LandsrettenVestre Landsret stadfæstede ved stemmeflertallet 5 mod 1 byrettens dom på fængsel i 2 år for en mand født i 1984, der i prøvetiden efter prøveløsladelsen den 8. juli 2023 begik besiddelse af amfetamin og databedrageri. Straffen blev udmålt som en fællesstraf med reststraffen på 367 dage. Det centrale stridspunkt var, hvor stor vægt tiltaltes tilståelse efter skulle tillægges over for hans omfattende forstraffe og hurtige recidiv.
Tiltalte var tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 — vedrørende besiddelse af euforiserende stoffer (amfetamin) — samt overtrædelse af straffelovens § 279 a om databedrageri.
Forholdene blev begået kort efter, at tiltalte den 8. juli 2023 var blevet prøveløsladt med en reststraf på 367 dage. Han befandt sig således i prøvetid på gerningstidspunktet, hvilket fik afgørende betydning for strafudmålingen, da straffen skulle udmåles som en fællesstraf, der omfattede reststraffen.
Tiltalte var forud for sagen straffet adskillige gange for alvorlig kriminalitet, navnlig vedrørende narkotika og våben:
| Domstidspunkt | Ret | Lovovertrædelse | Straf |
|---|---|---|---|
| 11. marts 2005 | Retten i Grindsted | Lov om euforiserende stoffer | 20 dages fængsel |
| 11. september 2006 | Retten i Randers | Straffelovens § 191, stk. 1 m.fl. | 1 år og 8 måneder (fællesstraf inkl. 194 dages reststraf) |
| 18. november 2008 | Vestre Landsret | Straffelovens § 191, stk. 2 | 2 år og 6 måneder (fællesstraf inkl. 205 dages reststraf) |
| 18. februar 2011 | Retten i Randers | Straffelovens § 290, stk. 1 og narko | 20 dages fængsel |
Forhistorien viste et mønster af gentagen alvorlig kriminalitet med korte intervaller og to tidligere fællesstraffe, hvor reststraffe var inddraget.
Tiltalte forklarede for landsretten, at hans kriminalitet bundede i et årelangt misbrug af amfetamin, og at han havde haft behov for at skaffe penge til stoffet. Han gav udtryk for et stærkt ønske om at komme i døgnbehandling under afsoningen:
Han har tidligere forsøgt behandling i forbindelse med afsoning, men han har ikke haft tid nok, da hans tidligere domme ikke har været lange nok, og han har siddet for længe i arresten før afsoning.
Han forklarede, at et behandlingsforløb tager et halvt år, og at han ville kunne nå det under afsoningen af denne dom. Der var ifølge tiltalte pladser til behandling, så han hurtigt ville kunne komme i gang. Han havde påbegyndt forbehandling i arresten under varetægtsfængslingen og følte sig motiveret. Han oplyste, at han ikke havde et aktuelt misbrug, men ønskede et ordentligt behandlingsforløb for at bearbejde de underliggende problemer, der førte ham tilbage i misbrug. Han havde et tæt forhold til sin mor og sin niece; hans bror var afgået ved døden.
Byretten — Retten i Randers — havde den 17. juni 2024 (sag nr. 9-1437/2024) idømt tiltalte fængsel i 2 år som fællesstraf.
Sagen blev anket til Vestre Landsrets 14. afdeling (sag V.L. S-1277-24) med dommere og domsmænd.
Sagens centrale juridiske spørgsmål var, om byrettens straf på 2 års fængsel var passende, eller om den — som anklagemyndigheden gjorde gældende — burde skærpes under hensyn til mængden af amfetamin i forhold 14, tiltaltes omfattende forstraffe og det hurtige recidiv efter prøveløsladelsen.
Landsretten lagde til grund, at forholdene var begået i prøvetiden efter prøveløsladelsen den 8. juli 2023, og at straffen derfor skulle udmåles som en fællesstraf med reststraffen på 367 dage.
Retten tiltrådte byrettens vurdering af, at tiltaltes tilståelse efter straffelovens § 82, nr. 9 og forarbejderne hertil skulle tillægges betydelig vægt i formildende retning. Endvidere var landsretten enig i, at reststraffen skulle indgå ved udmålingen af fællesstraffen uden særskilt hensyntagen.
Der var imidlertid uenighed blandt de voterende om strafudmålingen:
Flertallet udtalte:
Vi finder, at der i tilfælde, hvor straffen uden hensyntagen til tiltaltes tilståelse ville skulle udmåles til fængsel mellem 1 år og 6 måneder og 2 år – alt efter tidspunktet for tiltaltes tilståelse – passende vil kunne ske en reduktion af straffen med op til en tredjedel i tilfælde, hvor straffelovens § 82, nr. 9, finder anvendelse.
På den baggrund og efter forholdenes karakter og omfang samt tiltaltes forstraffe fandt flertallet, at straffen var passende udmålt til fængsel i 2 år.
Den enlige voterende i mindretallet begrundede sin stillingtagen således:
Navnlig under hensyn til forholdenes karakter, herunder mængden af amfetamin i forhold 14, tiltaltes forstraffe og det hurtige recidiv efter prøveløsladelsen den 8. juli 2023 finder jeg, at straffen skal forhøjes til fængsel i 2 år og 3 måneder. Der er i den forbindelse taget hensyn til tiltaltes tilståelse, jf. straffelovens § 82, nr. 9.
Mindretallet anerkendte således også tilståelsesrabatten, men fandt at de skærpende omstændigheder — navnlig amfetaminmængden og den ekstremt hurtige tilbagefaldsfrekvens — måtte føre til en højere samlet straf.
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Tiltalte havde fortsat været frihedsberøvet under anken.
