Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en transkønnet kvinde, der i 2021 gennemgik et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde. Klageren afsoner en forvaringsdom og blev i starten af 2024 placeret i en ikke-kønsopdelt afdeling i et fængsel sammen med mandlige indsatte, herunder personer dømt for sædelighedsforbrydelser.
Klageren har anført, at hun på trods af sin kvindelige kønsidentitet og juridiske status som kvinde er blevet placeret i et miljø med mandlige indsatte. Hun har i denne forbindelse beskrevet oplevelser med chikane, nedværdigende kommentarer og en øget risiko for overgreb. Herudover har klageren klaget over, at hun gentagne gange er blevet kropsvisiteret af mandlige fængselsbetjente, selvom hun har anmodet om at blive visiteret af personale af samme køn som hendes juridiske køn.
Kriminalforsorgen har i tidligere korrespondance erkendt, at visse visitationer blev foretaget af mandligt personale grundet ressourceknaphed, men har samtidig betonet, at sikkerhedsmæssige hensyn vejer tungt i vurderingen af placering og procedurer.
Klageren har fremsat krav om en godtgørelse på 100.000 kr. Hendes primære argumenter er:
Kriminalforsorgen har ikke afgivet formelle bemærkninger direkte til Ligebehandlingsnævnet under sagens behandling, men har i sagens forløb over for klagers advokat beklaget de konkrete visitationshændelser.
| Tema | Klagers synspunkt |
|---|---|
| Uforsvarligt at placere en kvinde blandt mandlige sædelighedskriminelle. |
| Visitation | Skal udføres af kvinder for at respektere juridisk køn og værdighed. |
| Konsekvens | Klageren afstår fra udgang og besøg for at undgå mandlig visitation. |
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om, at de ikke kan behandle klagen. Nævnet har afvist sagen med henvisning til deres kompetenceområde.
Nævnet har opdelt sin vurdering i to hovedpunkter:
Nævnet finder, at klagen over placeringen i en ikke-kønsopdelt afdeling vedrører Kriminalforsorgens anvendelse og fortolkning af specifikke regler i fængselslovgivningen. Da Ligebehandlingsnævnet kun kan tage stilling til spørgsmål inden for det område, der er defineret i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, falder vurderingen af fængselsplacering uden for nævnets kompetence. Afvisningen sker i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.
For så vidt angår visitationerne, bemærker nævnet, at dette spørgsmål reguleres af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 6, som fastsætter regler for visitation af indsatte. Da denne lovgivning ligger uden for de love, som Ligebehandlingsnævnet er sat til at håndhæve, kan nævnet ikke vurdere, om der er sket en ulovlig forskelsbehandling i relation til selve myndighedsudøvelsen under visitationerne.
Ligebehandlingsnævnet har derfor ikke taget stilling til, om der foreligger forskelsbehandling efter Ligestillingsloven § 2, da selve grundlaget for klagen hviler på administrative afgørelser truffet af Kriminalforsorgen efter regler, som nævnet ikke har hjemmel til at efterprøve.
KriminalforsorgenKriminalforsorgen lancerer ny vejledning til personalet for at sikre værdig behandling, korrekt placering og sundhedsrettigheder for kønsminoriteter.
Flygtningenævnet
Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et udkast til en ny vejledning i høring, som skal modernisere og præcisere reglerne for, hvornår man lovligt kan fravige princippet om ligebehandling mellem kønnene. Vejledningen erstatter en ældre vejledning fra 2004 og har til formål at gøre det mindre bureaukratisk for myndigheder, arbejdsgivere og organisationer at fremme ligestilling.
Vejledningen forklarer undtagelserne til ligebehandlingsprincippet i ligestillingsloven (der dækker offentlig forvaltning, varer og tjenester) og (der dækker beskæftigelse og uddannelse). Den bygger blandt andet på en ny bekendtgørelse (nr. 67 af 27. januar 2025), som letter adgangen til at iværksætte initiativer uden forudgående ministeriel tilladelse.
FN’s Menneskerettighedskomité kritiserer Danmark for afslag til en albansk kvinde, der frygter æresdrab. Sagen genoptages nu til mundtlig behandling.
En kvinde er ved Retten i Lyngby blevet dømt til at betale 15.000 kr. i godtgørelse for tort efter en artikel om kønsidentitet i dansk fodbold.
Ifølge den nye bekendtgørelse kan man uden tilladelse iværksætte en række initiativer for at fremme ligestilling:
Foranstaltninger, der går ud over ovenstående, kræver tilladelse fra den relevante ressortminister. Dette gælder typisk for mere generelle initiativer, der skal afhjælpe faktiske uligheder på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Tilladelse kan også gives, hvis arbejdets udførelse i særlige tilfælde forudsætter, at udøveren er af et bestemt køn (f.eks. medarbejdere på krisecentre, skuespillere eller visse plejefunktioner).
Vejledningen behandler også ligestillingslovens § 3 a, som tillader forskelsbehandling ved levering af varer og tjenester, hvis det er begrundet i et legitimt mål (f.eks. beskyttelse af ofre, blufærdighed) og midlerne er nødvendige. Retspraksis, som Bella Sky-sagen, understreger, at sådanne undtagelser skal fortolkes snævert.
Desuden er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indarbejdet. Vejledningen forklarer, hvornår der kan gøres undtagelser fra dette forbud, f.eks. af hensyn til privatlivets fred eller for at afholde sportsaktiviteter opdelt efter biologisk køn. Det er også tilladt at lave specifikke foranstaltninger for at forebygge ulemper knyttet til disse karakteristika, f.eks. i private foreninger for LGBT+ personer.
Overtrædelse af reglerne om ligebehandling kan medføre bødestraf og/eller økonomisk godtgørelse til den forurettede part.
Dette lovforslag, fremsat af Justitsministeriet, har til formål at styrke indsatsen mod terrorisme og radikalisering i d...
Læs mereEn kvindelig daglig leder af en sportsrideklub blev opsagt fra sin stilling, mens hun var på barselsorlov. Sagen belyser...
Læs mere