Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en 53-årig kvindelig lektor, der i august 2019 blev ansat hos en større uddannelsesinstitution. Efter en alvorlig skiulykke i februar 2020 pådrog hun sig flere brud på bækkenet og den venstre overarm, hvilket resulterede i et længerevarende sygeforløb og betydelige fysiske funktionsnedsættelser. Da hun vendte gradvist tilbage til arbejdet, opstod der udfordringer med at øge arbejdstiden som planlagt på grund af vedvarende smerter og behov for fysisk aflastning.
I løbet af 2020 og 2021 blev der afholdt flere sygefraværs- og opfølgningsmøder. Klageren benyttede specialstole indkøbt af arbejdsgiveren, men det stod klart, at hun ikke kunne varetage sin fulde stilling som underviser. En speciallægeerklæring fra oktober 2021 slog fast, at hendes tilstand var stationær, og at hun ville have behov for livslang vedligeholdelsesteknik samt nedsat arbejdstid. Ved et møde i januar 2022 blev klageren præsenteret for en opsigelse med henvisning til hendes omfattende sygefravær.
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om arbejdsgiveren havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a.
Klagerens påstande:
Indklagedes modargumenter:
Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen af klageren var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet lagde indledningsvist til grund, at klageren på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand, da hendes bækkenringsskader medførte langvarige funktionsbegrænsninger. Da afskedigelsen var begrundet i sygefravær forårsaget af dette handicap, opstod der en formodning for forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.
Nævnet vurderede, at uddannelsesinstitutionen ikke havde løftet bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a var opfyldt. Det blev vægtet særligt tungt, at:
Klageren blev tilkendt en godtgørelse svarende til cirka ni måneders løn, baseret på hendes anciennitet og sagens omstændigheder. Nævnets kompetence til at afgøre sagen fremgår af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
| Kategori | Beløb | Begrundelse |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 330.000 kr. | Overtrædelse af tilpasningsforpligtelsen jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 |
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.


Sagen omhandler en pædagogisk døgnpædagog, der blev ansat i et botilbud for borgere med autisme. Da klager blev ansat den 1. april 2015, var arbejdsgiveren bekendt med, at han var ordblind, og der blev aftalt en prøveperiode på tre måneder.
Kort efter ansættelsen blev det konstateret, at klager havde udfordringer med den skriftlige del af arbejdet. For at afhjælpe dette indkøbte arbejdsgiveren it-programmet Dictus, som kan omsætte tale til skrift. Da der fortsat var usikkerhed om klagers præstationer, blev prøvetiden forlænget med to måneder frem til udgangen af august 2015.
Undervejs i forløbet blev der afholdt flere opfølgningsmøder, hvor ledelsen rejste kritik af en række forhold:
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Klager gjorde gældende, at afskedigelsen udelukkende skyldtes hans skriftlige udfordringer som følge af ordblindhed. Han påpegede, at Dictus-programmet i en periode ikke fungerede teknisk, og at han brugte meget fritid på at lære systemerne at kende. Han mente, at arbejdsgiveren burde have tilbudt yderligere støtte, såsom en personlig assistent eller ændret opgavefordeling.
Indklagede argumenterede for, at afskedigelsen skyldtes manglende faglige kompetencer og engagement, som ikke relaterede sig til ordblindheden. De fremhævede, at klager begik kritiske fejl i medicinhåndteringen og udviste manglende initiativ, hvilket var afgørende for sikkerheden og kvaliteten i arbejdet med beboerne.
| Tema | Arbejdsgiverens kritikpunkter | Klagers modsvar |
|---|---|---|
| Skriftlig dokumentation | Mangelfuld brug af journaler og fejl i medicinmapper. | Svært at bruge systemet pga. tekniske problemer med Dictus. |
| Fagligt engagement | Manglende initiativ og deltagelse i teamet. | Psykisk belastet af ledelsens konstante kritik. |
| Regelsæt | Testresultater i personalehåndbog langt under det forventede. | Udfordringer med at læse materialet grundet ordblindhed. |

Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store ...
Læs mere
Sagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordr...
Læs mereLovforslag om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere fleksibilitet, frihed og afskaffelse af ordninger
Afskedigelse af medarbejder i fleksjob efter ønske om nedsat arbejdstid var ulovlig forskelsbehandling