Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en borger med døvblindhed, der har indbragt en klage over en afgørelse truffet af en offentlig myndighed vedrørende udmåling af timer til en kontaktperson. Stridspunktet er den faktiske beregning af det tidsforbrug, der er nødvendigt for at ledsage klageren til lægebesøg.
Klageren flyttede i december 2020 til en ny bopælskommune, men besluttede i den forbindelse at beholde sin hidtidige praktiserende læge i sin tidligere kommune. Dette valg er muligt i henhold til de generelle regler om frit lægevalg i sundhedsvæsenet.
Da kommunen skulle udmåle kontaktpersontimer efter Serviceloven, opstod der en uenighed om beregningsgrundlaget. Myndigheden traf afgørelse om, at udmålingen af timer til lægebesøg skulle baseres på afstanden til den nærmeste relevante læge i borgerens nuværende lokalområde, og ikke på afstanden til den læge, som klageren faktisk havde valgt at beholde i sin fraflytningskommune.
Klageren har indbragt sagen med påstand om, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Hun har fremført følgende hovedpunkter:
Indklagede lagde ved sin afgørelse vægt på, at der var foretaget en individuel og konkret vurdering af behovet. Myndigheden vurderede, at det var tilstrækkeligt at udmåle timer svarende til transport til de nærmest anvendelige læger, og at dette opfyldte forpligtelserne over for borgeren.
Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til sagen.
Nævnet vurderede, at klagen reelt drejer sig om anvendelsen og fortolkningen af reglerne i anden lovgivning, specifikt reglerne om støtteudmåling i Serviceloven.
I overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 behandler nævnet kun klager over forskelsbehandling inden for de lovområder, der eksplicit er tillagt nævnet. Selvom nævnet efter kan behandle sager om handicapdiskrimination, gælder der en væsentlig begrænsning.
| Retsgrundlag | Vurdering |
|---|---|
| Lovens anvendelsesområde | Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 vedrører ikke det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige myndigheder. |
| Kompetenceafgrænsning | Nævnet kan ikke tage stilling til, om en udmåling af støttetimer er korrekt efter sociallovgivningen. |
| Resultat | Sagen afvises i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. |
Da sagens kerne handler om, hvorvidt borgeren har ret til et bestemt antal timer til transport efter den sociale lovgivning, og ikke om en isoleret overtrædelse af handicapdiskriminationsloven, falder sagen uden for Ligebehandlingsnævnets område. Nævnet kan ikke efterprøve forvaltningsmyndighedernes skøn i sager om støtteudmåling.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.

Sagen vedrører en pædagog, der var ansat som kontaktperson ved et familiecenter i en kommune fra august 2009. Den 24. maj 2012 var hun involveret i et trafikheld under tjenesten, hvilket resulterede i længerevarende følger i form af kroniske smerter i nakke, lænd og skuldre, hovedpine samt psykiske påvirkninger såsom dårlig hukommelse, koncentrationsbesvær og øget trætbarhed.
Efter ulykken var pædagogen sygemeldt og forsøgte efterfølgende en gradvis genoptrapning af arbejdstiden. Hun startede på 10 timer om ugen, men oplevede betydelige smerter ved belastning. Der blev løbende udarbejdet opfølgningsplaner og mulighedserklæringer, som dokumenterede både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. I foråret 2013 forsøgte hun at arbejde på fuld tid i en kort periode, hvilket dog ikke var holdbart.
Når kommunen får en ansøgning om omsorgstandpleje, kan kommunen på baggrund af oplysningerne i ansøgningen være forpligtet til at vejlede ansøgeren om andre relevante tandplejetilbud som fx specialtandpleje.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Der opstod uenighed mellem parterne om, hvorvidt kommunen havde iværksat tilstrækkelige tilpasningsforanstaltninger. Klagers forbund foreslog blandt andet en personlig assistent og anmodede om, at pædagogen fik tildelt en bærbar computer for at kunne arbejde hjemmefra og dermed reducere belastende kørsel.
| Foreslået foranstaltning | Klagers synspunkt | Indklagedes synspunkt |
|---|---|---|
| Bærbar computer | Ville mindske kørsel og muliggøre fleksibelt hjemmearbejde. | Jobbet kræver kollegial sparring og fysisk fremmøde i huset. |
| Personlig assistent | Kunne hjælpe med administrative opgaver og praktiske forhold. | Ikke muligt i en kontaktpersonrolle, der kræver personlig robusthed. |
| Nedsat arbejdstid | Klager mente at kunne fungere stabilt på 25 timer om ugen. | Tvivl om evnen til at overskue komplekse sager uanset timetal. |
Kommunen fastholdt, at jobbet som kontaktperson er meget selvstændigt og kræver en høj grad af både fysisk og psykisk robusthed, da man arbejder med sårbare børn og unge. De anførte, at pædagogen havde svært ved at overskue opgaverne og strukturere sin arbejdsdag, selv med støtte fra en koordinator.

Sagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordr...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PBU Pædagogernes Pensionskasse vedrørende afslag på dækning ved f...
Læs mereLovforslag om borgeres ret til selvvalgt bostøtte efter servicelovens § 85 a

Afskedigelse af ordblind døgnpædagog i prøvetiden var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven