Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
En mandlig studerende ved et dansk universitet indbragte en omfattende klage over flere forhold relateret til hans uddannelsesforløb og en ansøgningsproces til et studiejob. Sagen centrerer sig om tre hovedpunkter: indholdet af universitetets pensum, indførelsen af en bisidderordning ved specialevejledning samt et afslag på ansættelse.
Klager rettede en kritik mod et specifikt kursus og dets pensum, som han mente fremmede kønsdiskrimination mod mandlige studerende. Han anførte desuden, at universitetets vurdering af troværdige kilder var udtryk for forskelsbehandling af hvide, heteroseksuelle mænd. Klager oplevede, at hans henvendelser om disse emner ikke blev håndteret tilfredsstillende af universitetets ledelse.
I forbindelse med klagers specialeopgave besluttede vejlederen, at der skulle deltage en kollega som bisidder ved vejledningsmøderne. Begrundelsen fra universitetets side var de mange sager og klager, som den studerende havde rejst det foregående år. Klager betragtede dette tiltag som en repressalie for hans tidligere klager over forskelsbehandling og gjorde gældende, at det medførte forsinkelser i hans projekt.
Klager søgte en stilling i et forskningsprojekt, men fik afslag, da han ikke mestrede dansk på et niveau, der gjorde ham i stand til at transskribere danske interviews. Klager anførte, at de oprindelige krav i jobopslaget ikke inkluderede danskkyndighed, og at afvisningen var udtryk for ulovlig forskelsbehandling baseret på national oprindelse og sprog.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke var sket brud på forskelsbehandlingslovgivningen, og afviste delvist at behandle sagen.
Nævnet afviste at behandle delen om universitetets pensum og kildevalg med henvisning til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1. Begrundelsen var, at nævnet tidligere havde truffet afgørelse i en sag med samme indhold og parter, hvorfor forholdet ikke kunne prøves igen administrativt.
For så vidt angår spørgsmålet om bisidderen ved specialevejledningen, vurderede nævnet, at der ikke var tale om ulovlige repressalier eller forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at bisidderens rolle var rent administrativ for at sikre korrekt proces, og at klager ikke var blevet stillet ringere akademisk eller på anden vis udsat for ufordelagtig behandling.
Nævnet fandt, at universitetets afslag på ansættelse ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3. Nævnet vurderede, at kravet om at kunne transskribere på dansk var objektivt begrundet i et sagligt formål, da projektet involverede interviews på både dansk og engelsk. Midlerne var fundet hensigtsmæssige og nødvendige.
| Klagepunkt | Nævnets afgørelse | Hovedbegrundelse |
|---|---|---|
| Pensumindhold | Afvisning | Allerede afgjort i tidligere sag |
| Bisidderordning | Ikke medhold | Ingen ufordelagtig behandling påvist |
| Sprogkrav i job | Ikke medhold | Sagligt og nødvendigt krav til stillingen |
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Udlændingestyrelsen
FlygtningenævnetSagen omhandler en konflikt mellem en privatskole og en fader til en elev i fjerde klasse. Tvisten opstod i kølvandet på en episode med en lærervikar, hvor parterne var uenige om hændelsesforløbet og vikarens sprogbrug over for eleverne.
Efter en besked fra skolens ledelse om drengenes angiveligt dårlige opførsel over for en vikar, reagerede klager med en mail, hvori han beskyldte vikaren for at have anvendt stærkt upassende og racistiske termer som "perker" og "den sorte gruppe" om eleverne. Klager rettede samtidig hård kritik mod skolens ledelse og personalepolitik, og anvendte i den forbindelse selv nedsættende vendinger om vikaren, herunder ordet "mongol". Han varslede desuden, at han ville inddrage medierne og rejse sag efter straffeloven, hvis vikaren fortsat var tilknyttet skolen.
Udlændingestyrelsen har udarbejdet en vejledning til personalet på indkvarteringssteder om at imødekomme de særlige behov hos beboere baseret på deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
FN’s Menneskerettighedskomité har afvist en klage fra en iransk mand, der frygtede forfølgelse grundet ægteskab og konversion til kristendommen.
Skoleledelsen indkaldte til et møde for at drøfte samarbejdet og elevens sociale adfærd. Mødet blev dog afbrudt af skolelederen, da det kom frem, at klager optog samtalen på sin mobiltelefon uden forudgående aftale. Umiddelbart efter det afbrudte møde modtog klager et anbefalet brev, hvori skolen meddelte, at samarbejdet med hjemmet ophørte med øjeblikkelig virkning, og at sønnen som konsekvens heraf var udskrevet af skolen.
| Part | Centrale argumenter |
|---|---|
| Klager | Hævder at udskrivningen var en direkte reaktion på hans klage over racisme, hvilket udgør ulovlige repressalier. |
| Indklagede | Anførte, at udskrivningen skyldtes klagers truende adfærd, manglende tillid, grænseoverskridende sprogbrug og umuliggørelse af et konstruktivt skole-hjem-samarbejde. |
Skolen fastholdt, at deres interne undersøgelser ikke kunne bekræfte de racistiske udtalelser, og at det primært var klagers metode og tone, der førte til beslutningen om at afbryde samarbejdet.
Sagen omhandler en mand af egyptisk oprindelse, der i foråret 2009 påbegyndte en uddannelse til buschauffør. Uddannelsen...
Læs mereSagen omhandler en mandlig ansøger fra Tyrkiet, der indbragte en klage over et dansk universitet for påstået forskelsbeh...
Læs mereHøring om ændringer i SU-reglerne: Handicaptillæg, kunstig intelligens og SU-reform
Ligebehandlingsnævnet afviser diskrimination ved lønindplacering af svensk kabinepersonale efter baseflytning
