Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en mandlig klager, der søgte om at blive frivillig hos et krisecenter for kvinder (indklagede 1). Ved ansøgningen modtog han et afslag via e-mail med den begrundelse, at centeret udelukkende benyttede kvindelige frivillige af hensyn til beboernes traumatiske oplevelser med mænd. Krisecenteret er en selvejende institution, og de frivillige er organiseret i en særskilt frivilligforening (indklagede 2), hvis vedtægter fastslår, at kun kvinder kan være medlemmer.
Indklagede 1 tilbyder hjælp til voldsudsatte kvinder og deres børn i henhold til serviceloven. Frivilligforeningen, indklagede 2, har til formål at støtte driften af centeret, og de frivillige dækker vagter i ydertimerne, herunder nat og weekend, hvor der ikke er fast personale til stede. Klager påpegede i sin klage, at det på centerets hjemmeside fremgik, at man kun søgte kvindelige frivillige, hvilket han mente var i strid med reglerne om annoncering.
Klager gjorde gældende, at han var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Han anførte, at centeret stigmatiserede alle mænd ved udelukkende at vælge kvinder som frivillige, og at hans personlige kvalifikationer som empatisk menneske burde være afgørende.
Indklagede argumenterede for, at restriktionen var nødvendig af faglige og sikkerhedsmæssige årsager:
| Tema | Beskrivelse |
|---|---|
| Rolle | Frivillig, ulønnet medarbejder |
| Krav | Kun kvinder (vedtægtsbestemt) |
| Institution | Selvejende fond med driftsaftale |
| Målgruppe | Voldsramte kvinder og børn |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke var sket en overtrædelse af Ligebehandlingsloven for så vidt angår annonceringen, og afviste at behandle klagen over selve afslaget.
Nævnet konstaterede, at Ligebehandlingsloven § 6 forbyder arbejdsgivere at annoncere efter personer af et bestemt køn. Dog vurderede nævnet, at en ulønnet stilling som frivillig ikke falder ind under begrebet beskæftigelse i lovens forstand. Da der ikke var tale om et ansættelsesforhold, var annonceringen på hjemmesiden ikke ulovlig.
For så vidt angår afslaget på at blive frivillig, vurderede nævnet sagen efter Ligestillingsloven § 1a og Ligestillingsloven § 2. Nævnet afviste at behandle denne del af klagen ud fra følgende begrundelser:
Nævnet bemærkede i øvrigt, at det følger af forarbejderne til Ligestillingsloven, at det er tilladt for frivillige organisationer at begrænse deres virke til kun at omfatte det ene køn, når dette køn er målgruppen for hjælpen. Da forholdet faldt uden for nævnets kompetence i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, blev klagen afvist.
| Klagepunkt | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|
| Annoncering | Ikke medhold | Frivilligt arbejde er ikke beskæftigelse |
| Afslag på optagelse | Afvist | Uden for nævnets kompetenceområde |

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et udkast til en ny vejledning i høring, som skal modernisere og præcisere reglerne for, hvornår man lovligt kan fravige princippet om ligebehandling mellem kønnene. Vejledningen erstatter en ældre vejledning fra 2004 og har til formål at gøre det mindre bureaukratisk for myndigheder, arbejdsgivere og organisationer at fremme ligestilling.
Vejledningen forklarer undtagelserne til ligebehandlingsprincippet i ligestillingsloven (der dækker offentlig forvaltning, varer og tjenester) og (der dækker beskæftigelse og uddannelse). Den bygger blandt andet på en ny bekendtgørelse (nr. 67 af 27. januar 2025), som letter adgangen til at iværksætte initiativer uden forudgående ministeriel tilladelse.
Efter den største medlemsvækst i 35 år sætter Hjemmeværnet fokus på trivsel, fællesskab og generationsbestemt motivation for at fastholde de mange nye frivillige soldater.
FN’s Menneskerettighedskomité kritiserer Danmark for afslag til en albansk kvinde, der frygter æresdrab. Sagen genoptages nu til mundtlig behandling.
Ifølge den nye bekendtgørelse kan man uden tilladelse iværksætte en række initiativer for at fremme ligestilling:
Foranstaltninger, der går ud over ovenstående, kræver tilladelse fra den relevante ressortminister. Dette gælder typisk for mere generelle initiativer, der skal afhjælpe faktiske uligheder på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Tilladelse kan også gives, hvis arbejdets udførelse i særlige tilfælde forudsætter, at udøveren er af et bestemt køn (f.eks. medarbejdere på krisecentre, skuespillere eller visse plejefunktioner).
Vejledningen behandler også ligestillingslovens § 3 a, som tillader forskelsbehandling ved levering af varer og tjenester, hvis det er begrundet i et legitimt mål (f.eks. beskyttelse af ofre, blufærdighed) og midlerne er nødvendige. Retspraksis, som Bella Sky-sagen, understreger, at sådanne undtagelser skal fortolkes snævert.
Desuden er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indarbejdet. Vejledningen forklarer, hvornår der kan gøres undtagelser fra dette forbud, f.eks. af hensyn til privatlivets fred eller for at afholde sportsaktiviteter opdelt efter biologisk køn. Det er også tilladt at lave specifikke foranstaltninger for at forebygge ulemper knyttet til disse karakteristika, f.eks. i private foreninger for LGBT+ personer.
Overtrædelse af reglerne om ligebehandling kan medføre bødestraf og/eller økonomisk godtgørelse til den forurettede part.

Sagen omhandler en 18-årig mandlig gymnasieelev, der søgte en stilling som butiksassistent i en modeforretning. Butikken...
Læs mere
En dansk statsborger med anden etnisk oprindelse end dansk indbragte en klage over en natklub efter en hændelse i april ...
Læs mereÆndring af bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger som følge af ældreloven