Afskedigelse af 62-årig assurandør var begrundet i faglige mangler og ikke alder

Konflikten i forbindelse med afskedigelsen

Klageren har anført, at salgschefen ved flere lejligheder talte nedsættende om hans alder, når de var alene. Samtidig peger klageren på, at en nyansat kollega i området var væsentligt yngre. Arbejdsgiveren har modsat anført, at man har flere medarbejdere over 60 år, og at den nye ansættelse var en udvidelse af staben og ikke en erstatning for klageren. Der blev før afskedigelsen udstedt en skriftlig advarsel, der adresserede fejl i indsendt materiale, manglende samtykke fra kunder og overskridelse af svarfrister.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i klagen over forskelsbehandling på grund af alder.

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende punkter:

• Dokumentation for faglige mangler: Afskedigelsesbrevet indeholdt konkrete begrundelser relateret til fejl i arbejdet og manglende overholdelse af kundeaftaler.
• Kundeklager: Indklagede kunne dokumentere, at de havde modtaget henvendelser fra utilfredse kunder efter den skriftlige advarsel.
• Bevisbyrde: Da der ikke forelå faktuelle oplysninger, der støttede påstanden om salgschefens udtalelser om alder, fandt nævnet ikke, at bevisbyrden var gået over til arbejdsgiveren jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Afsluttende konklusion

Da klageren ikke kunne løfte bevisbyrden for, at alderen spillede en rolle i beslutningen om afskedigelsen, og da arbejdsgiveren kunne sandsynliggøre, at opsigelsen var sagligt begrundet i præstationsmangler, blev sagen afgjort til fordel for indklagede i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12.

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at opsigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af hendes alder og hendes helbredsmæssige status, som hun betragtede som et handicap. Hun pegede på, at hun var den ældste af de opsagte medarbejdere, og at virksomheden kort efter opsigelsen ansatte nye medarbejdere i lignende funktioner.

Arbejdsgiveren anførte følgende forsvarspunkter:

• Økonomisk nødvendighed: Virksomheden skulle reducere omkostningerne betydeligt og nedlagde i alt seks stillinger.
• Kvalifikationer: I valget mellem klageren og en anden assistent blev klageren valgt til opsigelse, da den anden medarbejder var autoriseret forsikringsmægler, hvilket gav en højere faglig fleksibilitet.
• Handicapbegrebet: Virksomheden bestred, at klagerens lidelser udgjorde et handicap i lovens forstand, da de ikke havde medført funktionsbegrænsninger i arbejdet.
• Aldersfordeling: Virksomheden understregede, at de fortsat beskæftigede flere medarbejdere over 60 år, herunder personer helt op til 74 år.

Oversigt over helbredsoplysninger