Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - afvisning

Dialogen mellem parterne

Efter det seneste afslag i januar 2025 forsøgte klageren at få en uddybende forklaring på, hvorfor vedkommende ikke kom i betragtning til stillingen. Klageren påpegede, at vedkommende anså sig selv for at være relevant for jobbet, og udtrykte frustration over, at virksomheden slog stillinger op løbende, men gav det samme standardsvar hver gang.

Virksomheden fastholdt i deres mailsvar den oprindelige formulering om, at de havde valgt en anden kandidat, som de vurderede matchede de specifikke behov for positionen bedre, uden at gå ind i en dialog om klagerens specifikke kvalifikationer.

Klagers argumenter og juridiske spørgsmål

Klageren har gjort gældende, at virksomheden bevidst bruger automatiske standardsvar for at omgå lovgivningen. Det er klagerens opfattelse, at en etnisk dansker ikke ville blive mødt med den samme form for behandling eller de samme undvigende svar. På den baggrund rejste klageren krav om en godtgørelse på 150.000 kr. for overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Ligebehandlingsnævnet har besluttet at afvise at behandle klagen med henvisning til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.

Nævnets vurdering og begrundelse

Afgørelsen er truffet som en formandsafgørelse, da sagen blev vurderet som værende uden tvivl. Nævnet tog udgangspunkt i reglerne om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnet lagde vægt på følgende punkter:

• Det er klageren, der først skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling.
• Klagerens oplevelse af, at de ensartede afslag skyldtes etnisk oprindelse, var ikke understøttet af konkrete beviser eller omstændigheder i sagen.
• At modtage standardsvar på ansøgninger er en udbredt praksis og udgør ikke i sig selv en indikation på diskrimination.

Da der ikke forelå omstændigheder, der kunne skabe en formodning om forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, fandt nævnet det åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold. Sagen blev derfor afvist uden yderligere behandling eller partshøring af virksomheden.

Klageren indsendte i alt tre ansøger om optagelse som ph.d.-studerende på et projekt under den pågældende vejleder. Ved alle tre lejligheder modtog han afslag. Universitetet anførte i afslagene, at klageren var vurderet fagligt egnet, men at der var flere kvalificerede ansøgere end ledige stipendier.

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at udvælgelsesprocessen var uretfærdig, og at han var blevet forbigået til fordel for en anden ansøger (C), der blev optaget i den samme forskningsgruppe. Han anførte følgende punkter:

• Hans faglige meritter oversteg den valgte kandidats.
• Han havde modtaget oplysninger om, at fakultetet foretrak danske studerende frem for udenlandske.
• Projektforslaget blev brugt som en subjektiv begrundelse for at fravælge ham.

Universitetet forsvarede sig med, at afslagene udelukkende skyldtes manglende finansiering. De fremhævede, at det er en ufravigelig forudsætning for optagelse på ph.d.-skolen, at der foreligger en fuld finansieringsplan for hele studieperioden. Da vejlederen ikke havde sikret ekstern finansiering til netop det projekt, klageren søgte, kunne han ikke optages. Universitetet fremlagde desuden statistik, der viste, at en betydelig andel af de optagne ph.d.-studerende var af udenlandsk herkomst, hvilket ifølge dem modbeviste påstanden om systematisk forskelsbehandling.