LandsrettenØstre Landsret stadfæstede den 6. januar 2025 Københavns Byrets kendelse om varetægtsfængsling af en 29-årig udlænding, der var sigtet for overtrædelse af om brug af ægte dokument i strid med dets bestemmelse. Varetægtsfængslingen skete efter , idet sigtede ikke havde fast bopæl i Danmark, og lovovertrædelsen kunne medføre udvisning ved dom.
Københavns Byret afsagde den 17. december 2024 kendelse (sagens nr. SS 92-22585/2024), hvorved sigtede blev varetægtsfængslet frem til den 6. januar 2025.
Varetægtsfængslingen skete i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, der har følgende ordlyd:
En udlænding kan varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil den pågældende kan udsendes som følge af en eventuel beslutning om udvisning, og når mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
- Udlændingen har ikke fast bopæl her i landet, og der er begrundet mistanke om, at udlændingen har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning ved dom.
Sigtelsen angik overtrædelse af straffelovens § 174:
Den, som i retsforhold gør brug af et ægte dokument som vedrørende en anden person end den, hvem det virkelig angår, eller på anden mod dokumentets bestemmelse stridende måde, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Sigtede kærede byrettens kendelse. Kæresagen blev behandlet af Østre Landsret den 6. januar 2025 som 25. afd. kære nr. S-7-25.
Landsretten behandlede sagen på skriftligt grundlag. Ingen parter var indkaldt eller mødt under retsmødet.
Følgende dokumenter indgik i grundlaget for landsrettens behandling:
Byretten havde ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
Efter votering afsagde Østre Landsret kendelse med følgende konklusion:
Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat, hvorfor
bestemmes:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Landsretten tiltrådte således fuldt ud byrettens vurdering af, at betingelserne for varetægtsfængsling efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1 var opfyldt, uden at anføre nogen selvstændig supplerende begrundelse.
