Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - chikane - kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika - sundhed - ej medhold

Juridiske spørgsmål og påstande

Klageren har gjort gældende, at lægens adfærd og udtalelser udgjorde chikane og forskelsbehandling i strid med Ligestillingsloven. Han har anført, at en patient i en anden behandlingssituation ikke ville være blevet mødt med samme negative holdning til privat supplerende behandling. Han fremsatte krav om en godtgørelse på 20.000 kr.

Indklagede har modsat anført, at al rådgivning var baseret på lægefaglig etik og ansvar. Lægen understregede, at hun ikke kunne tage ansvar for monitorering af ukendte hormoner fra udlandet, og at hendes forbehold over for en ny henvisning skyldtes tidligere afslag fra hospitalet begrundet i klagerens manglende stabilitet.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke har handlet i strid med Ligestillingsloven § 2. Klageren fik dermed ikke medhold i sin klage over hverken forskelsbehandling eller chikane.

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet vurderede, at klageren ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling eller chikane i medfør af Ligestillingsloven § 2a, stk. 1.

Nævnets konklusion hviler på følgende centrale punkter:

• Dokumentation i lægejournaler: De fremlagte journaloplysninger understøttede lægens forklaring om, at rådgivningen og forbeholdene var lægefagligt begrundede, herunder henvisningen til tidligere afslag fra Sexologisk Klinik.
• Bevisbyrde: Efter reglen om delt bevisbyrde i Ligestillingsloven § 2, stk. 5, skal klageren først påvise omstændigheder, der tyder på forskelsbehandling. Nævnet fandt ikke, at der var fremlagt tilstrækkelige oplysninger, der sandsynliggjorde, at de påståede nedladende udtalelser (som f.eks. "forvirret pige") var fundet sted.
• Lægefaglig skøn: Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte de lægefaglige overvejelser omkring risici ved ukontrolleret hormonbehandling og nødvendigheden af psykisk stabilitet før viderehenvisning.

Da der ikke var faktiske omstændigheder, der støttede klagerens version af de mundtlige hændelser frem for lægens, og da det skriftlige materiale støttede lægen, blev sagen afgjort til fordel for indklagede.

Administrative klageprocesser

Klageren indbragte sagen for Tandlægeforeningens Patientforsikring og senere Tandskadeankenævnet med påstande om:

• Forkert og unødvendig langvarig behandling.
• Mangelfuld sagsbehandling og manglende gennemgang af klagedokumenter.
• Forfalskning af journaloplysninger og tilsidesættelse af patientrettigheder.

Indklagede parter afviste kritikken og anførte, at behandlingen var udført korrekt i forhold til tandens tilstand. Patientforsikringen og ankenævnet fastholdt, at afgørelserne var truffet på et sagligt grundlag uden hensyntagen til klagerens etniske baggrund.