LandsrettenVestre Landsret stadfæstede byrettens dom over tre mænd, der via krypterede kommunikationstjenester (Encrochat og SKY) havde medvirket til omfattende indsmugling, opbevaring og videredistribution af narkotika — herunder kokain og amfetamin i betydelige mængder — over en længere gerningsperiode. Landsretten tiltrådte byrettens identifikation af de tiltalte bag de krypterede profiler, skyldighedsvurderingen og strafudmålingen, men præciserede konfiskationsbestemmelserne for Tiltalte 1. Tiltalte 3 blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Sagen blev behandlet af Vestre Landsrets 12. afdeling med dommerne Stig Glent-Madsen, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Lisette Ørnskov Top samt domsmænd. Ankesagen (V.L. S – 2564 – 23) var indbragt til prøvelse af en dom afsagt af Retten i Aarhus den 15. december 2023 (nr. 12-5817/2023).
De tre tiltalte var:
Tiltalen angik overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved at have smuglet, opbevaret og videresolgt euforiserende stoffer. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen, herunder anvendelse af straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. for Tiltalte 3, samt konfiskation af penge og genstande.
De tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Tiltalte 3 påstod desuden frifindelse for udvisningspåstanden. Tiltalte 1 gjorde subsidiært gældende, at han alene kunne dømmes for overtrædelse af straffelovens § 290 (hæleri).
Sagen omfattede i alt 24 forhold, hvoraf langt hovedparten vedrørte omfattende narkotikakriminalitet begået i et organiseret netværk. De centrale forhold var:
Sagen byggede i vid udstrækning på chatbeskeder fra de krypterede kommunikationstjenester Encrochat og SKY, suppleret med masteoplysninger, oplysninger fra Motorregisteret og Corona-testdata. Oplysninger fra en tilståelsessag mod Person 10 (idømt tillægsstraf på 8 års fængsel den 24. september 2024 for overtrædelser af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., herunder forhold 3, 4, 5 og 6 i nærværende sag) indgik også i bevisførelsen.
Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, hvem der stod bag de anvendte krypterede profiler. På grundlag af chatbeskeder på krypterede tjenester, masteoplysninger, oplysninger fra Motorregisteret og Corona-tests lagde landsretten til grund:
De potentielle fejlkilder ved anvendelsen af de krypterede beskedtjenester er ligeledes indgået i landsrettens vurdering.
Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at andre havde anvendt de pågældende profiler i gerningsperioderne. Vidne 6's forklaring om tidspunktet for omregistrering af en Opel Corsa til Tiltalte 3 kunne ikke føre til en anden vurdering af identifikationen.
Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om, at alle tre tiltalte var skyldige i forhold 1-2 og 9-23 som sket, herunder at de havde det fornødne forsæt. Vurderingen byggede navnlig på den omfattende kommunikation om planlægning, overdragelse, håndtering og videresalg af narkotika, sammenholdt med kommunikationen om pengehåndtering.
Landsretten lagde — ligesom byretten — til grund, at de tiltalte alle havde indtaget en central, nødvendig og vedvarende rolle i netværket i hele gerningsperioden. De havde derfor strafferetligt medvirket til netværkets samlede indsmugling og videredistribution af narkotiske stoffer.
Dette gjaldt, selv om de ikke havde været vidende om alle detaljer, herunder om mængderne og karakteren af narkotika i de enkelte leverancer:
Vedrørende Tiltalte 3's viden bemærkede landsretten særligt, at der i korrespondancen fandtes eksempler på, at han havde kommunikeret direkte med den udenlandske leverandør bag profilen Profilnavn 20. Aftenen den 21. oktober 2020 skrev Tiltalte 3 bl.a.:
"And we are waiting for TP so dont worry send it"
hvortil Profilnavn 20 svarede:
"Bro tp there 06:50"
Overdragelsen fandt sted den 22. oktober 2020 kl. 7.00 (forhold 18).
For så vidt angik forhold 3-8, som tidsmæssigt lå mere end et år efter forhold 23, nåede landsretten til samme resultat som byretten:
Tiltalte 2 blev fundet skyldig i forhold 3 (overdragelse af 2 kg kokain), forhold 6 og forhold 8. Forhold 3 blev støttet af Person 10's forklaring i dennes tilståelsessag, hvor Person 10 beskrev, at Tiltalte 2 satte sig ind i en bil og steg ud med "nogle blokke i en papirspose", og at det "nok skulle passe, at der var 2 kilo". Forhold 6 blev støttet af en observationsrapport sammenholdt med Person 10's erkendelse.
