Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - kompetence - afvisning

Sagen omhandler en mand med arabisk oprindelse og muslimsk tro, som klagede over forskelsbehandling fra politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med en verserende straffesag.

Sagens baggrund og anklageskrift

I marts 2025 modtog klageren et anklageskrift fra anklagemyndigheden. Han blev heri tiltalt for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om psykisk vold mod sin tidligere kæreste. Et specifikt element i anklageskriftet beskrev, hvordan klageren angiveligt havde fastholdt sin tidligere kæreste i et "islamisk ægteskab" mod hendes vilje, herunder ved gentagne gange at ændre beslutning om forholdets ophør.

Klagerens argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at hele straffesagen og den forudgående efterforskning var præget af racemæssige fordomme og bias mod islam og muslimer. Han anførte blandt andet:

• At anklagemyndighedens juridiske grundlag er fejlagtigt, da en islamisk ægteskabskontrakt ikke tvinger nogen til at blive i et forhold.
• At politiet bevidst har ignoreret beviser, som klageren har indsendt til sagen.
• At koblingen mellem religion og psykisk vold i anklageskriftet er udtryk for diskrimination.

Klageren krævede på denne baggrund en godtgørelse på 50.000 kr. for den behandling, han var blevet udsat for.

Ligebehandlingsnævnet besluttede, at de ikke kunne behandle klagen, da sagen falder uden for nævnets kompetenceområde.

Manglende kompetence vedrørende straffesager

Nævnet vurderede klagen i forhold til Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 2, som definerer lovens anvendelsesområde. Loven dækker social beskyttelse, uddannelse samt adgang til varer og tjenesteydelser tilgængelige for offentligheden.

Nævnet slog fast, at politiets og anklagemyndighedens behandling af en straffesag ikke er omfattet af dette anvendelsesområde. Da myndighedernes udøvelse af strafforfølgning ikke betragtes som en tjenesteydelse eller social beskyttelse i lovens forstand, har nævnet ikke hjemmel til at vurdere eventuel forskelsbehandling i denne kontekst jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Religion og tro uden for arbejdsmarkedet

Nævnet bemærkede desuden, at de ikke har kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro, når forholdet ligger uden for arbejdsmarkedet.