Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en ansøger med hørenedsættelse, der søgte en stilling som bogholder i en revisionsvirksomhed. Efter at have indsendt ansøgning og CV, blev klager indledningsvist inviteret til en jobsamtale. Problematikken opstod, da klager i forbindelse med planlægningen af samtalen oplyste, at hun var døv og havde behov for at medbringe en tegnsprogstolk.
Da indklagede blev bekendt med klagers behov for tegnsprogstolk, valgte de at annullere samtalen. Virksomheden begrundede afslaget med, at stillingen indebar omfattende telefonisk kontakt med kunder samt arbejde ude af huset. De vurderede, at dette ikke var foreneligt med klagers hørehandicap. Klager forsøgte at imødegå dette ved at forklare, at hun kunne få bevilget tolkebistand i op til 20 timer om ugen ved en fuldtidsansættelse, men indklagede fastholdt afslaget under henvisning til datasikkerhed og arbejdets karakter.
Klager gjorde gældende, at afslaget var direkte udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap. Hun fremlagde en hørekurve samt journalnotater vedrørende tilpasning af høreapparater og cochlear implant.
Indklagede argumenterede for, at afslaget var baseret på de specifikke arbejdsopgaver:
Det juridiske omdrejningspunkt var, om klagers hørenedsættelse kunne karakteriseres som et handicap i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at der ikke var tale om overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet lagde vægt på, at et handicap i lovens forstand forudsætter en langvarig funktionsbegrænsning, der hindrer den berørte person i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre. Vurderingen skal foretages på baggrund af samtlige sagens omstændigheder, herunder lægelige oplysninger.
Selvom klager havde fremlagt en hørekurve og notater om høreapparater, vurderede nævnet, at dokumentationen var utilstrækkelig:
Da klager ikke kunne godtgøre at have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, blev princippet om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a ikke aktiveret. Nævnet frifandt derfor indklagede i overensstemmelse med deres kompetence i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
ÆldreministerietSagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som AC-fuldmægtig og pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet. Klageren, der er handicappet, gjorde i sin ansøgning udtrykkeligt opmærksom på, at han ønskede at gøre brug af sin lovbestemte fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere.
Ministeriet modtog i alt 224 ansøgninger til den ledige stilling. Klageren blev hverken indkaldt til en personlig ansættelsessamtale eller genstand for forhandling med jobcenteret, før ministeriet valgte at besætte stillingen med en anden kandidat. Klageren modtog efterfølgende et afslag på sin ansøgning.
Evalueringer af to centrale handicapprojekter viser, at tidlig digital screening effektivt identificerer jobbarrierer, mens forsøg med kompensationskort giver værdi i dialogen trods ressourcemæssige udfordringer.
En arbejdsgruppe skal undersøge, hvordan Landsbyggefondens midler kan anvendes mere målrettet til at forbedre tilgængeligheden i almene boliger.
Beskæftigelsesankenævnet havde tidligere i forløbet vurderet sagen og konstateret, at ministeriet ikke havde overholdt reglerne om fortrinsadgang. Nævnet lagde vægt på, at klageren opfyldte de formelle uddannelseskrav, og at ministeriet havde tilsidesat pligten til at indkalde ham til samtale.
Klageren gjorde gældende, at den manglende overholdelse af reglerne om fortrinsadgang udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap. Han anførte, at han gennem flere år havde søgt over 1.000 stillinger uden held, og at de barrierer, han mødte, netop var dem, som Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 skulle afhjælpe.
Ministeriet erkendte, at der var sket en beklagelig administrativ fejl, idet man ikke havde været opmærksom på klagerens anmodning om fortrinsret. De fastholdt dog, at udvælgelsen af kandidater til samtale udelukkende skete på baggrund af kvalifikationer, herunder:
Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der i efteråret 2009 søgte en stilling...
Læs mereSagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som ejendomsadmi...
Læs mereLovforslag om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere fleksibilitet, frihed og afskaffelse af ordninger
