Afslag på forsikringsdækning af fødselsskade udgjorde ikke ulovlig forskelsbehandling på grund af køn

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Ligestillingsloven § 2, at forsikringsselskabet afslog dækning af klagers skade.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet vurderede indledningsvis sagens kompetencegrundlag og konstaterede, at da der var tale om en privat ulykkesforsikring, skulle sagen vurderes efter Ligestillingsloven.

I forhold til selve diskriminationsspørgsmålet lagde nævnet vægt på følgende:

• Klageren havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket direkte eller indirekte forskelsbehandling jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 5.
• Forsikringsselskabets afslag var baseret på en vurdering af, om de medicinske oplysninger dokumenterede et ulykkestilfælde i overensstemmelse med de generelle forsikringsvilkår.
• Selskabets henvisning til, at generne skyldtes længerevarende belastning frem for en pludselig hændelse, blev anset for at være en saglig forsikringsfaglig begrundelse baseret på de lægelige akter.

"Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn."

Nævnet konkluderede derfor, at anvendelsen af det standardiserede ulykkesbegreb i denne konkrete sag ikke udgjorde ulovlig forskelsbehandling, da afslaget byggede på manglende opfyldelse af objektive dækningskrav og ikke på klagerens køn eller status som fødende. Klager fik herefter ikke medhold i sin påstand om godtgørelse jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Klageren oplevede gener i halebenet efter fødslen i 2020. Den første lægekontakt vedrørende halebenet fandt sted cirka to måneder efter fødslen i forbindelse med en rutineundersøgelse. Yderligere otte måneder gik, før klageren igen kontaktede sin læge og blev henvist til behandling hos en osteopat. Den første behandling fandt sted næsten et år efter fødslen. Hospitalsjournalen fra fødslen indeholder ingen oplysninger om bristninger eller skader på bækken, haleben eller korsben under selve fødslen, men en senere journalnotat nævner en "forstuvning" af leddet mellem os coccygis og os sacrum.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens argumenter

Klageren søger medhold og ønsker, at selskabet får en bedre forståelse for graviditet og fødsel, da hun føler sig diskrimineret. Hun argumenterer for, at en fødsel kan medføre indvendige skader, der bør defineres som et ulykkestilfælde, selv uden ydre påvirkning eller fald. Hun mener, at det pres og tryk, barnet udøver under fødslen, kan være så stort, at det udgør en pludselig hændelse, der fører til personskade. Den forsinkede klage skyldes, at hun afventede kroppens restitution efter fødslen og handlede med omtanke. Klageren anser selskabets syn på fødsler som diskriminerende og forældet, da kvinder ikke bør acceptere omfattende gener efter fødsel uden dækning. Hun henviser til Finanstilsynets politianmeldelse af forsikringsselskaber for forskelsbehandling af gravide og en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet (sag 21-6355), der fandt, at et forsikringsselskabs praksis med at afvise dækning for skader opstået under "normale" fødsler var direkte forskelsbehandling på grund af køn. Denne kendelse omhandlede en kvinde, der brækkede halebenet under fødsel.

Selskabets argumenter

Selskabet afviser dækning med henvisning til, at en fødsel ikke anses for et ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelserne, som definerer et ulykkestilfælde som "en pludselig hændelse, der forårsager personskade". Selskabet anfører, at en fødsel er en naturlig og uundgåelig konsekvens af graviditet, ikke en pludselig hændelse. De påpeger, at der mangler tidstro dokumentation for, at fødslen er hovedårsagen til klagerens behandlingsbehov, da første lægekontakt var næsten to måneder efter fødslen, og første behandling næsten et år efter. Selskabet fastholder, at deres vurdering af, hvad der er et ulykkestilfælde, er kønsneutral og ikke diskriminerende. De henviser til, at forsikringsvilkårene gælder for alle, uanset om skaden sker under graviditet/fødsel, sport eller havearbejde, så længe ulykkesdefinitionen er opfyldt. De anerkender Ligebehandlingsnævnets afgørelse om diskrimination, men mener, at nævnet ikke er kompetent til at træffe en forsikringsretlig afgørelse om, hvorvidt ulykkesdefinitionen er opfyldt. Selskabet henviser til Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 3a, stk. 1, nr. 3, som fastslår, at dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og barselsorlov er forskelsbehandling på grund af køn.