Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - uanset handicap - afvisning

Sagen omhandler en fuldmægtig, der i 2015 blev afskediget fra sin stilling i en virksomhed efter en længere periode med sygemelding. Klageren gjorde gældende, at hun var blevet udsat for voksenmobning og chikane fra sin chef, hvilket angiveligt førte til udviklingen af arbejdsrelateret kronisk stress. Hun betragtede denne tilstand som et handicap, der faldt under beskyttelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.

Opsigelsen og parternes argumenter

Arbejdsgiveren begrundede opsigelsen med, at klagerens indsats og kvalifikationer ikke var tilfredsstillende, samt at det som følge af forhold nævnt under sygemeldingen ikke var muligt at genoptage et tilfredsstillende samarbejde. Klageren anførte derimod, at hendes performance tidligere var vurderet positivt, og at det var chikanen, der havde nedsat hendes arbejdsevne. Efter opsigelsen bistod en advokat klageren med at fremsætte krav om godtgørelse for både usaglig opsigelse og overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

Indgåelse af fratrædelsesaftale

I marts 2016 indgik parterne en fratrædelsesaftale. Som led i aftalen modtog klageren en økonomisk godtgørelse. Aftalen indeholdt en specifik bestemmelse om, at den udgjorde en fuld og endelig afgørelse af alle krav i anledning af opsigelsen, herunder eksplicit krav relateret til ligebehandlingsloven og diskriminationslovgivning.

Sagshistorik og praksisændring

Klagen blev oprindeligt indbragt for Ligebehandlingsnævnet i 2020, men blev dengang afvist, fordi nævnet vurderede, at klageren havde udvist retsfortabende passivitet. Sagen blev imidlertid aktualiseret igen i 2023, da nævnet ændrede sin praksis og fastslog, at passivitet ikke i sig selv kan afskære en klager fra at få sin sag realitetsbehandlet.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om først at genoptage sagen for derefter at afvise behandlingen af klagepunkterne.

Genoptagelse af sagen

Nævnet besluttede at genoptage sagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10. Dette skete som følge af en principiel praksisændring, hvorefter retsfortabende passivitet ikke længere afskærer en klager fra at få prøvet, om der er sket ulovlig forskelsbehandling. Passivitet kan nu kun tillægges vægt i vurderingen af et eventuelt godtgørelseskrav.

Afvisning af realitetsbehandling

Uanset genoptagelsen afviste nævnet at behandle selve klagen over forskelsbehandling. Begrundelsen var den fratrædelsesaftale, som parterne indgik i 2016.