Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen drejer sig om en transkønnet mand, der ansøgte sin bopælskommune om bevilling af en penisprotese som et hjælpemiddel. Klageren anførte som begrundelse, at han ønskede at kunne stå op og lade vandet ligesom andre mænd, og at det manglende organ medførte betydelig psykisk stress og praktiske udfordringer i hverdagen, herunder i forbindelse med sportsudøvelse og omklædning i fitnesscentre.
Kommunen meddelte afslag på ansøgningen med henvisning til, at en penisprotese ikke i væsentlig grad vurderedes at kunne afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne eller lette den daglige tilværelse i tilstrækkelig grad. Myndigheden lagde i sin vurdering vægt på:
Sagen blev efterfølgende indbragt for Ankestyrelsen, som stadfæstede kommunens afgørelse, idet de ikke fandt grundlag for at tilsidesætte det kommunale skøn. Der forelå i sagen lægelige oplysninger fra både speciallæge og egen læge, som understøttede, at den manglende penis havde en indgribende betydning for klagerens psykiske og fysiske velvære, og at en protese ville være afgørende for et trygt forhold til egen krop.
Klageren har gjort gældende, at afslaget udgør forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Han har blandt andet sammenlignet sin situation med kræftramte kvinder, der får bevilliget brystproteser, selvom disse også er dækket af tøj. Klageren fremhævede følgende punkter:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen. Nævnet konstaterede, at deres kompetence er begrænset til at behandle sager om forskelsbehandling efter Ligestillingsloven § 2, stk. 1.
Nævnet vurderede, at klagen reelt angik indholdet og fortolkningen af en afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed efter servicelovens regler om hjælpemidler. Da Ligebehandlingsnævnet kun kan tage stilling til spørgsmål inden for deres eget kompetenceområde, og ikke kan overprøve andre lovsæt, blev sagen afvist.
| Retsgrundlag for afvisning | Indhold |
|---|---|
| Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 | Definerer nævnets kompetence til kun at behandle specifikke diskriminationslove. |
| Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8 | Hjemmel til at afvise klager, der falder uden for nævnets område eller ikke kan behandles. |
Nævnet præciserede, at da klagen udelukkende drejede sig om anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning (herunder servicelovens kriterier for væsentlighed og hjælpemiddelbevilling), faldt det uden for rammerne af Ligestillingsloven § 1a i en grad, hvor nævnet ikke kunne foretage en materiel prøvelse af sagen.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et udkast til en ny vejledning i høring, som skal modernisere og præcisere reglerne for, hvornår man lovligt kan fravige princippet om ligebehandling mellem kønnene. Vejledningen erstatter en ældre vejledning fra 2004 og har til formål at gøre det mindre bureaukratisk for myndigheder, arbejdsgivere og organisationer at fremme ligestilling.
Vejledningen forklarer undtagelserne til ligebehandlingsprincippet i ligestillingsloven (der dækker offentlig forvaltning, varer og tjenester) og (der dækker beskæftigelse og uddannelse). Den bygger blandt andet på en ny bekendtgørelse (nr. 67 af 27. januar 2025), som letter adgangen til at iværksætte initiativer uden forudgående ministeriel tilladelse.
Når kommunen får en ansøgning om omsorgstandpleje, kan kommunen på baggrund af oplysningerne i ansøgningen være forpligtet til at vejlede ansøgeren om andre relevante tandplejetilbud som fx specialtandpleje.
Rådet har udarbejdet seks forslag til, hvordan man løser de udfordringer, som kan opstå, når et menneske i hjemløshed opholder sig i en anden kommune end sin handlekommune.
Ifølge den nye bekendtgørelse kan man uden tilladelse iværksætte en række initiativer for at fremme ligestilling:
Foranstaltninger, der går ud over ovenstående, kræver tilladelse fra den relevante ressortminister. Dette gælder typisk for mere generelle initiativer, der skal afhjælpe faktiske uligheder på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Tilladelse kan også gives, hvis arbejdets udførelse i særlige tilfælde forudsætter, at udøveren er af et bestemt køn (f.eks. medarbejdere på krisecentre, skuespillere eller visse plejefunktioner).
Vejledningen behandler også ligestillingslovens § 3 a, som tillader forskelsbehandling ved levering af varer og tjenester, hvis det er begrundet i et legitimt mål (f.eks. beskyttelse af ofre, blufærdighed) og midlerne er nødvendige. Retspraksis, som Bella Sky-sagen, understreger, at sådanne undtagelser skal fortolkes snævert.
Desuden er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indarbejdet. Vejledningen forklarer, hvornår der kan gøres undtagelser fra dette forbud, f.eks. af hensyn til privatlivets fred eller for at afholde sportsaktiviteter opdelt efter biologisk køn. Det er også tilladt at lave specifikke foranstaltninger for at forebygge ulemper knyttet til disse karakteristika, f.eks. i private foreninger for LGBT+ personer.
Overtrædelse af reglerne om ligebehandling kan medføre bødestraf og/eller økonomisk godtgørelse til den forurettede part.
Sagen vedrører en pædagog, der var ansat som kontaktperson ved et familiecenter i en kommune fra august 2009. Den 24. ma...
Læs mereSagen omhandler en kvinde født i Brasilien, som har boet i Danmark siden 1996. Hun er gift med en dansk mand og har to b...
Læs mereLovforslag om ny kompensationsydelse: Forenkling af merudgiftsordningen for borgere med funktionsnedsættelse
Afvisning af klage over afskedigelse af socialrådgiver i fleksjob grundet behov for mundtlig bevisførelse
