Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - chikane - afvisning

Tekniske problemer og dokumenthåndtering

Klageren anførte yderligere, at han i sommeren 2023 oplevede tekniske problemer med portalen Min Retssag, hvilket forhindrede ham i at uploade vigtige bilag. Han indgik en aftale med en kontorfuldmægtig om at indsende bilagene via mail, men efterfølgende nægtede personalet at uploade dem med henvisning til regler om CPR-numre og e-mailadresser.

Klageren klagede desuden over, at en intern klage over kontorfuldmægtigens adfærd blev lagt på sagens portal som et processkrift, hvilket gjorde klagen synlig for modparten. Han mente, at dette var i direkte modstrid med retningslinjerne og krænkede hans retssikkerhed.

Parternes argumenter

• Klageren argumenterede for, at den statistiske forskel i berammelsestiderne (fra 0 til 9 dage) og personalets aggressive adfærd over for ham udgjorde direkte kønsdiskriminering.
• Indklagede afviste anklagerne og forklarede, at sager om tvangsfuldbyrdelse altid prioriteres højt og berammes til første ledige tid. Retten anførte, at advokaters kalendere og sagerne konkrete omstændigheder påvirker berammelsestiden, og at oplysningen om politifremstilling er en standardiseret retsvirkning ved udeblivelse.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen, da det var åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling eller chikane på grund af køn i medfør af Ligestillingsloven § 2 og Ligestillingsloven § 2a.

I sin begrundelse lagde nævnet vægt på følgende:

• Der var ingen oplysninger i sagen, der indikerede, at rettens sagsbehandling eller personalets adfærd var motiveret af klagerens køn.
• Variationerne i berammelsestid kunne forklares med objektive faktorer såsom ledige tider og sagernes konkrete forløb.
• Håndteringen af bilag og klager på portalen Min Retssag kunne ikke i sig selv anses for at udgøre kønsdiskriminering.

Da der ikke forelå beviser for ringere behandling begrundet i køn, afviste nævnet at behandle sagen i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.

Klageren beskriver yderligere:

• At han fik frataget sin mobiltelefon under kontrollen.
• At han blev nægtet information om sine rettigheder.
• At han blev udsat for en kropsvisitation og presset på maven for at undersøge, om han havde slugt narkotika.
• At han følte sig behandlet som en kriminel, trods manglende indikationer på ulovligheder.

Myndighedens forklaring og begrundelse

Indklagede har afvist påstandene om diskriminering og forklaret, at kontrollen var baseret på en konkret anmeldelse fra den svenske told om en afrikansk mand, der angiveligt smuglede kokain. På grund af flere samtidige flyankomster blev fire personer med afrikansk oprindelse udtaget til kontrol.

Ifølge myndigheden skyldtes det længerevarende forløb klagerens egen adfærd:

• Klageren blev beskrevet som hidsig, frembrusende og anklagende.
• Han ønskede oprindeligt ikke at samarbejde eller svare på spørgsmål.
• Medarbejder B benægter at have fremsat racistiske trusler, men erkender, at han kan have bekræftet, at de stoppede personer på det tidspunkt alle var sorte grundet den specifikke efterretning.

Juridiske tvistepunkter

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, om de faktiske omstændigheder i forbindelse med kontrollen udgør chikane i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3. Der er betydelig uenighed mellem parterne om, hvad der præcis blev sagt, og om myndighedens ageren var sagligt begrundet eller baseret på fordomme.

Lønindplacering efter virksomhedsoverførsel fra Sverige til Danmark var ikke udtryk for national diskrimination