LandsrettenØstre Landsret tog stilling til, om WePack ApS' brug af betegnelserne "panserglas", "pansercover", "panser cover", "panser" og "pansret" ved markedsføring af skærmbeskyttelsesprodukter krænkede Panzerglass A/S' EU- og danske varemærker PANZER GLASS og PANZER, samt om disse varemærker var ugyldige eller fortabt. Landsretten frifandt Panzerglass for WePacks ugyldigheds- og fortabelsespåstande, fastslog at WePack havde krænket Panzerglass' velkendte varemærker, og nedlagde EU-dækkende forbud mod WePacks brug af de omtvistede betegnelser. WePack blev tilpligtet at betale 60.000 kr. i vederlag og erstatning samt 1.510.660 kr. i sagsomkostninger for begge retter.
Appellanten Panzerglass A/S (advokat Claus Barrett Christiansen og advokat Henrik Saugmandsgaard Øe) ankede Sø- og Handelsrettens dom af 24. oktober 2023 (sag BS-17838/2020-SHR) til Østre Landsret.
Indstævnte WePack ApS (advokat Michael Hansen) påstod stadfæstelse af byrettens frifindende dom og gentog sine selvstændige påstande.
Landsretten blev sat med landsdommerne Malou Kragh Halling, Katja Høegh og Uffe Sørensen.
Panzerglass A/S er en førende producent af skærmbeskyttelse til mobiltelefoner, tablets mv. med en markedsandel på ca. 50 %. Selskabet råder over følgende registrerede varemærker:
Sø- og Handelsretten havde fundet, at VR 2020 02329 PANSERGLAS manglede iboende særpræg på ansøgningstidspunktet, men at de øvrige varemærker havde fornødent særpræg.
WePack ApS markedsfører skærmbeskyttelsesprodukter under navnet LuxCase. Betegnelserne "panserglas", "pansercover", "panser cover", "panser" og "pansret" blev anvendt i WePacks markedsføring på internettet, som dokumenteret i sagens bilag 11. Betegnelserne fremgik ikke af selve produktemballagen.
Der var enighed om, at der ikke i sagen var eksempler på brug af betegnelserne "panserglas" og "panser" i markedsføringsmæssig sammenhæng for skærmbeskyttelse før registreringen af EU-ordmærket PANZER GLASS den 8. maj 2013. De eneste undtagelser var to redaktionelle omtaler: et gymnasieprojekt omtalt i Hernings Folkeblad i 2010 og en artikel i Politiken i 2012 om en Gobike-bycykel med "panserglas"-forsegling af cyklens computer.
Panzerglass' påstande:
WePacks påstande:
Landsretten lagde til grund, at Panzerglass siden registreringen af EU-ordmærket PANZER GLASS den 5. september 2013 havde foretaget en særdeles omfattende markedsføring under brug af ord- og figurvaremærket PANZER GLASS.
En forbrugerundersøgelse fra Analyse Danmark (april 2021, 1.000 respondenter) viste:
Kendskabsgraden oversteg således markant kendskabet til konkurrerende producenters varemærker. Panzerglass havde ubestridt en markedsandel på ca. 50 %.
Landsretten konkluderede:
Såvel ord- som figurvaremærket PANZER GLASS må den baggrund anses for at være og at have været velkendte i Danmark, og dermed også i EU jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 6. oktober 2009 i sag C-301/07 (Pago), ultimo 2019, hvor WePack på internettet markedsførte sine mobilbeskyttelsesprodukter som vist i bilag 11, og nyder som følge heraf en udvidet beskyttelse, jf. varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra c.
Landsretten lagde endvidere til grund, at Panzerglass i hvert fald siden den 23. juni 2016 systematisk havde håndhævet sine varemærkerettigheder i alle tilfælde af mulig krænkelse, selskabet fik kendskab til.
WePack anførte, at der forelå alvorlige sagsbehandlingsfejl fra EUIPO's henholdsvis Patent- og Varemærkestyrelsens side ved registreringen af tre varemærker:
Landsretten afviste samtlige indsigelser:
Varemærkeforordningens kapitel VI, afdeling 2 og 3, og varemærkelovens kapitel 3, jf. de bag loven liggende bestemmelser i varemærkedirektivets kapitel 2, afdeling 2, indeholder som også anført af Sø- og Handelsretten en udtømmende angivelse af de grunde, som kan medføre fortabelse eller ugyldighed af en varemærkeregistrering, jf. herved også artikel 128, stk. 1, i varemærkeforordningen og betragtning 14 i varemærkedirektivet.
