Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat på et opholdssted for børn og unge i oktober 2022. Ved ansættelsens start indgik han i vagtplaner med aften-, døgn- og weekendarbejde. I januar 2023 blev klageren far, og i februar 2023 varslede han over for ledelsen, at han ønskede at afholde ni ugers barselsorlov med start i september 2023.
I januar 2023 blev klageren efter aftale flyttet til et nyoprettet udslusningsteam, hvor arbejdstiden primært bestod af dag- og aftenvagter uden døgn- og weekendvagter. Parterne er dog uenige om baggrunden for denne flytning. Indklagede har anført, at klageren selv udtrykte ønske om at slippe for døgnvagter af hensyn til familielivet, mens klageren har anført, at han blev tilbudt stillingen, fordi opgaven skulle løses, og at han ikke var afvisende over for døgnvagter, hvis behovet opstod.
I sommeren 2023 skete der ændringer i belægningen i udslusningsteamet. To unge blev nedskrevet i støttetimer, hvilket ifølge indklagede betød en markant nedgang i arbejdsopgaverne svarende til mere end en fuldtidsstilling. Den 7. august 2023 blev klageren opsagt med henvisning til omstrukturering og nedlæggelse af en stilling.
| Punkt | Klagers synspunkt | Indklagedes synspunkt |
|---|---|---|
| Årsag til afskedigelse | Direkte sammenhæng med varslet barselsorlov. | Omstrukturering pga. færre timer i udslusningsteamet. |
| Arbejdsvilkår | Var villig til at indgå i døgnvagter, hvis det blev tilbudt. |
| Klager ønskede hverken døgn- eller weekendvagter pga. barn. |
| Genbesættelse | Opgaverne blev overtaget af en vikar, og en ny medarbejder blev ansat kort efter. | Nyansættelse skete i en anden afdeling pga. øget behov dér. |
| Samarbejde | Ingen kendskab til samarbejdsproblemer eller kritik. | Der var uro i personalegruppen omkring klagerens indstilling. |
Klageren har gjort gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, da han var den eneste medarbejder, der blev afskediget, og hans opgaver efterfølgende blev varetaget af andre. Indklagede har modsat anført, at opsigelsen var nødvendig grundet arbejdsmangel i udslusningen, og at man ikke kunne tilbyde klageren arbejde i de andre afdelinger, da han angiveligt ikke ønskede de påkrævede døgnvagter.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af klagen. Nævnet vurderer, at sagen ikke kan afgøres alene på baggrund af de skriftlige indlæg og de fremlagte dokumenter.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at der er en fundamental uenighed mellem parterne om sagens faktiske omstændigheder. De centrale uenighedspunkter er:
Da disse spørgsmål er afgørende for at fastslå, om der er sket overtrædelse af Ligebehandlingsloven § 9, kræves der mundtlige parts- og vidneforklaringer for at belyse sandheden. Da Ligebehandlingsnævnet ikke har mulighed for at gennemføre mundtlig bevisførelse i form af vidneafhøringer under strafansvar, kan nævnet ikke træffe en materiel afgørelse.
Afgørelsen om afvisning er truffet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1, idet sagen anses for uegnet til nævnsbehandling. Sagen må i stedet indbringes for domstolene, hvis klageren ønsker at gå videre med sine krav om godtgørelse efter Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 eller Ligebehandlingsloven § 16 a.

En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.



Sagen vedrører en airhostess, der har været ansat i et flyselskab siden 1998. I august 2011 gennemgik klager en sen abort i 22. graviditetsuge, hvilket medførte et længere fraværsforløb præget af både fysisk og psykisk sygdom. Som følge af hændelsen blev klager sygemeldt med depression og modtog medicinsk behandling under opsyn af flyselskabets læge. Parallelt hermed afholdt hun 14 ugers barselsorlov i henhold til Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).
I juli 2012 blev der afholdt en samtale, hvor klager blev tildelt en mundtlig advarsel for et sygefravær på i alt 313 dage inden for det seneste år. Der opstod under mødet uenighed om beregningen af fraværet:
Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Efter et forsøg på at genoptage arbejdet og gennemføre et obligatorisk kvalifikationskursus, meldte klager sig på ny syg i august 2012. Dette førte til, at arbejdsgiveren indkaldte hende til et møde om hendes fortsatte ansættelse. Forud for mødet indsendte klager sin egen opsigelse, betinget af at hun kunne modtage et afgangsvederlag i henhold til virksomhedens lokalaftaler. Samtidig udarbejdede indklagede en opsigelse af klager begrundet i det omfattende sygefravær.
| Part | Påstand | Argumentation |
|---|---|---|
| Klager | Forskelsbehandling pga. køn | Barselsfravær efter sen abort blev medregnet i grundlaget for afskedigelse. |
| Indklagede | Saglig opsigelse | Fraværet var uacceptabelt højt, og klager valgte selv at sige op for at få vederlag. |

Sagen omhandler en kvindelig botræner og pædagog, født i 1955, der blev ansat i et fleksjob hos et bosted for unge udvik...
Læs mere
Sagen omhandler en Lead Management Coordinator, der blev opsagt fra sin stilling under afholdelse af barselsorlov. Spørg...
Læs mereLovforslag om Overgangen til en Ny Sundhedsstruktur (Overgangsloven) - Høringssammenfatning