Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en parkeringsservicemedarbejder, der blev ansat hos en privat virksomhed i april 2019. I løbet af juni og juli 2019 blev medarbejderen udsat for truende adfærd i forbindelse med udførelsen af sit arbejde, hvilket resulterede i en sygemelding. Den 18. september 2019 blev medarbejderen opsagt med henvisning til virksomhedens forhold.
Efterfølgende blev der i december 2021 udarbejdet en speciallægeerklæring, som diagnosticerede medarbejderen med PTSD og en emotionelt ustabil personlighedsstruktur. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastslog i 2023 et varigt mén på 10 % som følge af hændelserne i 2019.
Klager nedlagde påstand om godtgørelse svarende til 6-12 måneders løn. Klager argumenterede for:
Indklagede anmodede primært om, at sagen skulle afvises fra nævnet. De gjorde gældende:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet afviste indledningsvist indklagedes påstand om afvisning, da de fandt, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til at kunne afgøres uden mundtlig bevisførelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9.
I selve sagens kerne vurderede nævnet, om klager på afskedigelsestidspunktet opfyldte betingelserne for at have et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Nævnet lagde vægt på følgende:
| Tidspunkt | Hændelse | Juridisk status |
|---|---|---|
| Sommer 2019 | Trusler og sygemelding | Begyndende sygdomsforløb |
| 18. sept. 2019 | Afskedigelse | Ingen dokumentation for handicap forelå |
| Dec. 2021 | Speciallægeerklæring | Dokumentation udarbejdet for sent i forhold til opsigelsen |
Nævnet konkluderede, at da klager ikke kunne anses for at have et handicap på opsigelsestidspunktet, var der ikke grundlag for at statuere ulovlig forskelsbehandling.
Kommunen forsøgte at udvisitere en patient med autisme og ADHD fra specialtandplejen, men afgørelsen blev omstødt da patientens funktionsniveau vurderes som for svingende til almindelig tandlægepraksis.


Sagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordringer, herunder lungeinsufficiens. Klageren, der er kørestolsbruger og afhængig af hjælp til personlig pleje, blev ansat i den indklagede kommune i 2007. Efter en periode med fuldtidsansættelse og efterfølgende sygemelding grundet depression, overgik hun i december 2012 til et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 16 timer, hvoraf halvdelen foregik som hjemmearbejde.
Til støtte for arbejdet havde klageren tilknyttet personlige assistenter, herunder sin kæreste. De faktiske omstændigheder i sagen er præget af uenighed om forløbet efter overgangen til fleksjob:
Den årlige redegørelse om erhvervssygdomsområdet beskriver årets principielle drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget og præsenterer statistik for de 271 sager, der blev behandlet i 2021.
Erhvervssygdomsudvalget justerer praksis for PTSD-sager efter ny rapport, hvilket muliggør genoptagelse af sager med sen symptomudvikling.
Klageren nedlagde påstand om godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da hun mente, at afskedigelsen reelt var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Indklagede bestred dette og anførte, at afskedigelsen udelukkende skyldtes manglende faglige kompetencer og driftsmæssige hensyn.

Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store ...
Læs mere
Denne sag omhandler, hvorvidt Region Hovedstaden handlede i strid med [Forskelsbehandlingsloven](/loven/forskelsbehandli...
Læs mereLovforslag om effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager og pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige