Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - kompetence - afvisning

Sagen omhandler en borger med døvblindhed, der har indbragt en klage over en afgørelse truffet af en offentlig myndighed vedrørende udmåling af timer til en kontaktperson. Stridspunktet er den faktiske beregning af det tidsforbrug, der er nødvendigt for at ledsage klageren til lægebesøg.

Sagsforløb og faktiske omstændigheder

Klageren flyttede i december 2020 til en ny bopælskommune, men besluttede i den forbindelse at beholde sin hidtidige praktiserende læge i sin tidligere kommune. Dette valg er muligt i henhold til de generelle regler om frit lægevalg i sundhedsvæsenet.

Da kommunen skulle udmåle kontaktpersontimer efter Serviceloven, opstod der en uenighed om beregningsgrundlaget. Myndigheden traf afgørelse om, at udmålingen af timer til lægebesøg skulle baseres på afstanden til den nærmeste relevante læge i borgerens nuværende lokalområde, og ikke på afstanden til den læge, som klageren faktisk havde valgt at beholde i sin fraflytningskommune.

Klagers argumenter og påstande

Klageren har indbragt sagen med påstand om, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Hun har fremført følgende hovedpunkter:

• At myndighedens beslutning om kun at dække transporttid til den nærmeste læge reelt hindrer hende i at udøve sit frie lægevalg.
• At hun stilles ringere end andre borgere uden handicap, da hendes handicap gør hende afhængig af ledsagelse, som hun ikke selv kan finansiere eller organisere uden for de tildelte timer.
• At hun ikke modtog tilstrækkelig vejledning om, at hendes valg af læge ville få konsekvenser for tildelingen af kontaktpersontimer.

Myndighedens vurdering i den oprindelige sag

Indklagede lagde ved sin afgørelse vægt på, at der var foretaget en individuel og konkret vurdering af behovet. Myndigheden vurderede, at det var tilstrækkeligt at udmåle timer svarende til transport til de nærmest anvendelige læger, og at dette opfyldte forpligtelserne over for borgeren.

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til sagen.

Begrundelse for afvisning

Nævnet vurderede, at klagen reelt drejer sig om anvendelsen og fortolkningen af reglerne i anden lovgivning, specifikt reglerne om støtteudmåling i Serviceloven.

I overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 behandler nævnet kun klager over forskelsbehandling inden for de lovområder, der eksplicit er tillagt nævnet. Selvom nævnet efter kan behandle sager om handicapdiskrimination, gælder der en væsentlig begrænsning.