Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klageren på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Nævnet lagde vægt på de langvarige funktionsbegrænsninger som følge af både sygdom og ulykke, som hindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Mangelfuld opfyldelse af tilpasningsforpligtelsen

Nævnet fandt, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a var opfyldt. Selvom der var foretaget visse justeringer, var indsatsen utilstrækkelig:

• Omplacering: Kommunen havde kun foretaget en overfladisk søgning efter ledige stillinger ved at sende to e-mails til andre skoleledere. Dette ansås ikke for en tilstrækkelig afsøgning af hele kommunens arbejdsmarked.
• Kompenserende ordninger: Arbejdsgiveren havde afvist personlig assistance og fleksjob uden en tilstrækkelig individuel og konkret vurdering af, om disse tiltag kunne have gjort klageren disponibel.
• Bevisbyrde: Kommunen havde ikke godtgjort, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde at foretage yderligere tilpasninger eller omplacering.

Afgørelse og godtgørelse

Indklagede blev pålagt at betale en godtgørelse svarende til cirka ni måneders løn i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 1.

En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.

Parternes argumenter og foreslåede foranstaltninger

Der opstod uenighed mellem parterne om, hvorvidt kommunen havde iværksat tilstrækkelige tilpasningsforanstaltninger. Klagers forbund foreslog blandt andet en personlig assistent og anmodede om, at pædagogen fik tildelt en bærbar computer for at kunne arbejde hjemmefra og dermed reducere belastende kørsel.

Kommunen fastholdt, at jobbet som kontaktperson er meget selvstændigt og kræver en høj grad af både fysisk og psykisk robusthed, da man arbejder med sårbare børn og unge. De anførte, at pædagogen havde svært ved at overskue opgaverne og strukturere sin arbejdsdag, selv med støtte fra en koordinator.