Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en fuldmægtig, der i 2015 blev afskediget fra sin stilling i en virksomhed efter en længere periode med sygemelding. Klageren gjorde gældende, at hun var blevet udsat for voksenmobning og chikane fra sin chef, hvilket angiveligt førte til udviklingen af arbejdsrelateret kronisk stress. Hun betragtede denne tilstand som et handicap, der faldt under beskyttelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.
Arbejdsgiveren begrundede opsigelsen med, at klagerens indsats og kvalifikationer ikke var tilfredsstillende, samt at det som følge af forhold nævnt under sygemeldingen ikke var muligt at genoptage et tilfredsstillende samarbejde. Klageren anførte derimod, at hendes performance tidligere var vurderet positivt, og at det var chikanen, der havde nedsat hendes arbejdsevne. Efter opsigelsen bistod en advokat klageren med at fremsætte krav om godtgørelse for både usaglig opsigelse og overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.
I marts 2016 indgik parterne en fratrædelsesaftale. Som led i aftalen modtog klageren en økonomisk godtgørelse. Aftalen indeholdt en specifik bestemmelse om, at den udgjorde en fuld og endelig afgørelse af alle krav i anledning af opsigelsen, herunder eksplicit krav relateret til ligebehandlingsloven og diskriminationslovgivning.
Klagen blev oprindeligt indbragt for Ligebehandlingsnævnet i 2020, men blev dengang afvist, fordi nævnet vurderede, at klageren havde udvist retsfortabende passivitet. Sagen blev imidlertid aktualiseret igen i 2023, da nævnet ændrede sin praksis og fastslog, at passivitet ikke i sig selv kan afskære en klager fra at få sin sag realitetsbehandlet.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om først at genoptage sagen for derefter at afvise behandlingen af klagepunkterne.
Nævnet besluttede at genoptage sagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10. Dette skete som følge af en principiel praksisændring, hvorefter retsfortabende passivitet ikke længere afskærer en klager fra at få prøvet, om der er sket ulovlig forskelsbehandling. Passivitet kan nu kun tillægges vægt i vurderingen af et eventuelt godtgørelseskrav.
Uanset genoptagelsen afviste nævnet at behandle selve klagen over forskelsbehandling. Begrundelsen var den fratrædelsesaftale, som parterne indgik i 2016.
| Vurderingstema | Nævnets konklusion |
|---|
| Aftalens omfang | Omfattede alle potentielle krav efter forskelsbehandlingsloven |
| Klagerens viden | Klageren havde allerede rejst krav om diskrimination via advokat inden underskrift |
| Retsvirkning | Aftalen afskærer klageren fra at rejse samme krav igen |
Nævnet lagde vægt på, at Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 ikke kan fraviges til ugunst for lønmodtageren ved forhåndsaftaler, men at parterne frit kan indgå forlig om et allerede opstået krav. Da klageren var repræsenteret ved advokat og specifikt havde rejst spørgsmålet om diskrimination før aftalens indgåelse, var hun bundet af forliget.

FN’s Menneskerettighedskomité kritiserer Danmark for afslag til en albansk kvinde, der frygter æresdrab. Sagen genoptages nu til mundtlig behandling.


Sagen vedrører en 57-årig kvindelig forsikringsmæglerassistent, der blev opsagt fra sin stilling efter otte års ansættelse hos et forsikringsmæglerselskab. Opsigelsen skete i august 2011 og var ifølge arbejdsgiveren begrundet i virksomhedens økonomiske situation, som nødvendiggjorde en reduktion af medarbejderstaben.
Klageren led af flere kroniske lidelser, herunder diagnosticeret kronisk leddegigt og KOL (eller astma), samt total døvhed på det ene øre fra barndommen. Under ansættelsen var der indgået en aftale efter Ligningsloven (omtalt som en § 56-aftale) vedrørende hendes sygefravær, selvom klageren påpegede, at hendes fravær ikke var usædvanligt højt.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
Klageren gjorde gældende, at opsigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af hendes alder og hendes helbredsmæssige status, som hun betragtede som et handicap. Hun pegede på, at hun var den ældste af de opsagte medarbejdere, og at virksomheden kort efter opsigelsen ansatte nye medarbejdere i lignende funktioner.
Arbejdsgiveren anførte følgende forsvarspunkter:
| Tilstand | Detaljer fra sagen |
|---|---|
| Leddegigt | Medicinsk behandlet; medfører smerter i hofter, skuldre og nakke. |
| KOL / Astma | Oprindelig diagnose KOL, senere mistanke om astma. |
| Døvhed | 100% døv på det ene øre; arbejdsgiveren benægtede kendskab til dette. |
| Depression | Indtraf efter opsigelsen som følge af situationen. |

Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store ...
Læs mere
Sagen omhandler en 58-årig mand, der var ansat som serviceassistent i et fleksjob ved et privathospital. Klageren, der e...
Læs mereHøring om ændringer i SU-reglerne: Handicaptillæg, kunstig intelligens og SU-reform