Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - handicap - afskedigelse - chikane - arbejdsvilkår - ej handicap - ej medhold

Klageren anførte desuden, at virksomheden kort efter hans fratrædelse slog en lignende stilling op, hvilket indklagede afviste med henvisning til, at der var tale om en ny platform finansieret af en ekstern fond med krav om andre kompetencer.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Vurdering af handicapbegrebet

Nævnet vurderede først, om klagerens tilstande udgjorde et handicap i lovens forstand jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1:

• Hæmokromatose: Selvom lidelsen er livsvarig, fandt nævnet det ikke godtgjort, at den medførte sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at klageren var hindret i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre. Der var ikke dokumentation for øget sygefravær eller væsentlig påvirkning af arbejdsevnen.
• Depression: Nævnet fandt, at den milde depression på afskedigelsestidspunktet ikke havde haft en varighed eller en prognose, der kunne karakteriseres som et handicap.

Da klageren ikke blev anset for at have et handicap, var indklagede heller ikke underlagt en tilpasningsforpligtelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a.

Etnisk oprindelse og bevisbyrde

For så vidt angår påstanden om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, fandt nævnet, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling jf. princippet om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.

Nævnet afviste ligeledes indklagedes påstand om, at sagen skulle afvises til domstolene, da det blev vurderet, at sagen kunne afgøres på det foreliggende skriftlige grundlag uden mundtlige vidneforklaringer i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Parternes argumenter og de juridiske tvistepunkter

Klagerens synspunkter:

• At hendes helbredstilstand udgjorde et handicap i lovens forstand.
• At hun i mange år havde passet sit arbejde fejlfrit, og at hjemmearbejdsdagene var en nødvendig og fungerende tilpasning.
• At opsigelsen reelt var begrundet i de skånehensyn, hendes sygdom krævede.

Indklagedes synspunkter:

• At opsigelsen udelukkende skyldtes økonomiske og markedsmæssige vilkår.
• At valget af klageren var baseret på et sagligt skøn over medarbejdernes fleksibilitet.
• At virksomheden allerede havde strakt sig langt ved at tilbyde hjemmearbejde, men at behovet for fysisk tilstedeværelse i teamet var steget efter en omstrukturering.
• At det var usikkert, om klagerens tilstand overhovedet kunne defineres som et handicap i forhold til den dagældende retspraksis.