Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet lagde indledningsvist til grund, at klageren på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand, da hendes bækkenringsskader medførte langvarige funktionsbegrænsninger. Da afskedigelsen var begrundet i sygefravær forårsaget af dette handicap, opstod der en formodning for forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.

Nævnet vurderede, at uddannelsesinstitutionen ikke havde løftet bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a var opfyldt. Det blev vægtet særligt tungt, at:

• Indklagede var en stor virksomhed med mange medarbejdere.
• Der forelå ingen dokumentation for, at indklagede forud for afskedigelsen reelt havde undersøgt muligheden for omplacering til andre funktioner.
• Indklagede forholdt sig først efterfølgende til klagerens egnethed til alternative opgaver.

Afgørelse og godtgørelse

Klageren blev tilkendt en godtgørelse svarende til cirka ni måneders løn, baseret på hendes anciennitet og sagens omstændigheder. Nævnets kompetence til at afgøre sagen fremgår af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.

• Manglende initiativ i det daglige teamarbejde.
• Utilstrækkeligt kendskab til medarbejderhåndbogen trods gentagne test.
• Manglende beherskelse af det interne dokumentationssystem, herunder tidsregistrering og beboerjournaler.
• Alvorlige fejl i medicinmapper, som var klagers ansvarsområde.

Parternes påstande

Klager gjorde gældende, at afskedigelsen udelukkende skyldtes hans skriftlige udfordringer som følge af ordblindhed. Han påpegede, at Dictus-programmet i en periode ikke fungerede teknisk, og at han brugte meget fritid på at lære systemerne at kende. Han mente, at arbejdsgiveren burde have tilbudt yderligere støtte, såsom en personlig assistent eller ændret opgavefordeling.

Indklagede argumenterede for, at afskedigelsen skyldtes manglende faglige kompetencer og engagement, som ikke relaterede sig til ordblindheden. De fremhævede, at klager begik kritiske fejl i medicinhåndteringen og udviste manglende initiativ, hvilket var afgørende for sikkerheden og kvaliteten i arbejdet med beboerne.