Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen vedrører en klage over adgangsforholdene i en boligafdeling, som klager mener udgør indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Klager har dokumenteret sine helbredsmæssige udfordringer gennem en lægeerklæring, der beskriver svær slidgigt i foden og degenerative rygsmerter, hvilket medfører en betydeligt nedsat gangdistance.
Klager er indehaver af både parkeringskort for personer med handicap og et ledsagerkort. Det centrale punkt i klagen er, at adgangsforholdene i boligafdelingen ikke er tilstrækkeligt tilgængelige for personer med bevægelseshandicap. Klager har specifikt fremhævet, at der mangler forbindelse mellem parkeringskælderen og hans opgang, hvilket skaber betydelige gener i hverdagen.
Klager har i sin klage lagt vægt på følgende punkter:
Sagen rejser det juridiske spørgsmål om, hvorvidt manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i eksisterende byggeri kan behandles som forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.
Nævnet har i sin afgørelse lagt vægt på lovens forarbejder og nævnets faste praksis vedrørende tilgængelighedskrav. Begrundelsen for afvisningen er baseret på følgende forhold:
| Myndighedens konklusion | Juridisk grundlag | Resultat |
|---|---|---|
| Manglende kompetence vedr. tilgængelighedskrav | Handicapdiskriminationslovens forarbejder | Afvisning |
| Åbenbart at medhold ikke kan gives | Ligebehandlingsnævnsloven § 8, stk. 2 | Sagen behandles ikke |
Afgørelsen blev truffet som en forpersonsafgørelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3.
En arbejdsgruppe skal undersøge, hvordan Landsbyggefondens midler kan anvendes mere målrettet til at forbedre tilgængeligheden i almene boliger.


Sagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordringer, herunder lungeinsufficiens. Klageren, der er kørestolsbruger og afhængig af hjælp til personlig pleje, blev ansat i den indklagede kommune i 2007. Efter en periode med fuldtidsansættelse og efterfølgende sygemelding grundet depression, overgik hun i december 2012 til et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 16 timer, hvoraf halvdelen foregik som hjemmearbejde.
Til støtte for arbejdet havde klageren tilknyttet personlige assistenter, herunder sin kæreste. De faktiske omstændigheder i sagen er præget af uenighed om forløbet efter overgangen til fleksjob:
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Det Centrale Handicapråd lancerer 16 anbefalinger, der skal gøre offentlig transport tilgængelig for alle.
Klageren nedlagde påstand om godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da hun mente, at afskedigelsen reelt var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Indklagede bestred dette og anførte, at afskedigelsen udelukkende skyldtes manglende faglige kompetencer og driftsmæssige hensyn.

Sagen omhandler en pædagogisk døgnpædagog, der blev ansat i et botilbud for borgere med autisme. Da klager blev ansat de...
Læs mere
Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som ejendomsadmi...
Læs mereHøring over udkast til ny bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner