Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - genoptagelse - sundhed - afvisning

Lægeklinikken fastholdt, at de havde forsøgt at imødekomme patienten ved at tilbyde konsultation udenfor, og at ejendomsretten gav dem ret til at fastsætte regler for adgang til klinikken.

Ligebehandlingsnævnets vurdering og afgørelse

Ligebehandlingsnævnet har besluttet, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10, som foreskriver, at genoptagelse kun kan ske, hvis der foreligger særlige grunde, herunder nye oplysninger af væsentlig betydning, som ikke kunne have været fremlagt tidligere.

Centrale punkter i afgørelsen:

• Ingen nye væsentlige oplysninger: Nævnet vurderede, at oplysningerne om allergi og angst blandt personalet allerede var kendt og indgået i den oprindelige sag. Det forhold, at allergien kunne være livstruende, ændrede ikke på den juridiske vurdering af nødvendigheden af afvisningen.
• Manglende dokumentation for nødvendighed: Klinikken havde fortsat ikke godtgjort, at det var umuligt at modtage servicehunden uden at tilsidesætte andres helbred. Der var ikke fremlagt konkrete beviser for, at netop den pågældende dag var præget af en situation, hvor en adskillelse var umulig.
• Fastholdelse af tidligere resultat: Da der ikke forelå sagsbehandlingsfejl eller nye afgørende fakta, fastholdt nævnet den oprindelige afgørelse om, at der var sket indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Indklagede skal derfor fortsat betale en godtgørelse på 10.000 kr. til klageren i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1.

• Manglende initiativ i det daglige teamarbejde.
• Utilstrækkeligt kendskab til medarbejderhåndbogen trods gentagne test.
• Manglende beherskelse af det interne dokumentationssystem, herunder tidsregistrering og beboerjournaler.
• Alvorlige fejl i medicinmapper, som var klagers ansvarsområde.

Parternes påstande

Klager gjorde gældende, at afskedigelsen udelukkende skyldtes hans skriftlige udfordringer som følge af ordblindhed. Han påpegede, at Dictus-programmet i en periode ikke fungerede teknisk, og at han brugte meget fritid på at lære systemerne at kende. Han mente, at arbejdsgiveren burde have tilbudt yderligere støtte, såsom en personlig assistent eller ændret opgavefordeling.

Indklagede argumenterede for, at afskedigelsen skyldtes manglende faglige kompetencer og engagement, som ikke relaterede sig til ordblindheden. De fremhævede, at klager begik kritiske fejl i medicinhåndteringen og udviste manglende initiativ, hvilket var afgørende for sikkerheden og kvaliteten i arbejdet med beboerne.