LandsrettenVestre Landsret tog stilling til, om straffen for en tiltalt i en narkosag skulle nedsættes yderligere under hensyn til, at sagen blev gennemført som en tilståelsessag, og tidspunktet for tilståelsen. Landsretten fandt, at straffen uden tilståelseshensyn passende kunne fastsættes til fængsel i 14 år, men nedsatte den til under henvisning til den ændrede affattelse af , der nu ikke længere kræver, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.
Sagen angik en tiltalt (født 1987), der oprindeligt blev dømt ved Retten i Aarhus (sag nr. 4-9588/2023) for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Dommen blev anket af tiltalte med påstand om formildelse, mens anklagemyndigheden påstod stadfæstelse. Under ankesagen var tiltalte repræsenteret af advokat Philip David Dolan Møller, Aarhus.
Sagens procesforløb var præget af flere udsættelser og skift i procesformen:
Sagen blev herefter anket til Vestre Landsret.
Tiltalte forklarede supplerende for landsretten om sine personlige forhold:
Landsretten fandt samlet set — under hensyn til de omstændigheder, som byretten havde anført — at straffen, hvis der ikke tages hensyn til tiltaltes tilståelse, passende kunne fastsættes til fængsel i 14 år, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.
Landsretten lagde vægt på ændringen af bestemmelsen ved lov nr. 661 af 11. juni 2024 § 2, der trådte i kraft den 15. juni 2024. Fra forarbejdernes specielle bemærkninger citerede landsretten:
Forslaget indebærer, at det ikke længere vil være en betingelse for, at lovbestemmelsen kan anvendes, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv, eller at gerningsmandens tilståelse er fuldstændig.
Forslaget lovfæster dermed, at en tilståelse i almindelighed også skal indgå som en formildende omstændighed, når gerningsmanden ikke har angivet sig selv eller tilståelsen ikke er fuldstændig.
En tilståelse vil imidlertid stadig i højere grad kunne medføre en lavere straf, når gerningsmanden tillige har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.
Har gerningsmanden ikke angivet sig selv, vil der også stadig i højere grad være grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når tilståelsen afgives tidligt under sagen, sådan at politiet spares for en længere efterforskning, og sådan at sagen kan nå at blive fremmet som en tilståelsessag. I dette tilfælde kan tilståelsen efter omstændighederne tillægges betydelig vægt ved strafudmålingen.
Der vil være mindre grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når tilståelsen først afgives under hovedforhandlingen i en domsmandssag eller nævningesag. Hvis tiltalte forud for hovedforhandlingen gennem forsvareren tilkendegiver at ville tilstå flere væsentlige forhold i sagen med den virkning, at bevisførelsen under hovedforhandlingen og dermed antallet af retsdage kan begrænses i væsentlig grad, kan en sådan tilståelse dog også medføre en lavere straf, selv om der også er forhold, som ikke tilstås.
Landsretten konstaterede, at tiltalte meddelte efter indlevering af nævningeanklageskrift — hvor sagen var berammet til 8 retsdage — at han ønskede sagen behandlet som en tilståelsessag, og at tilståelsessagen blev gennemført på en halv retsdag i byretten.
På den baggrund fandt landsretten, at straffen, når der tages hensyn til, at sagen er gennemført som en tilståelsessag og tidspunktet for tilståelsen, passende kunne fastsættes til .
Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at straffen nedsættes til fængsel i 12 år. Tiltalte havde fortsat været frihedsberøvet under anken. Statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten.
Dommen blev afsagt af landsdommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Malene Værum Westmark og konstitueret landsdommer Clara Trolle Mikkelsen med domsmænd.
