Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en mand med et handicap i form af kroniske smerter (fibromyalgi) og funktionel lidelse, som anvender kørestol. Klageren og hans gravide kæreste deltog i september 2022 i en jordemoderkonsultation på et hospital. Under konsultationen udtrykte parret et stærkt ønske om, at fødslen skulle foregå på en fødestue med tilstrækkelig plads til klagerens kørestol samt en ekstra seng, så han kunne støtte sin kæreste under det potentielt lange forløb.
I forbindelse med konsultationen opstod der en konflikt mellem klageren og personalet. Ifølge hospitalets journalnotater blev klageren verbalt aggressiv og truede personalet, hvilket førte til, at parret blev bortvist fra lokalet. Kort tid efter sendte hospitalet en underretning til kommunen vedrørende bekymring for det ufødte barns trivsel og forældrenes indbyrdes relation, idet man lagde vægt på klagerens reaktionsmønstre og adfærd.
Klageren har indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet med to hovedpunkter:
Hospitalet har anført, at de ikke kan garantere specifikke fødestuer på forhånd, da fødeafsnittet er en akutafdeling, hvor pladstildeling afhænger af de faktiske forhold på fødselstidspunktet. Vedrørende underretningen har hospitalet gjort gældende, at denne udelukkende var baseret på klagerens aggressive adfærd og hensynet til barnets tarv, og ikke på hans handicap.
Ligebehandlingsnævnet traf en todelt afgørelse i sagen:
Nævnet afviste at behandle denne del af klagen. Begrundelsen var, at Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 ikke indeholder en generel pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed uden for arbejdsmarkedet. Klager over fysisk tilgængelighed og faciliteter skal i stedet behandles af sektorspecifikke klageinstanser. Nævnet har derfor ikke kompetence til at vurdere, om hospitalets indretning og stuetildeling lever op til tilgængelighedskrav.
Nævnet vurderede først, at klageren har et handicap i lovens forstand jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5. Nævnet fandt dog ikke, at der var sket forskelsbehandling. Afgørelsen blev begrundet med følgende:
| Klagepunkt | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|
| Faciliteter på fødestue | Afvist | Manglende kompetence (tilgængelighedsspørgsmål) |
| Underretning til kommune | Ikke medhold | Begrundet i adfærd, ikke handicap |
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommunal SFO med en prøveperiode på tre måneder. Ved ansættelsens start oplyste pædagogen, at hun led af epilepsi, men hun understregede samtidig, at hun var velmedicineret og ikke havde haft anfald i en længere periode. Allerede i den første uge af ansættelsen opstod der dog en række udfordringer, som førte til en tjenstlig samtale.
Arbejdsgiveren registrerede flere episoder, som skabte bekymring blandt kolleger og ledelse:
Hospital får kritik for at afvise dialysebehandling til en ung patient med mental retardering og motorisk uro. Der blev ikke gjort nok for at finde mulige løsninger på patientens udfordringer ved dialysebehandling.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Klageren gjorde gældende, at opsigelsen var direkte begrundet i hendes epilepsi, og at arbejdsgiveren burde have iværksat kompenserende foranstaltninger, såsom personlig assistance, i stedet for afskedigelse. Hun mente, at hendes kolleger havde overfortolket hendes åbenhed.
Indklagede kommune argumenterede derimod for, at opsigelsen skyldtes en samlet vurdering af klagerens adfærd og opgavevaretagelse. De lagde vægt på, at hendes manglende sociale grænser gjorde det uforsvarligt at lade hende arbejde med børn, og at hun ikke loyalt havde oplyst om omfanget af sin sygdom ved ansættelsen. Kommunen mente desuden ikke, at klagerens tilstand kunne karakteriseres som et handicap i lovens forstand, da hun selv havde betegnet sig som rask og velbehandlet.
Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store ...
Læs mereSagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordr...
Læs mereBekendtgørelse om Tilskudspulje til Landsdækkende Handicaporganisationer for 2025