Tiltalte 2 blev frifundet i forhold 4-5 og 7.
De øvrige tiltalte (Tiltalte 1 og Tiltalte 3) blev i det hele frifundet i forhold 3-8.
Der var uenighed mellem anklager og forsvarere om forståelsen af Person 10's forklaring for så vidt angik identiteten af den person, der modtog narkotika. Forsvarerne havde ikke været orienteret om retsmødet i sagen mod Person 10.
Landsretten gjorde følgende særlige bemærkninger til tre af forholdene:
Vedrørende forhold 12, hvor Tiltalte 2 ikke som planlagt afhentede en leverance på 50,5 kg amfetamin, bemærkede landsretten:
Der er ikke tale om frivillig tilbagetræden fra forsøg, da den manglende afhentning ifølge korrespondancen, der ikke er imødegået af Tiltalte 2, skyldtes, at hans bil gik i stykker.
Tiltalte 2 blev derfor dømt for forsøg.
Om forhold 16 bemærkede landsretten, at Tiltalte 3 dagen efter overdragelsen af Vidne 2 blev orienteret om, at "vi" også fik "2 til nogen i knh", fordi den bil, der kom med leverancen, var kørt galt ved By 3, men at de 2 var blevet hentet. Tiltalte 3 svarede hertil "det er godt så har de fået deres". Landsretten bemærkede:
Tiltalte 3 tog således ikke afstand fra, at organisationen havde håndteret narkotika, som han ikke på forhånd var blevet orienteret om.
Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om, at Tiltalte 3 var skyldig i forhold 24 som sket, med samme begrundelse som byretten havde anført.
Landsretten tiltrådte byrettens strafudmåling med samme begrundelse. Anklagemyndighedens påstand om at bringe straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. i anvendelse for Tiltalte 3 — hvilket ville muliggøre en straf ud over den højeste foreskrevne strafferamme med indtil det halve — blev ikke taget til følge.
Tiltalte 3 var tidligere straffet ved dom af 22. september 2008 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 (grov vold), men dette fandtes ikke at begrunde en anvendelse af § 88, stk. 1, 2. pkt.
Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at Tiltalte 3 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Afgørelsen blev opretholdt med samme begrundelse som byretten.
Landsretten bemærkede særligt:
Det forhold, at tiltalte efter det oplyste ikke længere har nogen familiemæssig tilknytning til Afghanistan, og at han jævnligt får besøg af sine børn under varetægtsfængslingen, kan ikke føre til en anden vurdering.
Tiltalte 3's forsvarer havde fremlagt besøgssedler, der viste hyppigere besøg af børnene end angivet i en rapport af 13. januar 2025, og gjorde gældende, at tiltalte var etnisk tadsjik og derfor ikke kunne vende tilbage til Afghanistan under Taliban-styret. Disse forhold ændrede ikke landsrettens vurdering.
Landsretten tiltrådte byrettens konfiskationsbestemmelser med visse præciseringer.
Landsretten tiltrådte byrettens bestemmelse om:
Landsretten fandt — ligesom byretten — ikke grundlag for genstandskonfiskation af 3.500 euro, 81.500 kr., 58.000 kr., 63.000 kr. og en 10 euro-seddel. Spørgsmålet om opretholdelse af beslaglæggelse af disse beløb med henblik på fordeling efter retsplejelovens § 807 d, stk. 2 blev henvist til behandling i retsbogen.
Byrettens bestemmelse i konklusionen om konfiskation af 2.950 kr., 750 kr. og 6.500 kr. udgik, da der ifølge byrettens præmisser ikke var sket konfiskation af disse beløb, men alene beslaglæggelse med henblik på fordeling efter retsplejelovens § 807 d, stk. 2.
Landsretten tiltrådte byrettens konfiskationsbestemmelser for Tiltalte 3 og Tiltalte 2 som sket, med samme begrundelse som byretten.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med den præcisering, at 2.950 kr., 750 kr. og 6.500 kr. udgik af konklusionen vedrørende Tiltalte 1.
De tiltalte havde fortsat været frihedsberøvet under anken.
De tiltalte skal i forening betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal de hver især betale salæret til egen forsvarer.
Tiltalte 1's subsidiære påstand om alene at kunne dømmes for overtrædelse af straffelovens § 290 (hæleri) blev afvist. Landsretten fandt — i overensstemmelse med byretten — at hans rolle som central pengehåndterer og medvirker i netværket rakte langt ud over passiv modtagelse af udbytte.
