saglig sikkerhedskontrol | Generelle regler indført for at håndtere kaos og tyveri på messen. |
Indklagede benægter, at der skulle være givet instruks om specifikt at holde øje med kvinder med tørklæde. Den involverede ekspedient kan ikke genkende de påståede udtalelser og mener ikke at have diskrimineret klageren, men anfører derimod, at klageren havde svært ved at respektere de generelle regler på stedet.
Sagen omhandler en mand af palæstinensisk-egyptisk oprindelse, der er født i Danmark, som blev afvist fra at deltage i e...
Læs mereSagen omhandler en kvindelig ansat i et luftfartsselskab, der oprindeligt var ansat som kabinepersonale i Sverige på sve...
Læs mere