Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - afvisning

Sagen omhandler en borger, der indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet med påstand om forskelsbehandling på grund af handicap. Klagen udsprang af anklagemyndighedens beslutning om ikke at indlede en efterforskning mod klagerens tidligere arbejdsgiver.

Politisagen og anklagemyndighedens vurdering

I april 2025 indgav klageren en politianmeldelse mod sin tidligere arbejdsplads for dokumentfalsk og forsømmelse af arbejdsgiverpligter. Klageren mente, at arbejdspladsen havde angivet forkerte oplysninger om sygemelding og arbejdstimer, samt at blokering af IT-adgang tydede på manipulation af oplysninger.

Politiet og senere statsadvokaten vurderede dog, at der ikke var en rimelig formodning om et strafbart forhold. Myndighederne lagde vægt på følgende:

• Dokumenterne hidrørte fra den korrekte udsteder og var dermed ikke falske i straffelovens forstand.
• Uenighed om indholdet i personaledokumenter er som udgangspunkt et civilretligt anliggende.
• Sagen blev betragtet som en personalesag, der allerede var under behandling hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunen som en erhvervssygdomssag.

Klagerens synspunkter og påstande

Klageren anførte, at indklagedes sagsbehandling og afvisning af at efterforske sagen udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Han beskrev, hvordan afvisningen og de efterfølgende svar fra myndigheden efterlod ham i et retsløst rum og forværrede hans psykiske tilstand. Klageren gjorde gældende, at myndigheden havde tilsidesat sin undersøgelsespligt og krævede en godtgørelse på 250.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formandskabet som en afvisning.

Nævnets begrundelse

Nævnet vurderede sagen i forhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5. For at der kan blive tale om en overtrædelse, skal klageren ifølge Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10 påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling.

Nævnet fandt, at:

• Klageren ikke havde fremlagt oplysninger, der kunne godtgøre en formodning om forskelsbehandling i anklagemyndighedens sagsbehandling.