Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en kvinde af afrikansk oprindelse, som mener sig udsat for forskelsbehandling på grund af sin etnicitet i forbindelse med skifterettens behandling af hendes afdøde ægtefælles dødsbo. Ægtefællen afgik ved døden i oktober 2010, hvorefter den pågældende skifteret udleverede boet til behandling ved en bobestyrer.
Klageren har anført, at hun mod sin vilje blev udelukket fra at sidde i uskiftet bo. I stedet indsatte skifteretten en advokat som bobestyrer, hvilket ifølge klageren førte til katastrofale økonomiske konsekvenser. Klageren har oplyst følgende om forløbet:
Klageren gør gældende, at beslutningen om at nægte hende at sidde i uskiftet bo og i stedet indsætte en bobestyrer var udtryk for diskrimination baseret på hendes baggrund som afrikaner. Hun mener, at der er tale om strukturel diskrimination i det danske retssystem, idet landsretten efterfølgende stadfæstede skifterettens afgørelser uden at tage højde for de påståede procedurefejl og bias.
Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at de ikke har kompetence til at behandle klagen.
Nævnet henviser til, at deres kompetence til at behandle sager om etnisk forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet er afgrænset af Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 2. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for offentlig og privat virksomhed inden for følgende specifikke områder:
Selvom domstolene i visse tilfælde kan være omfattet af loven, gælder det kun, når de udfører opgaver inden for disse specifikke områder. Nævnet vurderede, at skifterettens behandling af et dødsbo ikke falder ind under nogen af de ovennævnte kategorier.
Da forholdet således falder uden for lovens anvendelsesområde, har nævnet ikke kompetence til at tage stilling til sagen, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse i henhold til .

FN’s Menneskerettighedskomité kritiserer Danmark for afslag til en albansk kvinde, der frygter æresdrab. Sagen genoptages nu til mundtlig behandling.



Sagen omhandler en dansk statsborger af kinesisk oprindelse, som i oktober 2010 fik udtrukket en tand på en privat tandklinik. Forud for indgrebet blev der foretaget omfattende fotografering og røntgenundersøgelser, da tanden havde en rodfraktur med betændelse. Klageren oplevede under dette forløb betydelige smerter og fysiske gener, som hun efterfølgende mente skyldtes tandlægens manglende hensyntagen og unødvendig brug af tid på fotografering til undervisningsformål.
Efter tandudtrækningen fortsatte smerterne i kæbe og mund, hvilket førte til flere henvendelser til både klinikken, en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme samt Tandlægeskolen. Klageren kritiserede tandklinikkens håndtering af efterforløbet, herunder ordineret antibiotika og mundskyl, samt en episode hvor hun følte sig afvist ved et kontrolbesøg.
Efter kritik fra FN's Menneskerettighedskomité har Flygtningenævnet genbehandlet sagen om en etiopisk kvinde og hendes barn, men fastholder afslaget på asyl.
Kriteriet om ”ikkevestlig oprindelse” i almenboligloven kan udgøre diskrimination, siger EU-Domstolen. Men det er op til de danske domstole at vurdere endeligt.
Klageren indbragte sagen for Tandlægeforeningens Patientforsikring og senere Tandskadeankenævnet med påstande om:
Indklagede parter afviste kritikken og anførte, at behandlingen var udført korrekt i forhold til tandens tilstand. Patientforsikringen og ankenævnet fastholdt, at afgørelserne var truffet på et sagligt grundlag uden hensyntagen til klagerens etniske baggrund.

En dansk statsborger med anden etnisk oprindelse end dansk indbragte en klage over en natklub efter en hændelse i april ...
Læs mere
Sagen omhandler en mand af palæstinensisk-egyptisk oprindelse, der er født i Danmark, som blev afvist fra at deltage i e...
Læs mereRevision af Fondsloven: Forslag om Øget Gennemsigtighed, Fleksibilitet og Styrket Tilsyn