Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag omhandler en klager, der er diagnosticeret med en svær postbelastningsreaktion og benytter en certificeret psykiatrisk servicehund. Tvisten udspringer af klagers oplevelse af at blive chikaneret og overfuset af andre beboere og medlemmer af afdelingsbestyrelsen, når han færdes med sin hund på boligafdelingens fællesarealer, hvor husdyrhold ellers ikke er tilladt.
Klager har fremlagt dokumentation for sin diagnose samt et certifikat på sin servicehund. Han anfører, at han i sin dagligdag i boligafdelingen bliver udsat for ubehagelige episoder, hvor beboere reagerer på hundens tilstedeværelse. Ifølge klager er nogle af de chikanerende personer medlemmer af boligafdelingens bestyrelse, hvilket han mener skaber et utrygt miljø.
Klager har nedlagt påstand om en godtgørelse på 20.000 kr. Han argumenterer for, at boligorganisationen har undladt at tilpasse deres vedtægter, så det klart fremgår, at servicehunde er tilladt på trods af generelle forbud mod husdyr. Han mener, at denne uklarhed bidrager til chikanen og udgør forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5.
Indklagede boligorganisation har afvist, at der er sket forskelsbehandling. De har fremført følgende hovedpunkter i deres forsvar:
| Argument | Detaljer |
|---|---|
| Manglende formel klage | Indklagede har ikke modtaget en formel klage fra klager over de påståede chikanerende beboere. |
| Ingen restriktioner | Boligorganisationen har ikke foretaget sig noget for at forhindre klager i at bruge hunden på fællesarealerne. |
| Ansvar |
| Udlejeren hæfter ikke for beboernes private adfærd over for hinanden, så længe de ikke handler på vegne af udlejeren. |
| Kompetence | Overtrædelser af husordenen kan kun påtales af administrationen, ikke af medlemmer af en afdelingsbestyrelse. |
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.
Nævnet vurderede, at sagen rejser væsentlige bevisspørgsmål, som ikke kan afklares gennem nævnets skriftlige proces. Selvom Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 forbyder chikane i det offentlige og private rum, kræver en afgørelse af denne sag en fastlæggelse af de præcise faktiske omstændigheder.
Nævnet lagde vægt på følgende forhold:
Da Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at foretage en sådan bevisførelse, er klagen afvist i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. Sagen må i givet fald indbringes for domstolene, hvis klager ønsker en realitetsbehandling.
Rådet for Socialt Udsatte støtter nye rammer for husordener på botilbud, men efterlyser større tydelighed om regler for rusmiddelbrug og beboernes klageret.
Social- og Boligministeriet
Sagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordringer, herunder lungeinsufficiens. Klageren, der er kørestolsbruger og afhængig af hjælp til personlig pleje, blev ansat i den indklagede kommune i 2007. Efter en periode med fuldtidsansættelse og efterfølgende sygemelding grundet depression, overgik hun i december 2012 til et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 16 timer, hvoraf halvdelen foregik som hjemmearbejde.
Til støtte for arbejdet havde klageren tilknyttet personlige assistenter, herunder sin kæreste. De faktiske omstændigheder i sagen er præget af uenighed om forløbet efter overgangen til fleksjob:
En ny evaluering fra VIVE peger på, at kendskabet til loven fra 2018 er mangelfuldt blandt både borgere og fagfolk.
Retten på Bornholm har frifundet kommunen for erstatningsansvar i en sag om alvorlig omsorgssvigt af en pige i perioden 2005-2009.
Klageren nedlagde påstand om godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da hun mente, at afskedigelsen reelt var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Indklagede bestred dette og anførte, at afskedigelsen udelukkende skyldtes manglende faglige kompetencer og driftsmæssige hensyn.
Sagen omhandler en person, der i marts 2014 blev ansat som timelønnet servicemedarbejder i et fleksjob hos en parkerings...
Læs mereSagen omhandler en 58-årig mand, der var ansat som serviceassistent i et fleksjob ved et privathospital. Klageren, der e...
Læs mereVejledning om fravigelse af ligebehandlingsprincippet mellem kvinder og mænd
Afskedigelse af medarbejder i fleksjob efter ønske om nedsat arbejdstid var ulovlig forskelsbehandling
