Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist mellem en ung medarbejder og en restaurant vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af alder i relation til både lønvilkår og en efterfølgende afskedigelse. Klageren blev ansat som 16-årig i februar 2022 til en timeløn på 95 kr. Ansættelsesforholdet var ikke omfattet af en kollektiv overenskomst.
Klageren varetog opgaver i køkkenet og restauranten, herunder kundebetjening og rengøring. I december 2022 blev klageren inkluderet i en gruppechat for "ledere" på restauranten, hvilket ifølge klageren indikerede et øget ansvarsområde svarende til ældre kollegaers. Den 12. april 2023 modtog klageren en opsigelse via SMS, hvori arbejdsgiveren anførte, at klageren ville blive for dyr, da vedkommende snart fyldte 18 år.
Klageren gjorde gældende, at timelønnen på 95 kr. var udtryk for forskelsbehandling, da ældre kollegaer med lignende opgaver modtog en højere løn. Klageren påpegede desuden, at afskedigelsen udelukkende var motiveret af vedkommendes alder og de dermed forbundne lønomkostninger.
Indklagede afviste påstandene og argumenterede for, at:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af klageren var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at klagerens løn på 95 kr. i timen var udtryk for forskelsbehandling. Da det ikke fremgik af ansættelseskontrakten, at klageren var ansat som leder, og da indklagede godtgjorde, at de højere lønnede kollegaer havde ledelsesansvar, havde klageren ikke påvist faktiske omstændigheder, der skabte formodning for forskelsbehandling vedrørende løn.
I forhold til afskedigelsen lagde nævnet afgørende vægt på ordlyden i opsigelses-SMS'en:
"Den primære grund til dette er at du bliver 18 og derfor bliver for dyr."
Da ansættelsesforholdet ikke var omfattet af en kollektiv overenskomst med særlige regler for unge under 18 år, fandt undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5a ikke anvendelse. Indklagede kunne ikke løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.
| Type | Beløb | Begrundelse |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 110.000 kr. | Svarende til ca. 9 måneders løn baseret på sagens omstændigheder og ansættelsestid, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7. |
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
Sagen omhandler en socialrådgiver, der som 68-årig blev afskediget fra sin stilling i et kommunalt jobcenter efter knap syv års ansættelse. Klageren blev ansat i 2007 i en alder af 62 år og var tilknyttet et ressourceteam, der arbejdede med afklaring af borgere. Afskedigelsen skete i september 2013 med henvisning til driftsmæssige problemer som følge af et omfattende og hyppigt sygefravær samt usikkerhed om, hvornår klageren kunne genoptage arbejdet.
Forud for afskedigelsen havde der været flere samtaler mellem klageren og ledelsen. I juli 2013 blev der afholdt et møde, hvor ledelsen udtrykte bekymring over faldende kvalitet i sagsbehandlingen og udfordringer i samarbejdet med kollegerne. Klageren oplevede på sin side manglende støtte fra teamet og følte sig isoleret.
Folkekirkens parter har færdiggjort en omfattende plan med 16 anbefalinger, der skal sikre et bedre psykosocialt arbejdsmiljø og professionalisere ledelsen.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Fraværsstatistikken viste en betydelig afvigelse fra gennemsnittet i forvaltningen:
| År | Klagers fraværsdage | Gennemsnit i forvaltningen |
|---|---|---|
| 2011 | 23 dage | 8,69 dage |
| 2012 | 32 dage | 12,4 dage |
| 2013 (til sept.) | 48,5 dage | 11,66 dage |
Klageren gjorde gældende, at hun blev udsat for aldersdiskrimination. Hun argumenterede for, at kommunen ikke fulgte sin egen sygefraværspolitik eller lovmæssige krav om opfølgningssamtaler efter sygedagpengeloven. Hun påpegede, at hendes sygefravær skyldtes konkrete somatiske sygdomme (lungebetændelse og infektion) samt arbejdspres, og at yngre kolleger med højt fravær ikke var blevet afskediget.
Indklagede kommune afviste påstanden om forskelsbehandling. De anførte, at afskedigelsen udelukkende skyldtes de driftsmæssige konsekvenser af det massive fravær. De fremhævede, at klageren selv var 62 år ved ansættelsen, hvilket ifølge kommunen talte imod en generel modvilje mod ældre medarbejdere. Kommunen dokumenterede desuden, at andre yngre medarbejdere ligeledes var blevet afskediget på grund af sygefravær i samme periode.
Sagen vedrører en 57-årig kvindelig forsikringsmæglerassistent, der blev opsagt fra sin stilling efter otte års ansættel...
Læs mereSagen omhandler en kvindelig salgskonsulent, der blev ansat i 2004 og senere overflyttet til et nyt selskab i 2010. Klag...
Læs mereVejledning om fravigelse af ligebehandlingsprincippet mellem kvinder og mænd
