Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en faglærer, der blev ansat ved en uddannelsesinstitution i 2003 og senere overgik til en stilling som faglærer i 2006. Gennem sin ansættelse var læreren involveret i flere traumatiske hændelser med elever, der førte til sygemeldinger og psykiske eftervirkninger.
| Tidspunkt | Hændelse | Helbredsmæssig konsekvens |
|---|---|---|
| April/maj 2010 | Trusler fra en elev på skolen og parkeringspladsen | Sygemeldt med angstneurose og tilpasningsreaktion. |
| Februar 2014 | Elev udviser aggressiv adfærd og kaster med genstande | Kortvarig sygemelding; genoptagelse af arbejde på fuld tid. |
| September 2020 | Elev udøver verbal chikane og personlig forfølgelse | Sygemeldt fra 21. september 2020 frem til afskedigelsen. |
I forbindelse med sygemeldingen i 2020 blev der udarbejdet en mulighedserklæring, hvor det fremgik, at læreren havde udfordringer med konfrontationer, koncentrationsbesvær og hukommelsestab. En psykolog vurderede i februar 2021, at der var tale om en betydelig belastningsreaktion, og at diagnosen kompleks PTSD burde overvejes. Prognosen for tilbagevenden blev beskrevet som usikker.
Klager gjorde gældende, at hun led af et handicap i form af en varig funktionsnedsættelse forårsaget af arbejdsmæssige belastninger. Hun argumenterede for, at skolen burde have foretaget rimelige tilpasninger, såsom at fritage hende for undervisning af de mest belastede elevgrupper på grundforløbet, som hun mente forværrede hendes tilstand.
Indklagede afviste, at læreren var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet. De lagde vægt på, at hun tidligere havde fungeret fuldt ud i sin stilling uden skånehensyn mellem sygeperioderne. Institutionen anførte desuden, at afskedigelsen var nødvendig af driftsmæssige hensyn grundet det omfattende fravær og den usikre prognose.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet vurderede, at klager ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet den 31. marts 2021 havde et handicap i lovens forstand. Selvom hendes psykiske lidelse hindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår, var kravet om funktionsbegrænsningens varighed ikke opfyldt.
Da der ikke forelå et handicap, var indklagede heller ikke forpligtet til at foretage tilpasninger. Som følge heraf fandt nævnet ikke grundlag for at anvende reglen om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.
| Resultat | Begrundelse | Lovhjemmel |
|---|---|---|
| Ikke medhold | Handicapstatus ikke dokumenteret som langvarig ved afskedigelse | Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12 |
Arbejdsmarkedets ErhvervssikringDen årlige redegørelse om erhvervssygdomsområdet beskriver årets principielle drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget og præsenterer statistik for de 271 sager, der blev behandlet i 2021.
Folkekirkens Uddannelses- og VidenscenterSagen omhandler en folkeskolelærer, der blev ansat som tjenestemand i en kommune i 1981. Efter en længerevarende sygeperiode fra 2006 til 2008 grundet en bipolar lidelse og et misbrugsforløb, vendte læreren tilbage til fuldtidsarbejde i 2009. I de efterfølgende år opstod der dog fornyede udfordringer med sygefravær og stabilitet i fremmødet.
I perioden 2009 til 2012 blev der afholdt flere fraværssamtaler. Skolen udtrykte bekymring over det stigende fravær og understregede, at de hidtidige vidtgående hensyn til læreren ikke kunne fortsætte uendeligt. I 2012 eskalerede situationen med flere hændelser:
Karin Bräuner Vium Mikkelsen har forsvaret sin ph.d.-afhandling om (børne)konfirmander med autismespektrumforstyrrelse. Forløbet har været et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aalborg Stift og FUV.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Pensioneringsrådet blev inddraget for at vurdere lærerens arbejdsevne. I november 2012 konkluderede rådet, at der ikke var tale om en reaktivering af den tidligere bipolare lidelse, men derimod en belastningsreaktion af moderat grad. Denne reaktion blev vurderet som udløst af arbejdsmæssige omplaceringer og samarbejdskonflikter hos en person med en vis sårbarhed. Rådet vurderede samtidig, at tilstanden kunne bedres afgørende inden for få måneder.
Klageren gjorde gældende, at han var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, og at belastningsreaktionen skyldtes et dårligt psykisk arbejdsmiljø og chikane fra ledelsens side. Han mente, at opsigelsen var en direkte følge af hans helbredstilstand.
Indklagede kommune argumenterede derimod for, at opsigelsen var sagligt begrundet i det omfattende sygefravær, som over en 7-årig periode udgjorde 965 dage. Kommunen anførte desuden, at læreren selv gentagne gange havde afvist at have helbredsmæssige problemer eller et behandlingsbehov forud for den endelige sygemelding.
Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store ...
Læs mereSagen omhandler en servicemedarbejder, der blev ansat ved et dansk universitet i 2007. I begyndelsen af 2011 blev medarb...
Læs mereLovforslag om ændringer til ATP- og arbejdsskadesikringsloven: Finansieringsgaranti, IT-sikkerhed og takststruktur