De påberåbte sagsbehandlingsfejl indgik ikke blandt de udtømmende opregnede fortabelses- og ugyldighedsgrunde.
Landsretten behandlede WePacks påstande om ugyldighed og fortabelse af varemærkerne.
Dansk Sprognævns erklæring
Skønsmanden fra Dansk Sprognævn, seniorforsker Skønsmand 1, havde i sin erklæring konkluderet, at "panserglas" siden 2010 havde været brugt som betegnelse for skærmbeskyttelse. Under afhjemlingen forklarede hun imidlertid, at hun alene havde undersøgt de to tidligst daterede artikler (gymnasieprojektet fra 2010 og Gobike-artiklen fra 2012). De øvrige ca. 3.500 fund på Infomedia var ikke blevet nærmere undersøgt.
Landsretten fandt:
Det kan på den baggrund ikke alene ud fra skønserklæringen konkluderes, at panserglas inden ansøgningstidspunkterne for EU-ordmærket PANZER GLASS den 8. maj 2013 og det danske ordmærke PANSERGLAS den 14. december 2016 var blevet en almindelig betegnelse for beskyttelse af mobiltelefoner, tablets mv.
Direktivkonform fortolkning
Landsretten bemærkede, at varemærkelovens § 28, stk. 1, jf. § 13, stk. 2, må fortolkes i overensstemmelse med hele bestemmelsen i varemærkedirektivets artikel 4, stk. 4, herunder 2. pkt., hvorefter et varemærke ikke kan erklæres ugyldigt, hvis det inden datoen for begæringen om ugyldighed har opnået fornødent særpræg ved brug.
Landsrettens samlede vurdering
Landsretten fandt, at WePack ikke havde løftet bevisbyrden for:
Landsretten foretog en samlet vurdering af WePacks brug af de omtvistede tegn ved markedsføring på internettet som vist i bilag 11.
Forvekslelighed
Landsretten finder, at WePacks brug af tegnene "panserglas", "pansercover", "panser cover", "panser" og "pansret" ved markedsføring på internettet som vist i bilag 11, må anses for visuelt, fonetisk og begrebsmæssigt at ligne ordmærkerne og orddelen af figurvaremærkerne.
Risiko for forveksling og utilbørlig udnyttelse
Landsretten finder endvidere, at der i offentlighedens bevidsthed må anses for at være nærliggende risiko for forveksling mellem de tegn, WePack benytter, og Panzerglass' registrerede varemærker, og at WePacks brug af tegnene uden rimelig grund medfører en utilbørlig udnyttelse af PANSER GLASS-varemærkernes særpræg eller renommé, jf. varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b og c, og varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2.
Illoyal brug — ingen beskyttelse efter § 10
Brugen af de pågældende tegn må derfor anses for illoyal, og WePacks brug heraf kan derfor ikke anses for lovlig efter forordningens artikel 14, stk. 1, litra b, jf. stk. 2, og varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2.
Markedsføringsloven
Landsretten fandt endvidere, at WePacks brug stred mod markedsføringslovens § 3, stk. 1, § 5, stk. 2, nr. 10, jf. stk. 1, og § 22.
Vederlag og erstatning
Landsretten fandt, at WePacks krænkelse måtte tilregnes WePack som i hvert fald uagtsom. Efter en samlet vurdering blev WePack tilpligtet at betale 60.000 kr. i vederlag og erstatning efter varemærkelovens § 43, stk. 1, nr. 1 og 2, og markedsføringslovens § 24, stk. 3. Der blev ikke tilkendt godtgørelse for ikke-økonomisk skade efter varemærkelovens § 43, stk. 3.
Sagsomkostninger
WePack blev pålagt at betale 1.510.660 kr. i sagsomkostninger for begge retter, heraf:
Ved fastsættelsen tog landsretten hensyn til sagens forløb, den ikke ubetydelige kompleksitet, samt artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties).
Landsretten stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom for så vidt angik afvisning af WePack ApS' selvstændige påstand 1, og ændrede i øvrigt dommen:
Panzerglass blev derfor i det hele frifundet for WePacks selvstændige påstand 2.
