Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen vedrører en hændelse den 17. april 2023, hvor en person med anden etnisk oprindelse end dansk ventede på et tog sent om natten. Da toget ankom til stationen, opstod der en situation, hvor klageren ikke kunne få adgang til toget, mens en anden passager med hvid hudfarve kunne stige ombord.
Ifølge klageren bevægede begge passagerer sig mod hver deres dør ved togets ankomst. Mens døren ud for den anden passager åbnede uden problemer, forblev døren ud for klageren lukket. Klageren forsøgte gentagne gange at aktivere døråbningsknappen, men uden held. Da han derefter forsøgte at nå hen til den dør, som den hvide passager havde benyttet, lukkede denne dør lige foran ham. Klageren har oplyst, at han efterfølgende løb hen til togførerens vindue og bankede tydeligt på for at få kontakt, men at togføreren ignorerede ham, hvorefter toget kørte fra stationen.
Klageren har anført, at hændelsen var et udtryk for racemæssig diskrimination. Han påpegede, at der ikke var nogen skilte om defekte døre, og at han blev efterladt i en potentielt farlig situation, hvor han måtte gå hjem i to timer midt om natten, da det var dagens sidste afgang.
Indklagede, et trafikselskab, har afvist påstanden om forskelsbehandling og fremlagt tekniske detaljer om togets dørstyring:
| Funktion | Beskrivelse af dørstyring |
|---|---|
| Central styring | Togføreren kan kun frigive eller låse alle døre på én side samtidigt. |
| Individuel åbning | Når dørene er frigivet, skal passageren selv trykke på dørknappen for at åbne. |
| Automatisk lukning |
| Hvis der ikke registreres bevægelse i 25 sekunder, lukker døren automatisk. |
| Låsning ved afgang | Når afgangstidspunktet er nået, og dørfrigivelsen fjernes, kan dørene ikke længere åbnes. |
Indklagede har desuden oplyst, at der på en af de mulige afgange var konstateret en mindre defekt ved en dør, som på det tidspunkt ikke var markeret med et klistermærke. De fastholdt, at togføreren ikke har teknisk mulighed for at blokere enkelte døre for specifikke passagerer, og at toget af sikkerhedshensyn ikke må standse igen, når det først er sat i gang efter køreplanen.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke var sket overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.
Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. I vurderingen lagde nævnet særlig vægt på indklagedes tekniske beskrivelse af, hvordan togdørene fungerer.
Da det teknisk set ikke er muligt for en togfører at styre enkelte døre individuelt eller bevidst at forhindre en specifik passager i at åbne en dør, mens andre kan, fandt nævnet det ikke godtgjort, at hændelsen var motiveret af klagerens race eller etniske oprindelse.
Kortlægning af omfanget af sager i perioden 2009–2014.


Sagen omhandler en mand med anden etnisk oprindelse end dansk, der sammen med en gruppe venner blev nægtet adgang til et diskotek i marts 2012. Hele gruppen bestod af otte personer, der alle delte samme etniske baggrund og bopælskommune.
Da gruppen ankom til diskoteket, blev klageren afvist af dørmændene. Den indledende begrundelse for afvisningen var ifølge klageren, at han kom fra en anden by. Senere på aftenen forsøgte klageren igen at få adgang, men fik her at vide, at han lignede en person, der kunne skabe ballade. Mens fire af vennerne i gruppen fik lov til at gå ind, blev klageren og to andre venner afvist, mens den sidste i gruppen valgte at forlade stedet sammen med de afviste.
Fra den 28. juni 2025 gælder der nye tilgængelighedskrav for digitale tjenester i forbindelse med passagertransport med skib. Det sker som led i implementeringen af EU's tilgængelighedsdirektiv.
En passager kom i klemme i en togdør under afgang på Østerport Station, hvilket har udløst en undersøgelse af en alvorlig personulykke.
Klageren gjorde gældende, at afvisningen reelt var baseret på hans etniske oprindelse. Han anførte som eksempel, at en etnisk dansk person angiveligt først blev afvist, men senere fik adgang i selskab med andre danskere. Klageren mente ikke, at hans adfærd var respektløs, og henviste til vidneudsagn fra blandt andet civilbetjente, som han talte med senere på natten, der ikke vurderede ham som en ballademager.
Diskoteket argumenterede derimod for, at afvisningen udelukkende skyldtes klagerens adfærd og en konkret sikkerhedsvurdering.
| Part | Argumentation for afvisning / klage |
|---|---|
| Klager | Mener at begrundelsen om bopæl og udseende var et dække over etnisk diskrimination. |
| Indklagede | Anførte at klageren udviste en defensiv og uønsket adfærd, da han blev bedt om ID. |
| Indklagede | Henviser til skærpet kontrol med gæster fra bestemte nabobyer grundet tidligere uroligheder. |
Diskoteket forklarede, at kontrollørerne foretager professionelle vurderinger baseret på erfaring og gæsternes førstehåndsindtryk for at opretholde et trygt miljø for deres gæster.

En dansk statsborger med anden etnisk oprindelse end dansk indbragte en klage over en natklub efter en hændelse i april ...
Læs mere
Sagen omhandler en mand med anden etnisk oprindelse end dansk, der i marts 2012 blev nægtet adgang til et diskotek. Klag...
Læs mereHøring af bekendtgørelser om radio- og fjernsynsvirksomhed og mediestøtte