Østre Landsret stadfæster 13 års fængsel for manddrab efter knivstikkeri på marked

Optakten: Markedet og den indledende konflikt

Tiltalte var taget på markedet med sin kæreste, deres fælles børn samt venner. Stemningen var ifølge flere vidner god og i børnenes ånd. Ved dagens begyndelse købte tiltalte en fiskekniv med en bladlængde på ca. 10 cm i en jagt- og fiskeshop på markedspladsen. Han bar kniven i en åben trøjelomme — ifølge egen forklaring af "dovenskab", fordi han ikke gik tilbage til bilen med den, og fordi han mente, at han godt kunne håndtere at have en kniv på sig.

Allerede inde på markedspladsen opstod der en form for konflikt mellem tiltalte og forurettede. Tiltalte har forklaret, at han så forurettede stå med en drink i hånden og pege op mod ham, mens forurettede opførte sig, som tiltalte beskrev det, "Brian-agtigt". Tiltalte smilte blot og gik videre. Vidne 2 (forurettedes ven) kunne ikke huske nogen forudgående skænderi, men en politirapport fra dagen viste, at vidnet på stedet havde forklaret, at tiltalte og forurettede havde skændtes kort forinden.

Knivstikkeriet på parkeringspladsen

Parterne mødtes igen på parkeringspladsen, da begge grupper var på vej hjem. Ifølge tiltaltes forklaring blev hans bil spærret inde af en anden bil, og to personer kom bag ham. Forurettede og Vidne 2 gik målrettet mod tiltalte. Tiltalte forklarede, at forurettede slog ud efter ham to gange uden at ramme, og at han i panik trak kniven og "fægtede" med den for at holde forurettede på afstand.

Flere uvildige vidner gav imidlertid et andet billede af hændelsesforløbet:

• Vidne 4, der ikke kendte nogen af de implicerede, forklarede at tiltalte og forurettede først havde skubbet til hinanden, hvorefter forurettedes ven (Vidne 2) gik imellem og adskilte dem. De stod herefter ca. to bilrækker fra hinanden. Der blev råbt på tværs af bilrækkerne, hvorefter tiltalte hoppede over de snore, der adskilte bilrækkerne, og løb mod forurettede. Mens tiltalte løb, lavede han en bevægelse, der lignede, at han foldede en kniv ud. Tiltalte foretog en stikbevægelse fra siden — det lignede, at han brugte højre hånd.
• Vidne 3 kom kørende i bil ca. 100 meter væk og så tiltalte løbe forbi Vidne 2 hen mod forurettede. Forurettede stod stille. Vidnet så "et hop" og noget, der lignede et sammenstød, og forurettede forsøgte at parere med et spark. Vidnet oplevede ikke forurettede som aggressiv.
• Vidne 2 (forurettedes ven) forklarede, at han stod med ryggen til forurettede, da tiltalte råbte. Vidnet tog armene op for at holde tiltalte tilbage, men tiltalte løb forbi ham mod forurettede. Vidnet opfattede forurettede som passiv.

Tiltalte stak forurettede én gang i højre side af bugen, 3 cm fra midterlinjen og 121 cm over højre hæl. Efter stikket sagde tiltalte ifølge egen forklaring: "Få styr på dig selv", hvorefter forurettede kiggede ned og så en blodplet, og hoppede ind i sin bil. Forurettede blev kørt til behandling, men afgik ved døden som følge af knivstikket.

Obduktionen: Stikkanalens dybde og den anvendte kraft

De retsmedicinske oplysninger spillede en afgørende rolle for rettens bedømmelse af forsætsspørgsmålet. Vicestatsobducent Vidne 5 afgav supplerende forklaring for landsretten:

• Stikkanalen var under obduktionen målt til ca. 20 cm fra hudoverfladen.
• På grund af måleusikkerhed (organerne falder frem, når man står op) var stikkanalen rettelig 15-22 cm målt fra hudoverfladen i afslappet tilstand.
• Indstikket havde ikke været mindre end 15 cm.
• Der var anvendt moderat til svær kraft ved stikket.
• Kniven var trængt gennem bugfedt og muskler og havde strejfet et ribben.

Vicestatsobducenten forklarede, at en kniv med 10 cm bladlængde kan trykkes væsentligt dybere ind end bladets længde, hvis huden og fedtvævet komprimeres under stikket:

Hvis en kniv er trykket i bund, og man fortsætter presset, kan en 10 cm bladlængde trykkes 20 cm ind. Desto spidsere og skarpere kniven er, desto længere går den ind. Generelt er huden relativt sej, og det kræver nogle kræfter at få kniven ind, men herefter er der ikke meget, der stopper kniven.

Han tilføjede, at knogler og brusk kan stoppe kniven, mens kniven let passerer gennem fedt og muskler. Knivens ryg og huden gør modstand, og man skal fortsætte med at trykke for at føre kniven ind. Patienten fik i omegnen af 40-50 liter blod og blev behandlet med forskellige blodpræparater, men livet stod ikke til at redde.

