Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en social- og sundhedshjælper, der blev afskediget fra sin stilling i en kommune efter et længerevarende sygdomsforløb med senfølger af COVID-19. Klageren blev smittet i september 2020 under udførelsen af sit arbejde og udviklede efterfølgende betydelige kognitive og fysiske symptomer, herunder ekstrem træthed, hukommelsesbesvær og koncentrationsproblemer.
Over en periode på mere end et år forsøgte parterne at gennemføre flere tilbagevendingsplaner med gradvis optrapning af arbejdstiden. Forløbet var præget af svingende helbredstilstande, hvor klageren i perioder kunne arbejde op til 24 timer om ugen, men efterfølgende måtte fuldtidssygemeldes igen på grund af overbelastning af hjernen. En lægeerklæring fra oktober 2021 vurderede, at klageren havde behov for fortsatte skånehensyn og en meget langsom optrapning af arbejdstiden, men med en forventning om fuld raskmelding inden for 6-8 måneder.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om klagerens helbredstilstand som følge af COVID-19-senfølger kunne karakteriseres som et handicap i overensstemmelse med forskelsbehandlingsloven. Hertil skulle det vurderes:
Klageren gjorde gældende, at hun var beskyttet mod forskelsbehandling, da hendes tilstand udgjorde et handicap. Hun mente, at kommunen ikke havde undersøgt eller afprøvet tilstrækkelige tilpasningsforanstaltninger, såsom varig nedsat tid eller omplacering til mindre kognitivt krævende opgaver, før man valgte at afskedige hende midt i et praktikforløb.
Kommunen argumenterede for, at klageren ikke led af et handicap, men af en midlertidig sygdom. De anførte, at de havde udvist stor fleksibilitet gennem 13 sygefraværssamtaler og adskillige optrapningsplaner, men at det langvarige fravær og den usikre prognose udgjorde en uforholdsmæssig driftsmæssig belastning, da klageren ikke kunne varetage de væsentlige opgaver i stillingen.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af klageren var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet vurderede indledningsvist, at klagerens senfølger efter COVID-19 udgjorde et handicap i lovens forstand. Der blev lagt vægt på, at funktionsbegrænsningerne på afskedigelsestidspunktet havde varet i over et år og fortsat forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.
Vedrørende tilpasningsforpligtelsen fandt nævnet, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde gjort nok for at fastholde klageren:
Da kommunen ikke kunne bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, fik klageren medhold. Nævnet tilkendte klageren en godtgørelse på 270.000 kr., hvilket svarer til ca. 9 måneders løn. Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 1 og reglerne om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store mængder vand ned over sig, pådrog hun sig et nakketraume med efterfølgende smerter i nakke, skulder og arm. Dette førte til en fuldtidssygemelding fra august 2011.
Under sygeforløbet opstod der betydelige udfordringer i kommunikationen mellem parterne. Kommunen forsøgte at indhente mulighedserklæringer og afholde opfølgningsmøder for at afklare klagers arbejdsevne. Klager meddelte gentagne gange, at hun havde voldsomme smerter og behov for ro, hvilket førte til aflysninger af planlagte møder.
Et centralt element i sagen er klagers ophold i Grønland fra november 2011 til januar 2012. Mens klager oplyste til både arbejdsgiver og jobcenter i Danmark, at hun var for syg til at deltage i opfølgning, varetog hun vikararbejde som pædagog på et grønlandsk børnehjem. Det kom senere frem, at hun her arbejdede fuld tid i flere dage uden at oplyse om helbredsmæssige begrænsninger.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Der blev under sagen rejst spørgsmål om:
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 5. maj 2011 | Arbejdsskade (vandtraume i Lalandia) |
| 26. august 2011 | Sygemelding påbegyndes |
| 17. november 2011 | Varsling om påtænkt opsigelse grundet sygefravær |
| 18. nov 2011 - 12. jan 2012 | Ophold og vikararbejde i Grønland |
| 20. december 2011 | Endelig opsigelse meddeles |
Sagen omhandler en pædagogisk døgnpædagog, der blev ansat i et botilbud for borgere med autisme. Da klager blev ansat de...
Læs mereSagen vedrører en pædagog, der var ansat som kontaktperson ved et familiecenter i en kommune fra august 2009. Den 24. ma...
Læs mereLovforslag om ny kompensationsydelse: Forenkling af merudgiftsordningen for borgere med funktionsnedsættelse
Afskedigelse af medarbejder i fleksjob efter ønske om nedsat arbejdstid var ulovlig forskelsbehandling
