Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen vedrører en kvindelig forsikringstager, der klagede over kønsdiskrimination, efter hendes forsikringsselskab afviste at dække følgerne af en akut skade opstået under en graviditet uden for livmoderen.
I april 2020 oplevede klager, at en af hendes æggeledere bristede som følge af en graviditet uden for livmoderen (ektopisk graviditet). Hændelsen medførte akutte smerter, en indre blødning i bughulen og krævede en akut operation, hvor den pågældende æggeleder blev fjernet. Klager anmeldte efterfølgende skaden til sit forsikringsselskab under sin private ulykkesforsikring.
Indklagede afviste at yde dækning for hændelsen med henvisning til forsikringsvilkårene. Selskabet argumenterede for to hovedpunkter:
Klager gjorde gældende, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, da graviditet er en biologisk tilstand, som kun kvinder kan opleve. Hun argumenterede for, at en bristning af et rask organ under en graviditet bør betragtes som en uventet ulykke på lige fod med andre akutte skader. Klager nedlagde påstand om en godtgørelse på 55.000 kr.
Indklagede bestred, at der var tale om diskrimination. De henviste til, at ulykkesdefinitionen anvendes ensartet på alle forsikringstagere uanset køn, og at undtagelser for sygdom eller skader uden en pludselig ydre påvirkning er neutrale vilkår, der gælder for både mænd og kvinder.
| Tema | Klagers synspunkt | Indklagedes vurdering |
|---|
| Karakter af hændelse | Akut og uventet ulykke | Sygdomstilfælde og gradvis påvirkning |
| Kønsaspekt | Direkte relateret til kvinders biologi | Neutrale vilkår for ulykkesbegrebet |
| Forventning om dækning | Berettiget ved tab af rask organ | Uden for forsikringens dækningsområde |
Ligebehandlingsnævnet fandt, at det ikke var i strid med Ligestillingsloven § 2, at forsikringsselskabet afslog at dække klagers skade.
Nævnet vurderede først det lovmæssige grundlag og konstaterede, at da der er tale om en privat ulykkesforsikring, skal sagen behandles efter Ligestillingsloven frem for Forsikringsligebehandlingsloven, da klagen ikke angik beregning af præmier eller ydelser.
I selve sagens realitet fandt nævnet:
Da afslaget var begrundet i forsikringstekniske definitioner af sygdom og ulykkesbegrebet (kravet om en pludselig hændelse/initialpåvirkning), som selskabet anvender generelt, var der ikke grundlag for at fastslå, at klager var blevet behandlet ringere på grund af sit køn. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 og Ligestillingsloven § 2.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.



Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring for gener i halebenet og korsbenet, som hun pådrog sig i forbindelse med en fødsel. Forsikringsselskabet har afvist dækning med henvisning til, at en fødsel ikke udgør et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand, og at der mangler tidstro dokumentation for årsagssammenhæng.
FN’s Børnekomité kritiserer Danmark for beslutningen om at udsende en indisk kvinde og hendes barn trods frygt for vold og æresrelaterede konflikter.
Hospital får kritik for, at en henvisning til vurdering af en patient med tragtbryst blev afvist på grund af alder, selvom patienten havde symptomer med blandt andet vejrtrækningsbesvær.
Klageren oplevede gener i halebenet efter fødslen i 2020. Den første lægekontakt vedrørende halebenet fandt sted cirka to måneder efter fødslen i forbindelse med en rutineundersøgelse. Yderligere otte måneder gik, før klageren igen kontaktede sin læge og blev henvist til behandling hos en osteopat. Den første behandling fandt sted næsten et år efter fødslen. Hospitalsjournalen fra fødslen indeholder ingen oplysninger om bristninger eller skader på bækken, haleben eller korsben under selve fødslen, men en senere journalnotat nævner en "forstuvning" af leddet mellem os coccygis og os sacrum.
Klageren søger medhold og ønsker, at selskabet får en bedre forståelse for graviditet og fødsel, da hun føler sig diskrimineret. Hun argumenterer for, at en fødsel kan medføre indvendige skader, der bør defineres som et ulykkestilfælde, selv uden ydre påvirkning eller fald. Hun mener, at det pres og tryk, barnet udøver under fødslen, kan være så stort, at det udgør en pludselig hændelse, der fører til personskade. Den forsinkede klage skyldes, at hun afventede kroppens restitution efter fødslen og handlede med omtanke. Klageren anser selskabets syn på fødsler som diskriminerende og forældet, da kvinder ikke bør acceptere omfattende gener efter fødsel uden dækning. Hun henviser til Finanstilsynets politianmeldelse af forsikringsselskaber for forskelsbehandling af gravide og en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet (sag 21-6355), der fandt, at et forsikringsselskabs praksis med at afvise dækning for skader opstået under "normale" fødsler var direkte forskelsbehandling på grund af køn. Denne kendelse omhandlede en kvinde, der brækkede halebenet under fødsel.
Selskabet afviser dækning med henvisning til, at en fødsel ikke anses for et ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelserne, som definerer et ulykkestilfælde som "en pludselig hændelse, der forårsager personskade". Selskabet anfører, at en fødsel er en naturlig og uundgåelig konsekvens af graviditet, ikke en pludselig hændelse. De påpeger, at der mangler tidstro dokumentation for, at fødslen er hovedårsagen til klagerens behandlingsbehov, da første lægekontakt var næsten to måneder efter fødslen, og første behandling næsten et år efter. Selskabet fastholder, at deres vurdering af, hvad der er et ulykkestilfælde, er kønsneutral og ikke diskriminerende. De henviser til, at forsikringsvilkårene gælder for alle, uanset om skaden sker under graviditet/fødsel, sport eller havearbejde, så længe ulykkesdefinitionen er opfyldt. De anerkender Ligebehandlingsnævnets afgørelse om diskrimination, men mener, at nævnet ikke er kompetent til at træffe en forsikringsretlig afgørelse om, hvorvidt ulykkesdefinitionen er opfyldt. Selskabet henviser til Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 3a, stk. 1, nr. 3, som fastslår, at dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og barselsorlov er forskelsbehandling på grund af køn.

Denne sag omhandler en klagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring hos LB Forsikring A/S for personskade opstået...
Læs mere
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over GF-Forsikring A/S' afvisning af at dække et anmeldt ulykkestilfælde....
Læs mere