Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - uddannelse - afvisning

Sagen omhandler en studerende, der på grund af et dokumenteret synshandicap søgte om 50% forlænget tid til udarbejdelse af sit kandidatspeciale. Den studerende havde tidligere fået bevilliget særlige eksamensvilkår i form af ekstra tid til skriftlige stedprøver og kortere opgaver, og vedkommende ønskede, at disse vilkår også skulle gælde for specialet. Vedkommende argumenterede for, at synshandicappet medførte betydelige anstrengelser ved læsning og skærmarbejde, hvilket nødvendiggjorde ekstra tid.

Universitetet traf afgørelse om at afslå anmodningen med følgende begrundelse:

• De tidligere bevilligede vilkår omfattede kun opgaver af op til 7 dages varighed.
• Specialet skrives på deltid over to semestre (et år), hvilket vurderes at give tilstrækkelig tid til fordybelse og pauser.
• Der er en høj grad af fleksibilitet i planlægningen af et speciale, hvorfor den studerende selv forventes at kunne strukturere arbejdet under hensyntagen til sin funktionsnedsættelse.

Den studerende indbragte herefter sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at afslaget udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Sideløbende med klagen til nævnet valgte klageren også at indbringe universitetets afgørelse for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for at få efterprøvet de retlige forhold i sagen.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen. Begrundelsen for afvisningen var, at klageren ikke havde udtømt sin administrative klageadgang, før sagen blev indbragt for nævnet.

Nævnet lagde vægt på følgende juridiske forhold:

• I henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1 kan nævnet ikke behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet en endelig afgørelse.
• Da klageren havde indbragt universitetets afgørelse for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og styrelsen endnu ikke havde truffet afgørelse i sagen, var nævnet afskåret fra at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet som en forpersonsafgørelse i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3, da der forelå fast praksis på området for manglende udtømmelse af administrativ klageadgang. Nævnet tog dermed ikke stilling til selve spørgsmålet om forskelsbehandling, men afviste sagen alene på formelle grundlag jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 3.