Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig indsat, der klagede over forskelsbehandling på grund af køn hos Kriminalforsorgen. Under sin afsoning i perioden fra august 2018 til januar 2021 i et specifikt fængsel oplevede klageren, at mandlige indsatte løbende blev tilbudt deltagelse i forældregruppesamtaler, mens et tilsvarende tilbud ikke var tilgængeligt for mødre.
Som led i et politisk forlig fra 2015 udviklede Kriminalforsorgen et initiativ kaldet "Børn af fængslede og deres familier". Dette inkluderede gruppesamtaleforløb, der skulle give indsatte forældre bedre redskaber til at støtte deres børn og forbedre samarbejdet med den anden forælder. Selvom hensigten var, at tilbuddet skulle gælde alle, blev konceptet i første omgang udelukkende implementeret for indsatte fædre.
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Anførte at hun som mor var i en sammenlignelig situation med de fædre, der modtog tilbuddet. Hun mente, at den manglende adgang til forældregrupperne udelukkende skyldtes hendes køn, hvilket udgjorde ulovlig forskelsbehandling. |
| Kriminalforsorgen | Gjorde gældende, at kvindelige indsatte kun udgør ca. 4 % af det samlede antal indsatte, hvilket gjorde det logistisk svært at samle tilstrækkeligt mange til en gruppe. De anførte også, at et pilotprojekt for kvinder var planlagt i 2020, men blev aflyst pga. COVID-19. |
Kriminalforsorgen oplyste desuden, at de kvindelige indsatte i mellemtiden havde adgang til andre støtteordninger, herunder socialrådgivning og en særlig børneansvarligordning. Spørgsmålet for nævnet var herefter, om disse organisatoriske forhold og alternative tilbud var tilstrækkelige til at overholde reglerne i Ligestillingsloven § 2 om forbud mod forskelsbehandling.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at Kriminalforsorgen havde handlet i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 1 ved kun at tilbyde forældregruppesamtaler til indsatte fædre.
Nævnet vurderede, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket direkte forskelsbehandling, da de mandlige indsatte i samme fængsel fik et tilbud, som mødre ikke fik. Herefter overgik bevisbyrden til Kriminalforsorgen i medfør af Ligestillingsloven § 2, stk. 5.
Nævnet fandt ikke, at Kriminalforsorgen havde løftet denne bevisbyrde. De centrale punkter i vurderingen var:
Klageren blev tilkendt en godtgørelse for den skete krænkelse.
| Type | Beløb | Lovhjemmel |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 5.000 kr. | Ligestillingsloven § 3 c |
Beløbet skal betales inden for 14 dage med tillæg af procesrente fra sagens modtagelse i nævnet jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1.
Kriminalforsorgen i Grønland har opnået succes med projekt "Inussuk", hvor syv ud af ti egnede seksualdømte nu vælger frivillig sexologisk behandling.


Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et udkast til en ny vejledning i høring, som skal modernisere og præcisere reglerne for, hvornår man lovligt kan fravige princippet om ligebehandling mellem kønnene. Vejledningen erstatter en ældre vejledning fra 2004 og har til formål at gøre det mindre bureaukratisk for myndigheder, arbejdsgivere og organisationer at fremme ligestilling.
Vejledningen forklarer undtagelserne til ligebehandlingsprincippet i ligestillingsloven (der dækker offentlig forvaltning, varer og tjenester) og (der dækker beskæftigelse og uddannelse). Den bygger blandt andet på en ny bekendtgørelse (nr. 67 af 27. januar 2025), som letter adgangen til at iværksætte initiativer uden forudgående ministeriel tilladelse.
Kriminalforsorgen lancerer ny vejledning til personalet for at sikre værdig behandling, korrekt placering og sundhedsrettigheder for kønsminoriteter.
Retten på Bornholm har frifundet kommunen for erstatningsansvar i en sag om alvorlig omsorgssvigt af en pige i perioden 2005-2009.
Ifølge den nye bekendtgørelse kan man uden tilladelse iværksætte en række initiativer for at fremme ligestilling:
Foranstaltninger, der går ud over ovenstående, kræver tilladelse fra den relevante ressortminister. Dette gælder typisk for mere generelle initiativer, der skal afhjælpe faktiske uligheder på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Tilladelse kan også gives, hvis arbejdets udførelse i særlige tilfælde forudsætter, at udøveren er af et bestemt køn (f.eks. medarbejdere på krisecentre, skuespillere eller visse plejefunktioner).
Vejledningen behandler også ligestillingslovens § 3 a, som tillader forskelsbehandling ved levering af varer og tjenester, hvis det er begrundet i et legitimt mål (f.eks. beskyttelse af ofre, blufærdighed) og midlerne er nødvendige. Retspraksis, som Bella Sky-sagen, understreger, at sådanne undtagelser skal fortolkes snævert.
Desuden er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indarbejdet. Vejledningen forklarer, hvornår der kan gøres undtagelser fra dette forbud, f.eks. af hensyn til privatlivets fred eller for at afholde sportsaktiviteter opdelt efter biologisk køn. Det er også tilladt at lave specifikke foranstaltninger for at forebygge ulemper knyttet til disse karakteristika, f.eks. i private foreninger for LGBT+ personer.
Overtrædelse af reglerne om ligebehandling kan medføre bødestraf og/eller økonomisk godtgørelse til den forurettede part.

Sagen omhandler en pilot ansat i et større luftfartsselskab, der indbragte en klage over ulovlig forskelsbehandling på g...
Læs mere
Denne sag handler om en pilot ansat i et større skandinavisk luftfartsselskab, der indbragte en klage over aldersdiskrim...
Læs mereLovforslag om styrkelse af kriminalforsorgens indsats mod terrordømte og radikaliserede indsatte