Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en fiskeritekniker ansat ved et universitet, der blev afskediget som følge af helbredsmæssige udfordringer, som gjorde ham ude af stand til at varetage centrale dele af sin stilling.
Klageren var ansat som fiskeritekniker i en afdeling, hvor en væsentlig arbejdsopgave bestod i såkaldt discardsejlads. Dette indebar overvågning og dataindsamling på mindre fiskefartøjer. Fra 2018 begyndte klageren at opleve tiltagende maveproblemer, som gjorde det problematisk at sejle på de fartøjer, hvor toiletforholdene var mangelfulde eller ikke-eksisterende.
For at imødekomme klagerens helbredsmæssige udfordringer blev han i perioden fra 2018 til 2021 udlånt til et større skib, hvor arbejdsforholdene og de sanitære faciliteter var bedre. Da udlånsaftalen ophørte, opstod der uenighed om de fremtidige ansættelsesvilkår. Indklagede ønskede, at klageren skulle vende tilbage til sin oprindelige afdeling, mens klageren ønskede at forblive på det større skib, dog uden at give afkald på sit hidtidige opsigelsesvarsel og sin anciennitet.
I efteråret 2021 blev klageren sygemeldt med stress og maveproblemer. Kort efter blev han diagnosticeret med den kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa. Klageren anførte, at hans tilstand udgjorde et handicap, og at universitetet ikke havde foretaget de fornødne tilpasninger for at fastholde ham i jobbet, herunder ved at fritage ham helt for discardsejlads eller tilbyde en relevant omplacering.
Universitetet argumenterede derimod for, at:
Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen af klageren ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om klagerens lidelse på afskedigelsestidspunktet kunne karakteriseres som et handicap i lovens forstand. For at en lidelse udgør et handicap, skal der være tale om langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrer medarbejderen i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.
Nævnet lagde vægt på følgende i sin vurdering:
Da det ikke var godtgjort, at klageren havde en langvarig funktionsbegrænsning på afskedigelsestidspunktet, blev han ikke anset for at have et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Som følge heraf var universitetet ikke forpligtet til at foretage særlige tilpasninger, og afskedigelsen var derfor saglig og lovlig.
Nævnet afviste desuden indklagedes påstand om, at sagen skulle afvises grundet fagretlig behandling, da der ikke var truffet en endelig afgørelse om forskelsbehandling i det fagretlige system, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.


Sagen omhandler en pædagogisk døgnpædagog, der blev ansat i et botilbud for borgere med autisme. Da klager blev ansat den 1. april 2015, var arbejdsgiveren bekendt med, at han var ordblind, og der blev aftalt en prøveperiode på tre måneder.
Kort efter ansættelsen blev det konstateret, at klager havde udfordringer med den skriftlige del af arbejdet. For at afhjælpe dette indkøbte arbejdsgiveren it-programmet Dictus, som kan omsætte tale til skrift. Da der fortsat var usikkerhed om klagers præstationer, blev prøvetiden forlænget med to måneder frem til udgangen af august 2015.
Undervejs i forløbet blev der afholdt flere opfølgningsmøder, hvor ledelsen rejste kritik af en række forhold:
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Klager gjorde gældende, at afskedigelsen udelukkende skyldtes hans skriftlige udfordringer som følge af ordblindhed. Han påpegede, at Dictus-programmet i en periode ikke fungerede teknisk, og at han brugte meget fritid på at lære systemerne at kende. Han mente, at arbejdsgiveren burde have tilbudt yderligere støtte, såsom en personlig assistent eller ændret opgavefordeling.
Indklagede argumenterede for, at afskedigelsen skyldtes manglende faglige kompetencer og engagement, som ikke relaterede sig til ordblindheden. De fremhævede, at klager begik kritiske fejl i medicinhåndteringen og udviste manglende initiativ, hvilket var afgørende for sikkerheden og kvaliteten i arbejdet med beboerne.
| Tema | Arbejdsgiverens kritikpunkter | Klagers modsvar |
|---|---|---|
| Skriftlig dokumentation | Mangelfuld brug af journaler og fejl i medicinmapper. | Svært at bruge systemet pga. tekniske problemer med Dictus. |
| Fagligt engagement | Manglende initiativ og deltagelse i teamet. | Psykisk belastet af ledelsens konstante kritik. |
| Regelsæt | Testresultater i personalehåndbog langt under det forventede. | Udfordringer med at læse materialet grundet ordblindhed. |

Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store ...
Læs mere
Sagen omhandler en folkeskolelærer, der blev ansat som tjenestemand i en kommune i 1981. Efter en længerevarende sygeper...
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelser som følge af reform af kontanthjælpssystemet m.v.