Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika - chikane - repressalier - ej medhold

Klager gjorde gældende, at udelukkelsen var et udtryk for repressalier og forskelsbehandling, da vedkommende blot havde sagt fra over for diskriminerende adfærd. Indklagede anførte derimod, at udelukkelsen alene skyldtes en uholdbar samarbejdskonflikt, der truede korets eksistens.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke har handlet i strid med Ligestillingsloven § 2.

Spørgsmålet om lønmodtagerstatus

Nævnet vurderede indledningsvist, om sagen var omfattet af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Da klager alene blev honoreret per gudstjeneste uden fast kontrakt, og selv kunne vælge hyppigheden af sin medvirken, fandt nævnet, at der ikke var tale om et lønmodtagerforhold. Sagen blev derfor behandlet efter Ligestillingsloven.

Vurdering af repressalier og chikane

Nævnet fandt ikke bevis for, at klager var blevet udsat for ulovlige repressalier eller chikane:

• Repressalier: Efter Ligestillingsloven § 2b må ingen udsættes for ugunstig behandling som reaktion på en klage. Da udelukkelsen skete den 17. marts, og den formelle klage først blev indgivet den 19. marts, vurderede nævnet, at tidslinjen ikke understøttede, at udelukkelsen var en reaktion på selve klagen til nævnet.
• Chikane: Nævnet fandt ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet chikane i strid med Ligestillingsloven § 2a. Selvom udtalelserne i koret var ubehagelige for klager, blev det ikke vurderet som en overtrædelse af loven fra kirkens side.

Nævnet lagde vægt på, at udelukkelsen var begrundet i den eskalerende samarbejdskonflikt og de involverede parters mistillid, fremfor klagers kønsidentitet. Indklagede blev derfor frifundet.

Indklagede efterskole har forklaret, at udtrykket blev brugt i en rent pædagogisk sammenhæng for at modernisere forståelsen af bibelteksten. Skolen anførte endvidere, at der var tale om en rollefordeling i en gruppeopgave, hvor eleven selv havde accepteret en rolle, og at ingen på daværende tidspunkt opfattede situationen som krænkende. Skolen bemærkede desuden, at klagen først fremkom seks måneder efter episoden og i umiddelbar forlængelse af elevens hjemsendelse.