Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en sag vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af handicap. Klager, der er ansat i et fleksjob, rettede oprindeligt henvendelse til sin faglige organisation med et ønske om at blive omfattet af en lokal flekstidsaftale på sin arbejdsplads. Klager oplevede, at både arbejdsgiveren og den faglige organisation indtog en restriktiv holdning over for fleksjobberes deltagelse i flekstidsordninger.
Klager mente, at den faglige organisation modarbejdede hendes ønske om individuel tilpasning og deltagelse i flekstidsaftalen. Organisationen anførte i korrespondance, at deres fokus var at beskytte klager mod at "arbejde sig ud af sit fleksjob". Klager anførte derimod, at hun følte sig umyndiggjort, og at organisationen traf beslutninger over hovedet på hende uden hendes samtykke.
I den oprindelige afgørelse fra september 2025 blev det vurderet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.
Efter den første afgørelse anmodede klager om at få sagen genoptaget under henvisning til nye oplysninger. Hun fremhævede herunder en specifik udtalelse fra en tillidsrepræsentant, som angiveligt skulle have udtalt, at fleksjobbere ikke besad evnerne til at administrere en flekstidsaftale. Klager argumenterede for, at denne udtalelse var udtryk for direkte diskrimination og dokumenterede en forudindtaget holdning til hendes handicap.
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Tillidsrepræsentantens udtalelse er en ny og afgørende oplysning, der viser diskriminerende hensigter. Organisationen bærer ansvaret, da de har godkendt de retningslinjer, som udtalelsen læner sig op ad. |
| Indklagede | Organisationen var ikke til stede ved den påståede udtalelse og kan ikke verificere den. De fastholder, at de ikke er rette indklagede for udtalelser fremsat lokalt, og at der ikke er grundlag for genoptagelse. |
Klager fastholdt desuden, at den faglige organisation aktivt havde medvirket til at udarbejde og godkende den praksis, der udelukkede fleksjobbere fra ordningen, hvilket hun anså for at være kernen i sagen jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 4.
Ligebehandlingsnævnet besluttede, at sagen ikke skal genoptages.
Nævnet tog udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10, hvorefter en sag kun kan genoptages, hvis der foreligger særlige grunde, såsom nye oplysninger af væsentlig betydning eller sagsbehandlingsfejl.
Nævnet vurderede specifikt følgende:
Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.



Sagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordringer, herunder lungeinsufficiens. Klageren, der er kørestolsbruger og afhængig af hjælp til personlig pleje, blev ansat i den indklagede kommune i 2007. Efter en periode med fuldtidsansættelse og efterfølgende sygemelding grundet depression, overgik hun i december 2012 til et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 16 timer, hvoraf halvdelen foregik som hjemmearbejde.
Til støtte for arbejdet havde klageren tilknyttet personlige assistenter, herunder sin kæreste. De faktiske omstændigheder i sagen er præget af uenighed om forløbet efter overgangen til fleksjob:
AES og Erhvervssygdomsudvalget åbner for individuel vurdering af sygdomme relateret til PFAS, herunder PFOS og PFOA.
FN’s Menneskerettighedskomité kritiserer Danmark for afslag til en albansk kvinde, der frygter æresdrab. Sagen genoptages nu til mundtlig behandling.
Klageren nedlagde påstand om godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da hun mente, at afskedigelsen reelt var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Indklagede bestred dette og anførte, at afskedigelsen udelukkende skyldtes manglende faglige kompetencer og driftsmæssige hensyn.

Denne sag omhandler, hvorvidt Region Hovedstaden handlede i strid med [Forskelsbehandlingsloven](/loven/forskelsbehandli...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig botræner og pædagog, født i 1955, der blev ansat i et fleksjob hos et bosted for unge udvik...
Læs mere