LandsrettenVestre Landsret tog stilling til, om 53 vittigheder om jøder og sorte mennesker, offentliggjort på to kommercielle vittighedshjemmesider, overtrådte om racistiske ytringer. Et flertal på fem voterende fandt 40 af udsagnene strafbare som forhånende og nedværdigende, mens tre udsagn med holocaust-referencer ikke havde den fornødne grovhed. Byrettens strafudmåling blev stadfæstet, og konfiskation af internetdomænerne blev afslået.
Sagen blev anlagt af Anklagemyndigheden mod Tiltalte (født 1995). Tiltalte var ved Retten i Holstebro den 3. april 2024 (sag nr. 6-959/2023) dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1. Sagen blev anket til Vestre Landsret, hvor tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat — dog med frifindelse for en række specifikke udsagn — samt skærpelse af straffen og konfiskation af internetdomænerne.
Tiltalte var under ankesagen repræsenteret af advokat Lars Kaasgaard, Viborg. Landsretten var sat med dommerne Ida Skouvig, Anne Hedegaard Toft og Thomas Jønler samt domsmænd.
Tiltalte ejede og administrerede to hjemmesider — en dansk (Hjemmeside 1) og en tysk (Hjemmeside 2) — hvor han publicerede vittigheder. Ved hjælp af et softwareprogram undersøgte han, hvilke søgeord der var mest anvendte. Ved at indtaste »jokes«, »vitser« og »vittigheder« genererede programmet lister over populære søgeord, herunder »negere« og »jøder«.
Formålet med hjemmesiderne var at tjene penge via Google-annoncer. Tiltalte tjente 500-1.000 kr. om måneden på den tyske side og 3.000-6.000 kr. om måneden på den danske side. Hjemmesiderne var offentligt tilgængelige og havde et betydeligt antal månedlige besøgende. Tiltalte oprettede hjemmesiderne cirka 10 år før dommen, og kategorierne »Neger Jokes«, »Jøde Jokes« og »Racistiske Jokes« var en del af siderne fra starten.
Tiltalen for landsretten omfattede 53 konkrete udsagn, efter at anklagemyndigheden havde frafaldet en række udsagn. Udsagnene 1-22 vedrørte jøder, mens udsagn 23-53 vedrørte sorte mennesker.
Udsagnene 1-8 havde alene været tilgængelige på den tyske hjemmeside Hjemmeside 2 forud for 2020. De øvrige udsagn (9-53) var offentliggjort på den danske hjemmeside Hjemmeside 1.
Anklagemyndigheden berigtigede for landsretten tiltalen, således at der i gerningsbeskrivelsen tilføjedes »stk. 1« efter § 266 b og ordet »trues« i den relevante passus. Anklagemyndigheden påstod desuden konfiskation af internetdomænerne, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte forklarede, at han kategoriserede tilsendte udsagn og lagde dem på hjemmesiderne. Han var bekendt med indholdet. Han skrev forklarende tekster til hver kategori for søgemaskineoptimering, og disse tekster afspejlede hans holdning.
Tiltalte forklarede blandt andet:
Tiltalte har aldrig modtaget henvendelser fra personer, der følte sig personligt krænket, kun fra personer der følte sig krænket på andres vegne. Efter byrettens dom blev han kontaktet af flere komikere, herunder komikeren Person 2, som lavede et helt show omkring hans sag.
Sagen angik straffelovens § 266 b, stk. 1, der har følgende ordlyd:
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Bestemmelsen skulle fortolkes i lyset af artikel 10 (ytringsfrihed) og artikel 17 (forbud mod misbrug af rettigheder) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
For så vidt angik de tyske udsagn (1-8), fandt landsretten, at handlingerne hørte under dansk straffemyndighed, jf. straffelovens § 6, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1, da tiltalte befandt sig i Danmark, da han lagde udsagnene på hjemmesiderne. Retssproget er dansk, og det forhold at udsagn 1-8 i tiltalen er oversat fra tysk til dansk, fandtes ikke at medføre, at anklageskriftet ikke opfyldte kravene i retsplejelovens § 834.
Landsretten behandlede først spørgsmålet, om tiltalte overhovedet havde fremsat udsagnene. Tiltalte var ejer og administrator af hjemmesiderne og havde selv kategoriseret og offentliggjort de tilsendte udsagn. Landsretten lagde til grund, at han havde kendskab til indholdet af de enkelte udsagn. Hjemmesiderne var offentligt tilgængelige med et betydeligt antal månedlige besøgende, og udsagnene var dermed fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse til en videre kreds.
Fem voterende udtalte:
De udsagn, der var omfattet af tiltalen for landsretten, vedrørte jøder (nr. 1-22) og sorte mennesker (nr. 23-53). Disse grupper er beskyttet af straffelovens § 266 b, stk. 1 på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse eller tro.
Flertallet fandt, at udsagnene 1-10 og 14-53 udtrykte, at jøder og sorte mennesker mangler værdi som mennesker:
Flertallet konkluderede:
Vi finder på den baggrund, at udsagnene er nedværdigende eller forhånende udtalelser om de pågældende grupper på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro, og at udtalelserne har en sådan grovhed, at de er omfattet af straffelovens § 266 b, stk. 1.
Flertallet fandt derimod, at udsagnene 11-13 — der ganske vist indeholdt referencer til holocaust — ikke på samme måde som de øvrige udsagn udtrykte, at jøder mangler værdi som mennesker. Disse tre udsagn var derfor ikke omfattet af straffelovens § 266 b, stk. 1.
Straffen blev fastsat efter straffelovens § 266 b, stk. 1, jf. til dels § 89.
Alle voterende lagde ved straffastsættelsen vægt på:
Fem voterende stemte for at stadfæste byrettens strafudmåling. Én voterende stemte for, at straffen skulle fastsættes til 5 dagbøder á 500 kr.
Efter stemmeflertallet stadfæstede landsretten byrettens strafudmåling.
Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at konfiskation af internetdomænerne Hjemmeside 1 og Hjemmeside 2 var påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Det blev lagt til grund, at de omhandlede udsagn var fjernet fra begge hjemmesider.
Med de anførte ændringer for så vidt angik skyldsspørgsmålet (frifindelse for udsagn 11-13 samt de udsagn, anklagemyndigheden havde påstået frifindelse for) stadfæstede landsretten byrettens dom.
Statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten.
Tiltalte blev herudover frifundet for de udsagn, som anklagemyndigheden allerede havde påstået frifindelse for.
Flertallet forholdt sig udtrykkeligt til spørgsmålet om ytringsfrihed:
Udsagnene 1 – 10 og 14 - 53 er offentliggjort med henblik på at tjene penge på hjemmesiderne, og udsagnene er ikke offentliggjort som led i en saglig debat eller med anden saglig baggrund. Herefter og efter udtalelsernes indhold og karakter kan hensynet til ytringsfriheden efter vores opfattelse ikke føre til straffrihed.
Det forhold, at udsagnene var formuleret som vittigheder og offentliggjort på vittighedshjemmesider, kunne ikke føre til et andet resultat.
Én voterende stemte for at frifinde tiltalte af de grunde, som byrettens mindretal havde anført.
Efter stemmeflertallet var tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1 for så vidt angik udsagn 1-10 og 14-53.
