Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

Sagen omhandler en blind kvinde, der blev afvist fra at medbringe sin førerhund på en restaurant i april 2023. Klageren, der er indehaver af et medlems- og rejsekort fra Dansk Blindesamfund samt et brugerkort fra Brugernes FørerhundeOrdning, blev i 2021 bevilliget en førerhund som et nødvendigt hjælpemiddel af sin bopælskommune.

Forløbet omkring reservationen

I midten af april 2023 foretog klageren en bordreservation hos den indklagede restaurant. Ved reservationen gjorde hun udtrykkeligt opmærksom på, at hun ville medbringe en førerhund. Kort efter modtog hun en SMS-besked fra restauranten, hvori det blev oplyst, at de ikke accepterede dyr af nogen art. Begrundelsen var et ønske om at undgå potentielle konfliktsituationer med andre gæster.

Sagens parter og processen

Klageren indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, og krævede en godtgørelse. Under sagens behandling skete der væsentlige ændringer i indklagedes forhold:

• Indklagede: Afgav aldrig bemærkninger til sagen trods gentagne opfordringer.
• Konkurs: Restauranten blev taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsretten i oktober 2024.
• Kurator: Den udpegede kurator meddelte nævnet, at konkursboet ikke ønskede at indtræde i eller udøve partsbeføjelser i sagen.

Klageren anførte, at hun som blind er afhængig af sin førerhund som et hjælpemiddel, og at afvisningen hindrede hende i at deltage i det sociale liv på lige fod med personer uden handicap.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at restaurantens afvisning af førerhunden var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5.

Nævnets juridiske vurdering

Nævnet fastslog indledningsvist, at klageren på grund af sin blindhed og bevilligede førerhund har et handicap i lovens forstand. Da restauranten afviste hende med henvisning til en generel politik om ikke at medtage dyr, vurderede nævnet, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet indirekte forskelsbehandling.

I overensstemmelse med reglerne om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10, påhvilede det herefter restauranten at bevise, at afvisningen var objektivt begrundet i et sagligt formål. Da restauranten ikke havde svaret i sagen, var denne bevisbyrde ikke løftet.