Afskedigelse af pædagogstuderende med synshandicap efter sikkerhedsepisoder i vuggestue

Sagen omhandler en pædagogstuderende, der var ansat i sin første lønnede praktik i en vuggestue hos en kommune. Klageren er svagsynet som følge af en infektion som spæd, hvilket medfører en synsstyrke på 0,2 på begge øjne. Ifølge de lægelige oplysninger er klagerens synsfunktion over grænsen for social blindhed, men karakteriseres som svagsynethed.

Kort efter ansættelsens start opstod der bekymring hos ledelsen og kollegerne vedrørende børnenes sikkerhed i klagerens varetægt. Der blev afholdt en samtale den 15. januar 2025, hvor en række specifikke episoder blev drøftet:

• Klageren havde vendt sig væk fra et barn på et puslebord for at række ud efter en blespand.
• En stige til en krybbe var ikke blevet forsvarligt fastgjort med kroge, da et barn skulle kravle op.
• Klageren havde svært ved at bevare overblikket over en børnegruppe og afkode børns mimik og lyde på afstand.
• Der var usikkerhed omkring hygiejnen ved bleskift, da klageren havde svært ved visuelt at kontrollere, om børnene var rene.

Under samtalen foreslog lederen, at klageren kunne overveje praktik med en anden aldersgruppe, såsom børnehave- eller skolebørn, hvor sikkerhedsrisikoen ved agtpågivenhedsfejl vurderedes som mindre kritisk. Klageren afviste dette ønske, da hun tidligere havde haft dårlige erfaringer med børnehavebørn og ikke var interesseret i skoleområdet. Klageren anførte, at hun havde behov for støttetimer og personlig assistance, samt at hendes mobiltelefon burde kunne anvendes som hjælpemiddel. Efter samtalen indtraf endnu en hændelse, hvor en sele i en barnevognskrybbe ikke var blevet korrekt spændt i begge sider under putning af et barn.

Klageren har overordnet gjort gældende, at kommunen ikke har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Klageren mente, at de påpegede fejl var direkte relateret til hendes synshandicap, og at de kunne have været afhjulpet med den rette støtte.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af den pædagogstuderende ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling.

Nævnets begrundelse lagde vægt på følgende:

• Klageren formåede ikke at påvise en tilstrækkelig sammenhæng mellem sit synshandicap og de konkrete sikkerhedsbrist, der førte til afskedigelsen.