Tiltaltes forklaring: Panik, tunnelsyn og nødværge

Tiltalte nægtede sig skyldig i manddrab og påberåbte sig nødværge. Hans forklaring for landsretten var i hovedtræk:

• Han følte sig truet af forurettede og dennes ledsagere — tre mod én.
• Hans bil var spærret inde, og han kunne ikke forlade stedet, fordi han havde kvinder og små børn med.
• Forurettede slog ud efter ham to gange uden at ramme.
• Han fik tunnelsyn, blev grebet af panik og trak kniven.
• Han "fægtede" blot med kniven for at holde forurettede på afstand og bemærkede ikke, at han ramte forurettede.
• Han var bange, havde PTSD og angst, og forurettede var kendt for at bruge våben.
• Han havde aldrig tidligere stukket nogen og fortryder sin handling.

Tiltaltes kæreste, Vidne 1, kunne ikke bekræfte centrale dele af hans forklaring. Hun huskede ikke længere, hvem der startede konfrontationen, og hun huskede intet om en tredje mand eller en bil, der spærrede. Hun så heller ikke selve knivstikket.

Rettens bedømmelse af forsæt

Landsretten fandt det bevist, at tiltalte havde det fornødne forsæt til manddrab, jf. straffelovens § 237. Retten lagde vægt på tre forhold:

1. Stikkanalens dybde og kraften: Stikkanalen var mindst 15 cm og op til 22 cm dyb, og der var anvendt moderat til svær kraft. Dette var uforeneligt med tiltaltes forklaring om, at han blot "fægtede" med kniven.

2. Vidneforklaringerne: Det uvildige Vidne 4 havde set tiltalte løbe mod forurettede og foretage en bevægelse, der lignede, at han foldede en kniv ud, før han stak. Vidne 11's forklaring var i det væsentlige overensstemmende hermed.

3. Tiltaltes egen forklaring blev tilsidesat som utroværdig:

Tiltaltes forklaring om, at han fægtede med kniven, da Forurettede slog ud efter ham anden gang, og ikke bemærkede, at han ramte Forurettede, er uforenelig med oplysningerne om stikkanalens dybde og den kraft, der må antages at have været anvendt ved stikket, og med de nævnte vidners forklaring og må tilsidesættes som utroværdig.

Afstemningen om forsæt fordelte sig således:

Rettens bedømmelse af nødværge

Landsretten afviste enstemmigt, at tiltalte havde handlet i nødværge, jf. straffelovens § 13, stk. 1 eller 2.

Retten lagde til grund — navnlig efter Vidne 4 og Vidne 11's forklaringer — at tiltalte kom løbende mod forurettede og stak ham med kniven. På den baggrund fandt retten:

at tiltalte ikke var udsat for et påbegyndt eller overhængende angreb fra Forurettede eller andre mænds side, eller at tiltalte antog dette.

Tiltaltes forklaring om, at han blev angrebet, blev tilsidesat som utroværdig. Allerede fordi der ikke forelå noget angreb, var grundbetingelsen for nødværge ikke opfyldt, og der var derfor ikke grundlag for straffrihed efter hverken § 13, stk. 1 (lovlig nødværge) eller § 13, stk. 2 (exces — overskridelse begrundet i skræk eller ophidselse).

Strafudmåling og erstatning

Strafudmåling

Samtlige nævninger og dommere tiltrådte, at reststraffen efter prøveløsladelsen skulle udløses, således at straffen for forhold 1-6 fastsattes som en fællesstraf med reststraffen efter ankedommen af 30. august 2019.

Ved strafudmålingen indgik følgende skærpende momenter:

• Tiltalte var tidligere straffet adskillige gange for personfarlig kriminalitet.
• Alle forholdene var begået i prøvetid.
• Forhold 1 (manddrab) og forhold 2 var begået kort tid efter prøveløsladelse.
• Forhold 5 og 6 var begået under varetægtsfængsling.

Afstemningen om straffen fordelte sig med 9 stemmer for 14 års fængsel og 9 stemmer for 13 års fængsel. Efter princippet om det for tiltalte gunstigste resultat ved stemmelighed blev straffen fastsat til fængsel i 13 år.

Erstatning til forurettedes søn

Forurettedes søn (født 2013) havde nedlagt påstand om i alt 337.879 kr., fordelt på:

Landsrettens afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at erstatningen til forurettedes søn blev forhøjet:

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at tiltalte inden 14 dage skal betale 287.879 kr. til Erstatningspart ved advokat Rasmus Amandusson, hvoraf 187.879 kr. forrentes med procesrente fra den 13. juni 2022 og 100.000 kr. forrentes med procesrente fra den 18. maj 2023.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 15. maj 2022.

Den samlede dom omfattede forhold 1-6, hvor forhold 1 var manddrab efter straffelovens § 237. De øvrige forhold (2-6) fremgår ikke nærmere af landsrettens dombogsudskrift, men indgik i fællesstraffen.