Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen vedrører en klage fra en far, der føler sig udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med Familieretshusets behandling af hans sag om forældremyndighed, samvær og bidragspligt. Klageren, der ikke er gift med barnets mor, har oplyst, at moderen har den fulde forældremyndighed, og at han oplever processen for at få del i forældremyndigheden som både uigennemskuelig og diskriminerende.
Klageren har anført, at han som far bliver stillet i en sekundær position i det familieretlige system. Han peger på, at moderen automatisk tildeles den fulde forældremyndighed, når forældrene ikke er gifte, hvilket giver hende magten til at blokere for fælles forældremyndighed. Han beskriver forløbet hos Familieretshuset som præget af afvisninger og manglende gennemsigtighed.
De specifikke klagepunkter omfatter:
Klageren gør gældende, at praksis hos Familieretshuset favoriserer mødre og dermed er i strid med ligestillingsprincipperne. Han mener, at myndigheden undlader at foretage en reel vurdering af, hvad der er barnets bedste, og i stedet anerkender moderens rettigheder uden videre. Han påstår, at denne praksis udgør en overtrædelse af Ligestillingsloven § 2, stk. 1-3 samt flere internationale konventioner.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise at behandle klagen, da den falder uden for nævnets kompetenceområde.
Nævnet vurderede, at klagen reelt vedrører Familieretshusets anvendelse og fortolkning af reglerne i den familieretlige lovgivning (forældreansvarsloven m.v.) og ikke en overtrædelse af Ligestillingsloven. Efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 2 kan nævnet kun tage stilling til spørgsmål om forskelsbehandling inden for de love, som nævnet er tillagt kompetence til at håndhæve.
| Tema |
|---|
| Nævnets vurdering |
|---|
| Kompetence | Nævnet kan ikke efterprøve afgørelser truffet efter familieretlig lovgivning. |
| Bevisbyrde | Der er ikke påvist faktiske omstændigheder, der tyder på kønsdiskrimination. |
| Afgørelse | Klagen afvises i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1. |
Nævnet lagde vægt på, at klagerens kritik rettede sig mod selve de juridiske rammer og afgørelser i forældremyndighedssagen. Da der ikke var oplysninger i sagen, der indikerede, at Familieretshuset i deres sagsbehandling specifikt havde udsat klageren for forskelsbehandling på grund af hans køn, fandt nævnet ikke grundlag for at behandle klagen yderligere. Den delte bevisbyrde i Ligestillingsloven § 2, stk. 5 fandt dermed ikke anvendelse, da klageren ikke havde sandsynliggjort en forskelsbehandling.
Da Familieretshuset blev oprettet i 2019, var forventningerne høje. Med udgangspunkt i barnets bedste skulle man kunne løse de tvister, der opstår, når familier er i krise og falder fra hinanden. Men resultaterne er desværre trist læsning. Derfor bør vi genoverveje, om vi ikke kan finde bedre løsninger.
Social- og BoligministerietSagen omhandler en kvindelig medarbejder af svensk oprindelse, der var ansat som kabinepersonale i et luftfartsselskab. Frem til november 2004 arbejdede hun på svenske vilkår ved en base i Sverige, selvom hun udførte sit arbejde med udgangspunkt i Kastrup Lufthavn. Da den svenske base blev nedlagt i 2004, blev hun sammen med ca. 30 kolleger tilbudt ansættelse hos selskabets danske enhed på danske overenskomstmæssige vilkår.
I forbindelse med overgangen til den danske afdeling blev der efter aftale med den relevante fagforening oprettet en ny løntrappe. Denne løntrappe gjaldt både for de medarbejdere, der kom fra den lukkede svenske base, og for alle fremtidige nyansatte. Ved indplaceringen på denne trappe blev klagerens tidligere svenske løn omregnet til danske kroner, hvorefter hun blev placeret på det nærmeste højere løntrin plus et ekstra trin.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
VIVE undersøger i en ny rapport de mest komplekse sager, som bliver behandlet i Familieretshuset og ved familieretterne. Socialt udsatte familier er overrepræsenterede
Uenigheden opstod, da det viste sig, at den nye løntrappe generelt var lavere end den trappe, der gjaldt for det kabinepersonale, som allerede var ansat i Danmark. Klageren påpegede, at hun og hendes svenske kolleger blev placeret på markant lavere løntrin end kolleger med tilsvarende anciennitet, der hele tiden havde været ansat på danske vilkår. Sagen indeholdt følgende centrale punkter:
| Tema | Beskrivelse |
|---|---|
| Anciennitet | Klageren fik godskrevet anciennitet i forhold til opsigelse og jubilæum, men ikke fuldt ud i forhold til løntrin. |
| Sammenligningsgrundlag | Klageren sammenlignede sig med danske kolleger med samme anciennitetsdato. |
| Virksomhedens argument | Forskellen skyldtes integrationen af to forskellige nationale arbejdsmarkeder med ulige regler for pension og social sikring. |
Klageren og hendes kolleger rettede gentagne gange henvendelse til virksomheden og benyttede interne klagemuligheder, herunder selskabets Code of Conduct, for at få rettet op på det, de opfattede som en urimelig lønforskel baseret på deres nationale baggrund. Virksomheden fastholdt dog, at indplaceringen var korrekt og i overensstemmelse med de indgåede aftaler.
Sagen omhandler en kvindelig medarbejder af svensk oprindelse, der er ansat som kabinepersonale i et luftfartsselskab. S...
Læs mereSagen omhandler en kvindelig ansat i et luftfartsselskab, der oprindeligt var ansat som kabinepersonale i Sverige på sve...
Læs mereLovforslag om styrket retssikkerhed for grønlandske familier gennem særlig kulturel ekspertise i børnesager
